Giovanni Pierluigi da Palestrina: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet intern henvisning
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet intern henvisning
Linje 28:
Palestrinas øvrige sakrale værker omfatter blandt andet cirka 250 [[motet|motetter]] samt [[hymne|hymner]], [[magnificat]], åndelige [[madrigal|madrigaler]] med mere. Foruden kirkelige værker skrev Palestrina også et antal [[profan]]e madrigaler. En stor del af Palestrinas værker blev trykt og udgivet i hans levetid eller lige efter hans død. Udgivningstakten voksede under den senere del af hans liv, hvor tillige tidligere upublicerede ungdomsværker blev udgivne. Hans værker spredtes gså til større kirker via afskrifter, der ikke altid var godkendte af ham selv.
 
Et af de store spørgsmål i forbindelse med den katolske kirkemusik, som blev debatteret i 1500-tallet, var musikkens forhold til teksten. En vigtig milepæl i denne diskussion var det [[tridentinske kirkemøde]] i midten af århundredet. Der fastsloges, at teksten klart skulle kunne opfattes, og at musikken skulle understøtte teksten. [[polyfoni|PolyfoninPolyfonien]] var i denne situation udsat og truet med bandlysning i kirkerne. Palestrina præsenterede sin løsning på problemet med kombinationen af polyfoni og tydeligt præsenteret tekst i blandt andet Marcellus-messen (''[[Missa Papae Marcelli]]''). Han var her tilbageholdende med at lade forskellige tekststavelser lyde samtidigt i adskilte stemmer, og tenderede til at synkronisere stavelsernes diktion i forskellige stemmer. Marcellus-messen blev en slags model för den efterfølgende kirkemusik.
 
Palestrina fik tillige - sammen med [[Annibale Zoilo]] - til opgave af pave [[Gregorius XIII]] at revidere melodierne i [[graduale|Gradualen]]. Arbejdet forblev ufærdigt og færdiggjördes i 1614 af de to kompoisters elever [[Francesco Soriano]] og [[Felice Anerio]].<ref>Edward Schaefer, ''Catholic Music Through the Ages: Balancing the Needs of a Worshipping Church'', Hillenbrand Books 2008, s. 76</ref> Gradualen fra 1614, kaldet ''Medicæa'' eftersom den blev bekostet af [[Medici]], forblev i anvendelse frem til 1908.<ref>Fortescue, Adrian. "Gradual." ''The Catholic Encyclopedia. Vol. 6''. New York: Robert Appleton Company, 1909</ref>