Rumænien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Økonomi: Omskriver og udvider fra enwiki
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 179:
[[File:PérdidasTerritorialesRumanas1940-ro.svg|thumb|Rumæniens tab af territorie i sommeren 1940. Ud af disse territorier var det kun [[Nordtranssylvanien]], der senere blev returneret.]]
[[File:Bundesarchiv Bild 183-B03212, München, Staatsbesuch Jon Antonescu bei Hitler.jpg|thumb|upright|Den rumænske diktator [[Ion Antonescu]] sammen med [[Adolf Hitler]] i juni 1941. Rumænien var [[Aksemagterne]]s største leverandør af olie og [[Nazityskland]]s militære allierede.]]
Rumænien forblev neutralt i de første to år af [[1. verdenskrig]]. Efter den hemmelige [[Bukarest-traktaten (1916)|Bukarest-traktat]], der dikterede at Rumænien ville modtage territorier med rumænsk majoritet fra [[Østrig-Ungarn]], blev Rumænien en del af [[Ententen]] og erklærede Østrig-Ungarn krig 27. august 1916.<ref>{{cite web|last =Horne|first =Charles F.|year =|title =Romania's Declaration of War with Austria-Hungary |volume =V|publisher =Source Records of the Great War |url=http://www.firstworldwar.com/source/romaniawardeclaration.htm |accessdate=31 August 2008}}</ref> Efter en del succes ved begyndelsen af [[Rumænske kampagne (1. verdenskrig)|den rumænske militærkampagne]] vendte krigslykken hurtigt, da [[Centralmagterne]] besatte to-tredjedele af landet indenfor nogle få måneder før de i 1917 nåede et dødvande. [[Oktoberrevolutionen]] og den russiske udtræden af krigen efterlod Rumænien alene og omringet, og samme december blev der [[Focșani-våbenhvilen|forhandlet en våbenhvile]] i [[Focșani]]. Rumænien blev besat, og tvunget til at underskrive [[Bukarest-traktaten (1918)|en barsk fredstraktat]] i maj 1918. Det samlede militære og civile tabstal mellem 1916 og 1918 løb for Rumænien, med dets nutidige grænser, op i 748.000.<ref>{{Cite book|title=Poteri narodonaseleniia v XX veke : spravochnik|last=Erlikman|first=Vadim|year= 2004|publisher=|location= Moscow|isbn= 5-93165-107-1}}</ref> Efter krigen blev overdragelsen af [[Bukovina]] fra Østrig anerkendt af [[Saint Germain-traktaten]] i 1919,<ref>{{Cite book|title=Europe Since 1945: An Encyclopedia|author=Bernard Anthony Cook|page=162|isbn=0-8153-4057-5|year=2001|publisher=Taylor&Francis}}</ref> overdragelsen af [[Banat]] og [[Transsylvanien]] fra [[Ungarn]] af [[Trianon-traktaten]] i 1920,<ref>{{cite web|url=http://wwi.lib.byu.edu/index.php/Treaty_of_Trianon|title=Text of the Treaty of Trianon|publisher=World War I Document Archive|accessdate=31 August 2008}}</ref> og overdragelsen af [[Bessarabien]] fra Rusland af [[Paris-traktaten (1920)|Paris-traktaen]] i 1920.<ref>{{Cite journal|doi=10.2307/2192802|title=The Legal Status of the Bukovina and Bessarabia|author=Malbone W. Graham|journal=The American Journal of International Law|date=October 1944|volume=38|issue=4|pages=667–673|publisher=American Society of International Law|jstor=2192802}}</ref> Alle territorier, der var blevet overdraget til Centralmagterne iht. våbenhvilen blev annulleret og returneret.{{citationkilde neededmangler|dato=januar 2017|date=November 2016}}
 
I den efterfølgende [[mellemkrigstid]] omtales landet ofte som [[Storrumænien]], da landet på daværende tidspunkt havde sit største territorium nogensinde og strakte sig næsten {{convert|300000|km2|sqmi|disp=or|abbr=on}}).<ref name="mare rom">{{cite web|url=http://media.ici.ro/history/ist08.htm|language=Romanian|title=Statul National Unitar (România Mare 1919–1940)|publisher=ici.ro|accessdate=31 August 2008 |archiveurl = //web.archive.org/web/20080612075330/http://media.ici.ro/history/ist08.htm|archivedate = 12 June 2008}}</ref> Radikale landbrugsreformer og vedtagelsen af en ny forfatning skabte en demokratisk ramme og muliggjorde hurtig økonomisk vækst. Rumænien var med sin olieproduktion på 7,2 millioner tons i 1937 Europas næststørste og verdens syvendestørste olieproducent.<ref>{{cite web|url=http://www.aneir-cpce.ro/chapter1/his1.htm |title=his1 |publisher=Aneir-cpce.ro |date= |accessdate=15 August 2014}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.adevarul.ro/actualitate/social/VIDEO_Inregistrare_senzationala_cu_Hitler-_-Fara_petrolul_din_Romania_nu_as_fi_atacat_niciodata_URSS-ul_0_379162423.html |title=VIDEO Înregistrare senzațională cu Hitler: "Fără petrolul din România nu aș fi atacat niciodată URSS-ul" |publisher=adevarul.ro |date= |accessdate=15 August 2014}}</ref> og var herudover Europas næststørste fødevareproducent.<ref>{{cite news| url=http://www.telegraph.co.uk/sponsored/motoring/europa/7306099/Business-in-Romania-a-country-thats-fast-off-the-Bloc.html | work=The Daily Telegraph | location=London | title=Business in Romania: a country that's fast off the Bloc – Two years of EU membership have transformed the business face of Romania and savvy UK firms are reaping the rewards. Paul Bray reports. | date=24 February 2010 | accessdate=1 May 2010}}</ref> De tidlige 1930'ere var dog kendetegnet ved social uro, høj arbejdsløshed og strejker, og landet nåede at have mere end 25 separate regeringer i årtiet. Ved flere lejligheder var de demokratiske partier trængt mellem den fascistiske [[Jerngarden|Jerngarde]] og [[Carol 2. af Rumænien|Kong Carol 2.]]'s autoritære tendenser.{{citationkilde neededmangler|dato=januar 2017|date=August 2014}}
 
