Europa-Kommissionen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Etableret i 1958 ved hjælp af Hotcat
Retter engelskinspireret vrøvlesprog: "X blev sværget ind" og "X kan sværges ind" > hhv. "X blev taget i ed" og "X kan tages i ed", som det hedder på dansk
Linje 62:
'''Europakommissionen''' eller '''Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber''' (ofte forkortet '''EU-Kommissionen''') er den [[Magtadskillelse#Den_Europ.C3.A6iske_Union|udøvende]] gren af [[Den Europæiske Union]] og ansvarlig for at fremlægge lovforslag, implementere beslutninger, opretholde [[Den Europæiske Unions traktatgrundlag|EU-traktater]] og administrere den daglige drift af EU.<ref name="Europa Institutions">{{cite web|title=Institutions of the EU: The European Commission|publisher=[[Europa (web portal)|Europa]]|url=http://europa.eu/institutions/inst/comm/index_en.htm|accessdate=18 June 2007 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20070623104055/http://europa.eu/institutions/inst/comm/index_en.htm |archivedate=2007-06-23}}</ref> Medlemmerne tages i ed af [[Domstolen (øverste instans)|Domstolen]] i Luxembourg, hvor de sværger at respektere traktaterne og være fuldstændig uafhængige i udførelsen af deres pligter i løbet af deres mandat.<ref name=oath>[http://europa.eu/rapid/press-release_IP-10-487_en.htm europa.eu: "European Commission swears oath to respect the EU Treaties" 3 May 2010]</ref>
 
Kommissionen arbejder på samme måde som en [[Kabinet (regering)|kabinetregering]], med 28 kommissionsmedlemmer (uformelt kendt som "kommissærer").<ref>{{cite book|isbn=92-79-02225-3|url=http://ec.europa.eu/publications/booklets/eu_glance/53/2006-en.pdf|title=How the European Union works: Your guide to the EU institutions|author=European Commission|year=2006|format=PDF|accessdate=4 December 2011|page=20|quote=Informally, the appointed members of the Commission are known as 'commissioners'.}}<br />{{cite web|url=http://ec.europa.eu/about/index_en.htm|title=About the European Commission|author=European Commission|accessdate=4 December 2011|quote=A new team of 27 Commissioners (one from each EU country) is appointed every five years.}}</ref> Der udpeges en kommissær pr. [[Den Europæiske Unions medlemsstater|medlemsstat]], men kommissærerne er bundet af deres ed til at repræsentere EU's samlede interesser, snarere end deres hjemlands.<ref name=oath/> En af de 28 kommissærer er [[Europa-Kommissionsformand|Kommissionsformand]], udpeget af [[Det Europæiske Råd]]<ref>[http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=OJ:JOL_2014_192_R_0010]</ref> og valgt af [[EU-Parlamentet]].<ref name="Schütze 2012">{{cite book|last1=Schütze|first1=Robert|title=European Constitutional Law|date=2012|publisher=Cambridge University Press|isbn=978-0521-73275-8|pages=99–100, 118}}</ref> [[Rådet for Den Europæiske Union|EU-Rådet]] nominerer derefter de andre 27 medlemmer af kommissionen i samråd med den nominerede kommissionsformand, og de 28 medlemmer skal derefter, som samlet gruppe, godkendes af [[EU-Parlamentet]].<ref>[[s:en:Consolidated version of the Treaty on European Union/Title III: Provisions on the Institutions#Article 17|Treaty on European Union: Article 17:7]]</ref> Den nuværende kommission er [[Juncker-kommissionen]], som blev sværgettaget indi ed i slutningen af 2014.
 
Begrebet ''Kommission'' anvendes enten i snæver forstand om det 28-mand-store ''Kommissærkollegie'' (eller bare ''Kollegiet'') eller i bredere forstand til også at omfatte det administrative organ på omkring 23.000 [[EU-embedsmand|EU-embedsfolk]], der er opdelt i afdelinger kaldet [[generaldirektorat]]er ("GD'er") og tjenester.<ref name="GDer">http://ec.europa.eu/about/ds_da.htm</ref><ref name=rules>[http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/AUTO/?uri=URISERV:o10004 Summaries of EU legislation: Rules of Procedure of the European Commission]</ref><ref>
Linje 72:
 
