Rumænien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
→Økonomi: +Infrastruktur fra enwiki |
||
Linje 454:
{{Pr|2015}} lå Rumæniens udlandsgæld på €90,59 milliarder.<ref>{{Cite web|title = Banca Națională a României|url = http://bnr.ro/page.aspx?prid=10616|website = bnr.ro|accessdate = 2015-09-29}}</ref>
===Infrastruktur===
[[File:Romania-drumuri.svg|thumb|Rumæniens vejnet.]]
[[File:Graph Romania electricity supply mix 2010.svg|thumb|Elektricitetskilder (2010).]]
Ifølge ''[[CIA Factbook]]'', blev Rumæniens vejnet i 2009 vurderet til at strække sig {{convert|81713|km|0|abbr=out}} (uden storbyområder), hvoraf {{convert|66632|km|0|abbr=on}} var asfalteret.<ref name="cia">{{cite web|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ro.html |title=The CIA world factbook :Romania |publisher=Cia.gov |accessdate=4 April 2014}}</ref> Verdensbanken vurderer at landets jernbanenet har {{convert|22298|km}} spor, hvilket gør det til Europas fjerdestørste jernbanenet.<ref name="cai ferate">{{cite web|url=http://www.cfr.ro/jf/romana/0208/retea.htm |title=Reteaua feroviara |language=Romanian |publisher=cfr.to |accessdate=6 September 2009 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20090608211134/http://www.cfr.ro/jf/romana/0208/retea.htm |archivedate=8 June 2009 }}</ref> [[Căile Ferate Române|Jernbanetransport]] dalede dramatisk efter 1989, og blev i 2004 vurderet til at transportere 99 millioner passagerer; {{pr|2013}} har det dog oplevet fornyet succes på grund af forbedringer af infrastrukturen og delvis privatisering af linjerne,<ref name="Europaworld" /> og står for 45% af al passager- og fragttransport i landet.<ref name="Europaworld"/> [[Bukarest Metro]], landets eneste [[undergrundsbane]], åbnede i 1979 og strækker sig {{convert|61.41|km|2|abbr=on}} med et gennemsnit på 600.000 passagerer på en arbejdsuge {{pr|2007}}.<ref>{{cite web|url=http://www.sfin.ro/articol_8634/transferul_metrorex_la_primaria_capitalei_a_incins_spiritele.html |title=Metrorex ridership |language=Romanian |publisher=Financial Week newspaper |date=23 April 2007 |accessdate=31 August 2008 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20080516140935/http://www.sfin.ro/articol_8634/transferul_metrorex_la_primaria_capitalei_a_incins_spiritele.html |archivedate=16 May 2008 }}</ref> {{pr|2015}} har Rumænien 16 aktive internationale kommercielle lufthavne, hvoraf fem ([[Henri Coandă International Airport]], [[Aurel Vlaicu International Airport]], [[Timișoara International Airport]], [[Constanta International Airport]] og [[Sibiu International Airport]]) er i stand til at håndtere [[wide-body]] fly. {{Pr|2015}} fløj mere end 9,2 millioner passagerer igennem Bukarests [[Henri Coandă International Airport]].<ref>[http://www.anna.aero/wp-content/uploads/european-airports.xls Ann.aero database]</ref>
Rumænien er en nettoeksportør af elektrisk energi, og er {{pr|2014}} på en international 46. plads i forhold til forbrug af elektrisk energi.<ref name=eia>{{cite web|url=http://www.eia.gov/countries/country-data.cfm?fips=RO |title=Romania - U.S. Energy Information Administration (EIA) |publisher=Eia.gov |date= |accessdate=15 August 2014}}</ref> Omkring en tredjedel af den producerede energi kommer fra [[vedvarende energi]]kilder, hovedsageligt i form af [[vandkraft]].<ref>http://www.minind.ro/energie/PNAER_final.pdf</ref> I 2010 var landets primære kilder til elektricitet kul (36%), vandkraft (33%), atomkraft (19%) og kulbrinter (11%).<ref>{{cite web|url=http://www.hidroelectrica.ro/rapoarte/Raport_Anual_2010.pdf |title=pg.24-25 |format=PDF |date= |accessdate=15 August 2014}}</ref> Landet har en af de største raffineringskapaciteter i Østeuropa, omend olie- og naturgasproduktionen er faldet igennem mere end et årti.<ref name=eia/> Rumænien har en af Europas største reserver af [[råolie]] og [[skifergas]],<ref name=eia/> er blandt de mest energiuafhængige lande i EU<ref>{{cite web|author=Ana Hontz-Ward |url=http://www.voanews.com/content/romania-expects-energy-independence-despite-ukraine-crisis/1956837.html |title=Romania Expects to be Energy Independent Despite Ukraine Crisis |publisher=Voanews.com |date= |accessdate=15 August 2014}}</ref> og planlægger {{pr|2014}} at udvide sit atomkraftværk i [[Cernavodă-atomkraftværk|Cernavodă]].<ref>{{cite web|url=http://economie.hotnews.ro/stiri-energie-16428344-contractul-pentru-unitatile-3-4-centrala-nucleara-cernavoda-parafa-mai-chinezii-vor-avea-51-din-actiuni-nicolae-moga-psd.htm |title=Contractul pentru unitatile 3 si 4 de la centrala nucleara Cernavoda se va parafa in mai. Chinezii vor avea 51% din actiuni - Nicolae Moga (PSD) - Energie - HotNews.ro |publisher=Economie.hotnews.ro |date= |accessdate=15 August 2014}}</ref>
I juni 2014 havde Rumænien næsten 18,3 millioner forbindelser til Internettet.<ref>{{cite web|url=http://www.gandul.info/it-c/numarul-conexiunilor-la-internet-a-crescut-cu-22-8-cate-milioane-de-romani-au-acces-la-internet-13701212|title=Numărul conexiunilor la internet a crescut cu 22,8%. Câte milioane de români au acces la internet|publisher=[[Gândul]]|date=4 December 2014}}</ref> Ifølge [[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] lå Rumænien i 2013 på en 5. plads på verdensplan og 2. plan i Europa hvad angår internethastighed,<ref>{{cite web|url=http://www.bloomberg.com/slideshow/2013-01-23/top-10-countries-with-the-fastest-internet.html#slide7|title=Top 10: Where to Find the World's Fastest Internet|publisher=[[Bloomberg L.P.|Bloomberg]]|date=23 January 2013}}</ref> med [[Timișoara]] blandt verdens hurtigste.<ref name=Akamai>{{cite web|url=http://www.romania-insider.com/romanian-city-comes-out-first-in-the-world-in-internet-download-speed-ranking/103102/|title=Romanian city comes out first in the world in Internet download speed ranking|publisher=Net Index|date=3 July 2013}}</ref>
== Kultur ==
| |||