Under 2. verdenskrig forsøgte Rumænien igen at forblive neutralt, men 28. juni 1940 modtog landet et sovjettisk ultimatum med en implicit trussel om [[invasion]] såfremt man nægtede.<ref name="ultimatum">{{Cite book|url=http://www.unibuc.ro/eBooks/istorie/istorie1918-1940/13-4.htm|archiveurl=//web.archive.org/web/20071113170140/http://www.unibuc.ro/eBooks/istorie/istorie1918-1940/13-4.htm| archivedate=13 November 2007|title=Istoria Românilor între anii 1918–1940|author1=Ioan Scurtu |author2=Theodora Stănescu-Stanciu |author3=Georgiana Margareta Scurtu |language=Romanian|publisher=University of Bucharest|year=2002}}</ref> Den tidligere indgåede [[Molotov-Ribbentrop-pagten|Molotov-Ribbentrop-pagt]] mellem [[Nazityskland]] og [[Sovjetunionen]] i august 1939 satte Rumænien under et alvorligt pres, og som resultat blev hæren tvunget til at trække sig tilbage fra Bessarabien og det nordlige Bukovina for at undgå krig med Sovjetunionen.<ref>{{Cite book|last=Nagy-Talavera|first=Nicolas M.|title=Green Shirts and Others: a History of Fascism in Hungary and Romania|publisher=Hoover Institution Press|year=1970|page=305|isbn=973-9432-11-5}}</ref> Kongen blev tvunget til at abdicere og udpegede general [[Ion Antonescu]] som ny premierminister med fuldmagt til at herske via kongelig anordning.<ref>{{cite web|title=Decret regal privind investirea generalului Ion Antonescu cu depline puteri|url=http://ebooks.unibuc.ro/istorie/istorie1918-1940/13-15.htm|work=Istoria românilor între anii 1918–1940|accessdate=19 September 2011|author1=Ioan Scurtu |author2=Theodora Stănescu-Stanciu |author3=Georgiana Margareta Scurtu |language=Romanian}}</ref> Med Antonescu ved magten blev Rumænien en del af [[Aksemagterne]]s militærkampagne, det sydlige [[Dobruja]] blev overdraget til Bulgarien, mens Ungarn modtog [[Nordtranssylvanien]] efter Aksemagters afgørelse.<ref>{{Cite journal|author=M. Broszat|language=German|title=Deutschland – Ungarn – Rumänien. Entwicklung und Grundfaktoren nationalsozialistischer Hegemonial- und Bündnispolitik 1938–1941|journal=[[Historische Zeitschrift]]|issue=206|year=1968|pages=552–553}}</ref>
Linje 224:
Perioden siden 1989 har også været præget af det faktum at de fleste af de tidligere industrielle og økonomiske virksomheder, der blev bygget og drevet under det kommunistiske styre er blevet lukket, hovedsageligt som resultat af privatisering.<ref>{{cite web |url=http://rtsa.ro/tras/index.php/tras/article/download/97/93 |title= DEINDUSTRIALIZATION AND URBAN SHRINKAGE IN ROMANIA. WHAT LESSONS FOR THE SPATIAL POLICY? |author = Claudia POPESCU |accessdate=8 October 2016}}</ref> Ifølge Valentin Mândrăşescu, en rumænsk-sproget redaktør på [[Voice of Russia]], blev det nationale olieselskab Petrom solgt til udlændinge for et beløb der lå voldsomt under hvad det var vurderet til.<ref>{{cite web |url=http://romanian.ruvr.ru/2012_11_14/94565211/ |title=Statul român a pierdut 20 miliarde de dolari prin privatizarea Petrom|publisher=Vocea Rusiei |accessdate=27 August 2016}}</ref><ref>{{cite web |url=http://jurnalul.ro/special-jurnalul/anchete/statul-a-oferit-omv-petrom-zacaminte-de-14-miliarde-de-dolari-564773.html |title= Statul a oferit OMV Petrom zăcăminte de 14 miliarde de dolari|publisher=www.jurnalul.ro|accessdate=27 August 2016}}</ref>
 
Regeringerne siden 1989 er også blevet kritiseret for at tillade udenlandske firmaer at udnytte landets depoter af mineraler, sjældne metaller og guld i Rosia Montana,{{citationkilde neededmangler|dato=januar 2017|date=October 2016}} såvel som for at tillade den multinationale amerikanske energigigant [[Chevron]] at bore efter [[skifergas]] via [[fracking]], som beskyldes for at forurene de ramte områders ferskvandsreserver. I 2012-2014 var der flere store befolkningsprotester mod begge disse tiltag.{{kmkilde mangler|dato=januar 2017}}
 
===Integration i NATO og EU===