===Etablering===
EU-Kommissionen stammer fra en af de fem nøgleinstitutioner, der blev oprettet i det [[overnational]]e europæiske fællesskabssystem efter den franske udenrigsminister, [[Robert Schuman]]s, forslag 9. maj 1950. Kommissionens forløber blev etableret i 1951 som den ni-mand-store "[[Høje Myndighed for det Europæiske Kul- og Stålfællesskab|Høje Myndighed]]" under formand [[Jean Monnet]].<ref name="ENA commission history">{{cite web|title = European Commission|publisher=CVCE|url=http://www.cvce.eu/obj/european_commission-en-281a3c0c-839a-48fd-b69c-bc2588c780ec.html}}</ref> Den Høje Myndighed var den overnationale administrativt udøvende gren af det nye [[Europæiske Kul- og Stålfællesskab]] (EKSF). Den blev sværgettaget indi ed den 10. august 1952 i Luxembourg. I 1958 etablerede [[Rom-traktaten]] to nye fællesskaber sideløbende med EKSF: det [[Europæiske Økonomiske Fællesskab]] (EØF) og det [[Europæiske Atomenergifællesskab]] (Euratom). Disses udøvende grene blev dog kaldt "Kommissioner" i stedet for "Høje Myndigheder".<ref name="ENA commission history"/> Denne navneforandring skyldtes det nye forhold mellem den udøvende gren og [[Rådet for Den Europæiske Union|EF-Rådet]]. Nogle stater, såsom Frankrig, var betænkelige ved den Høje Myndigheds magt, og ønskede at begrænse den ved at give mere magt til Rådet snarere end de nye fællesskabers udøvende instanser.<ref name="ENA Council history">{{cite web|publisher =CVCE|title=Council of the European Union|url=http://www.cvce.eu/obj/the_council_of_the_european_union-en-de23700c-e50a-4e0e-a7de-80665e4caf9f.html}}</ref>
 
[[Louis Armand]] ledte [[Armand-kommissionen|den første Euratom-kommission]]. [[Walter Hallstein]] ledte [[Hallstein-kommissionen|den første EØF-kommission]], og afholdt det første formelle møde 16. januar 1958 på [[Château de Val-Duchesse]]. Her etablerede man en overenskomst omkring en omstridt pris på korn, og fik efterfølgende gjort et positivt indtryk overfor andre lande, da kommissionen havde sin internationale debut ved [[Kennedyrunden]] i forbindelse med forhandlingerne af handelsaftalen [[GATT]].<ref name="LSE Chair">{{cite web|last=Ludlow|first=N|year=2006|publisher=[[London School of Economics]]|title=De-commissioning the Empty Chair Crisis: the Community institutions and the crisis of 1965–6|url=http://eprints.lse.ac.uk/2422/01/Decommisioningempty.pdf|format=PDF|accessdate=24 September 2007|archiveurl=https://web.archive.org/web/20071025203706/http://eprints.lse.ac.uk/2422/01/Decommisioningempty.pdf|archivedate=25 October 2007}}</ref> Hallstein påbegyndte konsolideringen af [[EU-ret|europæisk ret]], og begyndte at have indvirkning på national lovgivning. I begyndelsen blev der ikke lagt mærke til hans administration, men med hjælp fra [[EU-Domstolen|EF-Domstolen]] begyndte hans kommission at demonstrere sin autoritet tydeligt nok til at fremtidige kommissioner blev taget mere seriøst.<ref>{{cite book|last1=Eppink|first1=Derk-Jan|authorlink=Derk Jan Eppink| translator = Ian Connerty|title=Life of a European Mandarin: Inside the Commission|publisher=Lannoo|edition=1st|location=Tielt, Belgium|year=2007|pages=221–2|isbn=978-90-209-7022-7 }}</ref>
Linje 141:
==Kollegium== <!-- NOTE: Kommissionen bruger selv ordet 'Kollegium' her: https://ec.europa.eu/commission/2014-2019_da -->
:''For den nuværende kommission, se [[Juncker-kommissionen]]''
Kommissionen består af et kollegium på 28 "kommissærer", inklusive formanden og viceformændene. Selvom hvert medlem udpeges af en national regering, et pr. stat, repræsenterer de ikke deres stat i Kommissionen.<ref name="bbc examine">{{cite news|last=Lungescu|first=Oana|publisher=BBC News|title =Examining the EU executive|date=23 July 2004|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/programmes/letter_from_america/3921303.stm|accessdate=18 September 2007}}</ref> I praksis har nogle kommissærer dog til tider gået deres nations ærinde.<ref>{{cite book|last=Eppink|first=Derk-Jan|authorlink=Derk Jan Eppink| translator = Ian Connerty |title=Life of a European Mandarin: Inside the Commission|publisher=Lannoo|edition=1st|location=Tielt, Belgium|year=2007|isbn=978-90-209-7022-7|page=119}}</ref> Efter medlemmerne er blevet nomineret, delegerer formanden [[EU-Kommissionens porteføljer|porteføljer]] blandt dem. En kommissærs magt afhænger i høj grad af hans portefølje, og kan variere over tid. For eksempel er [[Europæisk Kommissær for uddannelse, kultur, unge og sport|uddannelseskommissæren]]s rolle blevet gradvist vigtigere, i takt med at vigtigheden af uddannelse og kultur indenfor den europæiske politiske beslutningshåndtering er vokset.<ref>{{cite web|url=http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/en/ec/99410.pdf|title=Brussels European Council, Presidency Conclusions|publisher=Council of the European Union|year=2008|accessdate=20 August 2009|quote=See paragraphs 7, 8 & 13 of the Presidency conclusions of the European Council on 13/14 March 2008}}</ref> Et andet eksempel er [[Europæiske Kommisær for konkurrence|konkurrencekommissæren]], som er en meget synlig position med global rækkevidde.<ref name="bbc examine"/> Før Kommissionen kan sværgestages indi eded, skal hele kollegiet samlet godkendes af Parlamentet.<ref name="Europa Institutions"/> Hver enkelt kommissær støttes af sit [[kabinet (EU-Kommissionen)|personlige kabinet]], der yder politisk vejledning, mens [[Forvaltningen (EU-Kommissionen)|Kommissionens forvaltning]] håndterer den tekniske forberedelse.<ref>{{cite book|url=https://books.google.com/books/about/The_European_Commission.html?id=BHGFQgAACAAJ&redir_esc=y |title=Nugent, Neill (2001) The European Commission. Basingstoke, UK: Palgrave}}</ref>
 
