Brede Værk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Eksterne henvisninger: indsat ekstern henvisning
ordret
Linje 15:
|network =
}}
'''Brede Værk''' er et museum for industrikultur. ogDet ligger ved [[Mølleåen]] nord for [[Kongens Lyngby]] i Danmarks største, [[Bygningsfredning|fredede]] industrianlæg. På museetGæster kan man blive guidet rundt af sin egen virtuelle ledsager mellem gamle maskiner, høre hvordan [[Den industrielle revolution|Danmark blev et industrisamfund]] og selv prøve at arbejde ved et [[samlebånd]]. Museets fabriksbygninger ligger midt i naturen med en mølle[[dam]], park og, nyttehave medog orangeri. De forskelligeForskellige udstillinger viser den industrielle udvikling, som har ændret danskernes hverdag gennem de seneste århundreder.
 
== Museets udstillinger ==
Museet har fem permanente udstillinger. Derudover arrangerer museet også forskellige særudstillinger. De permanente udstillinger omfatter forskellige udstillinger, der ud fra hver deres synsvinkel, søger at illustrereillustrerer den industrielle udvikling i Danmark.
[[Fil:Maskine_close_up_Brede_Værk_(2).JPG|thumb|right|Maskine på Brede Værk]]
Museet museet kan man fåsælger en ''Aktiv billet'', der gør, at man selv kan styre, hvordan man vil opleve museet. Man vælger en person og oplever herefter museet set fra denne person synsvinkel.
 
=== Industrisamfundet ===
Udstillingen "Industrisamfundet" fortæller om omstillingen fra landbrugsland til industriland. Da omstillingenOmstillingen foregik overlænge, langmen tid,udstillingen fokuserer udstillingen på de konsekvenser, detden fik for de danskeredem, der mærkede omstillingen mest direkte, nemlig: dem, der flyttede fra landet til byen og dermed gik fra at være: landarbejdere til, atder væreblev fabriksarbejdere.
 
=== Fabrikken ===
Fabrikken er en udstilling, der fokuserer påviser, hvordan det har været at arbejde på Brede Klædefabrik. Fabrikken står mere eller mindre som den ville have gjort for 70 år siden, og det er dermed muligt, at følge med i, hvordan produktionen af klæde fandt sted på detteforegik tidspunktdengang.
 
=== Industriens vugge ===
Industriens vugge er en udstilling, der tager sit udgangspunkt i [[mølleåen]] og de fabrikker, der i tidens løb har ligget langs hermedden. Deriblandt Brede værkVærk, der udover klæde også har produceret såvel krudt somog kobber.
 
=== Krop og forklædning ===
Udstillingen Krop og forklædningForklædning er en udstilling, der retter sig modom modens udvikling i Danmark. En naturlig ting for et museum, der er indrettet i en klædefabrik. Perioden der dækkes erdækker den periodetid, hvor klædefabrikken har produceretproducerede klæde til den danske mode, dvs: fra slutningen af 1700-tallet til omkring 1956, da fabrikken lukkerlukkede. findFind den digitale version af udstillingen her: http://natmus.dk/brede-vaerk/udstillinger/krop-og-forklaedning/
 
=== Maskinen ===
Endelig har museet forsøgt at give nutidens danskere (og andre)nutiden mulighed for at prøve kræfter med en tænkt industriproduktion selv, idet udstillingen ''Maskinen'' er bygget op som et samlebånd, hvor det er meningen at to hold kan dyste mod hinanden ved at levere kuglelejer til "verdensmarkedet" og dermed få en formnemmelse af, hvordan det må have været for nogle af de danskeredem, der var arbejdere under industrialiseringen.
 
=== Hovedbygningen ===
{{uddybende|Brede Hovedbygning}}
Brede Hovedbygning kræver, modsat størstedelen af udstillingerne på Brede Værk, entre og sker kun ved guidede ture for grupper. somTurene arrangeres hver søndag i sommermånederne.<ref>{{Cite web | title = Brede Hovedbygning | url = http://bredevaerk.natmus.dk/udstillingerne/brede_hovedbygning/ | publisher = [[Nationalmuseet]]}}</ref>
Bygningen er møbleret i 1790'er-stil.
 