===Udnævnelse===
Linje 149:
Formandskandidaten har ofte været en ledende national politiker, men dette er ikke et krav. Der er også andre kriterier der påvirker valget af formandskandidat, heriblandt hvilket område af Europa som kandidaten kommer fra; kandidatens politiske indflydelse, som helst skal være stor, men ikke stor nok til at dominere kommissionsmedlemmerne for meget; sprog spiller også en rolle, da Frankrig betragter det som en nødvendighed at formanden er fransktalende; samt integrationsgrad, hvorvidt deres stat er medlem af både [[eurozone]]n og [[Schengen-aftalen]].<ref>{{cite web|last=Fuller|first=Thomas|title=Portuguese premier wants to unite bloc: Barroso nominated to head EU executive| work=International Herald Tribune|date=30 June 2004|url=http://www.iht.com/articles/2004/06/30/eu_ed3__5.php|accessdate=13 October 2011}}</ref><ref>{{cite web|last=Stuart |first=Paul |title=Portugal's Prime Minister Barroso nominated as European Commission president |publisher=World Socialist Web Site |date=21 July 2004 |url=http://www.wsws.org/articles/2004/jul2004/port-j21.shtml |accessdate=1 July 2007 |deadurl=yes |archiveurl=http://www.webcitation.org/5x6yUHb7n?url=http://www.wsws.org/articles/2004/jul2004/port-j21.shtml |archivedate=11 March 2011 |df=dmy }}</ref><ref>{{cite web|title=José Manuel Durão Barroso: The New Commission President |publisher=Grayling |year=2004 |url=http://www.graylingbrussels.com/Vote4CommissionPresident/index.php?page=barossoprofile |accessdate=1 July 2007 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20070929043354/http://www.graylingbrussels.com/Vote4CommissionPresident/index.php?page=barossoprofile |archivedate=29 September 2007 }}</ref> I 2004 producerede dette system flere kandidater<ref>{{cite news|title=Commission president: Key candidates|publisher=BBC News|date=27 June 2004|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/3816901.stm|accessdate=1 July 2007}}</ref> hvilket blev kritiseret af flere parlamentsmedlemmer: efter en langtrukken udvælgelse beskrev lederen af [[Alliance of Liberals and Democrats for Europe Group|ALDE-gruppen]], [[Graham Watson]], proceduren som et "[[Justus Lipsius-bygningen|Justus Lipsius]]-tæppemarked", der kun producerer "den [[laveste fællesnævner]]"; mens medformanden for [[European Greens–European Free Alliance|Green-EFA]], [[Daniel Cohn-Bendit]], spurgte Barroso efter dennes første tale "Hvis du er den bedste kandidat, hvorfor var du så ikke den første?"<ref>{{cite web|last=Cohn-Bendit |first=Daniel |title=Nomination of Commission President handled 'in a most unsatisfactory way' |publisher=Europa (web portal) |year=2004 |url=http://www.grahamwatsonmep.org/news/000025.html |accessdate=1 July 2007 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20070829045302/http://www.grahamwatsonmep.org:80/news/000025.html |archivedate=29 August 2007 |df=dmy }}</ref><ref>{{cite web|last=Watson|first=Graham|title=Statement by the President-designate of the Commission|publisher=Graham Watson MEP website|date=21 July 2004|url=http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+CRE+20040721+ITEM-006+DOC+XML+V0//EN&language=EN|accessdate=1 July 2007}}</ref>
 
Efter valget af kommissionsformand, samt Det Europæiske Råds udpegelse af den [[EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik|højtstående repræsentant]], nomineres hver EU-kommisær af sin medlemsstat (med undtagelse af de medlemsstater, som kommissionsformanden og den højtstående repræsentant kommer fra) i samråd med kommissionsformanden, idet kan dog ikke har magt til at ændre et medlemslands valg af EU-kommissær. Kommissionsformanden har dog eneret på tildelingen af porteføljer, og er generelt mere tilbøjelig til at tildele magtfulde porteføljer til de EU-kommissærer, som han finder mest talentfulde. Formandens hold skal herefter igennem høringer i EU-Parlamentet, som vil stille dem spørgsmål og efterfølgende stemme om deres egnethed som samlet entitet. Hvis nogle medlemmer af holdet findes for uegnede, skal kommissionsformanden omrokere porteføljer eller alternativt bede den pågældende medlemsstat om en ny kandidat, medmindre han vil risikere at hele Kommissionen bliver nedstemt. Da Parlamentet ikke kan stemme mod individuelle kommissærer indgås der normalt et kompromis hvorved de værste kandidater fjernes, men mindre indvendinger sættes til side således at Kommissionen som helhed kan sværgestages indi ed. Når først holdet er blevet godkendt af Parlamentet, sværgestages det formelt indi ed af et kvalificeret flertal i [[Det Europæiske Råd]] i henhold til EU-Traktatens Artikel 17, stk. 7.
 
Efter udnævnelsen udpeger kommissionsformanden et antal [[Næstformand for EU-Kommissionen|næstformænd]] blandt kommissærerne (den højtstående repræsentant skal obligatorisk være en af disse). For det meste besidder næstformændene ikke nogle ekstra beføjelser, med undtagelse af første-næstformanden, som agerer substitut for kommissionsformanden når denne er forhindret i at møde op.<ref name="bbc examine"/>
Linje 157:
 
===Politisk stil===
[[Barroso-kommissionen]] blev sværgettaget indi ed i slutningen af 2004 efter at være blevet forsinket af indvendinger fra Parlamentet, som tvang den til en rokade. I 2007 voksede Kommissionen fra 25 til 27 medlemmer med inklusionen af Rumænien og Bulgarien, som begge udpegede deres egne kommissærer. Den større Kommission fik Barroso til at udøve en mere præsidentiel kontrol over kollegiet, hvilket mødte kritik.<ref>{{cite web|last=Beunderman|first=Mark|publisher=EU Observer|title=EU commission sees civil servants' power grow|date=22 February 2007|url=http://euobserver.com/843/23553|accessdate=27 February 2007}}</ref>
 
Under Barroso begyndte Kommissionen dog samtidig at tabe terræn til de større medlemsstater såsom Frankrig, Storbritannien og Tyskland, som forsøgte at tilsidesætte dens rolle. Disse spændinger voksede ydeerligere, da vedtagelsen af [[Lissabontraktaten]] førte til oprettelsen af en post som [[Formand for Det Europæiske Råd]].<ref>{{cite web|last=Iey Berry|first=Peter Sain |publisher=EU Observer|title=[Comment] Power is slipping from the commission to the council|date=18 January 2008|url=http://euobserver.com/9/25484|accessdate=18 January 2008}}</ref>