Linje 45:
Brede Værk har en lang historie bag sig.
 
Langs Mølleåen har der siden [[Middelalderen]] ligget møller (fabrikker), som gennem tiderne har forarbejdet [[kobber]], [[krudt]], korn og [[klæde]] med mere ved hjælp af [[vandkraft]]. Flere af møllerne omtales allerede i [[Roskildebispen]]s [[Jordebog]] fra 1370. Flere møller har navne, der ender på -vad ([[Raadvad]], [[Fuglevad]], Ørevad (senere Ørholm)),. hvilketDet vidner om, at møllerne blev lagt ved datidige vadesteder. Frem til [[Reformationen]] hørte møllerne under Roskildebispen, men gik der efterderefter over til Kronen, som forpagtede dem ud og gav forpagterne [[kongelige privilegier]] (særrettigheder).
 
Under [[merkantilisme]]n søgte staten at blive selvforsynende med blandt andet [[krudt]], jernvarer, kobber- og messingtøj, [[papir]] og klæde, og dissede varer forarbejdedes – sammen med korn – på møllerne langs Mølleåen. I 1700-tallet omtales Fuglevads mölle, Brede mölle, Nye Mölle, Stampemölle, Fiil Værk (Raadvad fileværk) og Strandmölle. I 1668 blev kornmølle og krudtværk ved Brede Værk nedlagt og et [[hammerværk]] anlagt til produktion af kobber- og messingvarer.
 
Staten virkedestøttede aktivt for støtte til udviklingen af datidens fabriksbyer: I 1777 fik [[Peter van Hemert]] tildelt en [[høker]]bevilling, og i 1784 blev der oprettet en skole i tilknytning til Brede fabrikssamfund. I 1801 boede der i alt 111 indbyggere fordelt på 28 hushold i Brede. I 1805 gik van Hemert imidlertid fallit, og efter at værket var blevetblev overtaget af et bredere interessentskab af handelsmænd afvikledes messingfremstillingen i 1808, mens kobberværket fortsatte driften frem til 1855.
 
I 1831 købtes imidlertid værket af agent [[Theodor Suhr (grosserer)|Theodor Suhr]] og klædefabrikant [[J.C. Modeweg]], der siden 1810 havde haft produktion af klæde i København. Suhr fortsatte kobberproduktionen, idet han tillige havde [[valseværk|kobbervalseværket]] i [[Frederiksværk]]. Nedlæggelsen af kobberværket i 1855 skyldtes flere forholdbl.a., herunder at man i stigende grad gik bort fra at bruge hamrede plader, lige som nye varer af [[støbejern]] og billigt [[Emalje (glasmateriale)|emaljeret]] [[blik]]tøj fortrængte husgeråd af kobber. Endelig indebar [[næringsfriheden]]s indførelse i 1857, at kobberværkernes særrettigheder bortfaldt fra 1861.
 
Modeweg overtog et område vest for åen og anlagde her en klædefabrik ([[J.C. Modeweg & Søn]]). DenneDe udvidede i de følgende årtier sin produktionproduktionen, idet varerne blev afsat til skræddermestre og købmænd i provinsen samt offentlige etater som staldetaten og postvæsenet. På Brede Værk blev der såledesproduceret klæde fra 1832 og frem til lukningen i 1956 produceret klæde.
 
Siden [[1960'erne]] har de oprindelige bygninger huset en af [[Nationalmuseet]]s afdelinger, der i sine udstillinger fokuserer på [[dansk industrihistorie]]. Brede Værk fortæller om industrisamfundet i bred forstand både i forhold til: produktion, arbejdsliv og hverdagsliv. Brede Værk museet åbnede på nygenåbnede i maj 2009 med nye udstillinger og mulighedermulighed for virtuelle oplevelser ved hjælp af ny teknologi.
 
Industrianlægget Brede Værk giver et indtryk af et fabrikssamfund med arbejderboliger, mesterboliger, fabriksherrens landsted [[Brede Hovedbygning]], spisehus, asyl til børnene, gartneri og park.