Wikipedia

Rumænien: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Kultur: Fjerner afsnit uden kilder, rykker nogle ting lidt rundt
→‎Kultur: Fjerner afsnit uden kilder og omskriver fra engelsk
Linje 517:
[[File:Eminescu.jpg|thumb|upright|200 px|[[Mihai Eminescu]] er Rumænien og [[Moldova]]s nationaldigter.]]
[[File:Georges_Enesco_1930.jpg|thumb|200 px|[[George Enescu]] var en indflydelsesrig rumænsk komponist, violinist, pianist, dirigent og lærer]]
Byen [[Sibiu]] i det centrale Rumænien blev udnævnt til [[Europæisk Kulturby]] i [[2007]].
 
 
===Kunst og monumenter===
[[Rumænernes oprindelse]] begyndte at blive aktivt diskuteret omkring slutningen af det 18. århundrede blandt lærde af den [[Transsylvanske Skole]].<ref name=iciculture>{{cite web|url=http://www.ici.ro/romania/en/cultura/cultural_aspects.html|title=Cultural aspects|publisher=National Institute for Research & Development in Informatics, Romania|accessdate=28 August 2008 |archiveurl =//web.archive.org/web/20080307182620/http://www.ici.ro/romania/en/cultura/cultural_aspects.html |archivedate = 7 March 2008}}{{dead link|date=February 2014}}</ref>
==== Litteratur ====
Flere anerkendte forfattere voksede frem i det 19. århundrede, heriblandt [[George Coșbuc]], [[Ioan Slavici]], [[Mihail Kogălniceanu]], [[Vasile Alecsandri]], [[Nicolae Bălcescu]], [[Ion Luca Caragiale]], [[Ion Creangă]] og [[Mihai Eminescu]], sidstnævnte betragtes som den største og mest indflydelsesrige rumænske digter, særligt for digtet ''[[Luceafărul (digt)|Luceafărul]]''.<ref>{{cite web|language=Romanian|url=http://www.ici.ro/romania/en/cultura/l_eminescu.html|title=Mihai Eminescu|publisher=National Institute for Research & Development in Informatics, Romania|accessdate=20 January 2008 |archiveurl = //web.archive.org/web/20071231163537/http://www.ici.ro/romania/en/cultura/l_eminescu.html <!-- Bot retrieved archive --> |archivedate = 31 December 2007}}{{dead link|date=February 2014}}</ref> I det 20. århundrede oplevede rumænske kunstnere international anerkendelse, heriblandt [[Tristan Tzara]], [[Marcel Janco]],<ref>Tom Sandqvist, ''DADA EAST: The Romanians of Cabaret Voltaire'', London MIT Press, 2006.</ref> [[Mircea Eliade]], [[Nicolae Grigorescu]], [[Marin Preda]], [[Liviu Rebreanu]],<ref>{{Cite book|last=Ștefănescu|first=Alex.|title=Nichita Stănescu, The Angel with a Book in His Hands|language=Romanian|publisher=Mașina de scris|year=1999|page=8|isbn=978-973-99297-4-5}}</ref> [[Eugène Ionesco]], [[Emil Cioran]] og [[Constantin Brâncuși]]. Den rumænskfødte Holocaust-overlever [[Elie Wiesel]] modtog [[Nobels fredspris]] i 1986, mens forfatteren [[Herta Müller]] modtog [[Nobelprisen i litteratur]] i 2009.
De forfattere i den rumænske litteratur, som huskes i dag, dukkede først op i [[1800-tallet]]. Heriblandt var [[Vasile Alecsandri]] og [[Dimitrie Bolintineau]]. Deres skrivestil var en enkel udgave af den dengang fremherskende stil i [[Frankrig]], som vi i dag kender som [[romantisme]]n.
[[File:Piata Mare.JPG|left|thumb|[[Sibiu]] var [[Europæisk Kulturby]] i 2007.]]
Lidt senere udvikledes der i Rumænien en retning med forfattere, som havde en række mere virkelighedsnære litterære værker. Heriblandt var manden, som i dag siges at være Rumæniens største digter nogensinde, [[Mihail Eminescu]], der, påvirket af den tyske [[Romantikken|romantik]], blev Rumæniens bud på et litterært verdensnavn.
Blandt kendte rumænske malere er [[Nicolae Grigorescu]], [[Ștefan Luchian]], [[Ion Andreescu]] [[Nicolae Tonitza]] og [[Theodor Aman]]. Blandt kendte rumænske klassiske komponister fra det 19. og 20. århundrede er [[Ciprian Porumbescu]], [[Anton Pann]], [[Eduard Caudella]], [[Mihail Jora]], [[Dinu Lipatti]] og særligt [[George Enescu]]. Den årlige [[George Enescu Festival]] afholdes i Bukarest som hyldest til sidstnævnte.<ref>{{cite web|url=http://www.enescusociety.org/georgeenescu.php|title=George Enescu, the composer|publisher=International Enescu Society|accessdate=20 January 2008}}</ref> Nutidige musikere såsom [[Angela Gheorghiu]], [[Gheorghe Zamfir]],<ref>{{Cite news|url=http://www.cbc.ca/insite/SOUNDS_LIKE_CANADA/2006/1/17.html|date=17 January 2006|publisher=CBC Radio|title=Sounds Like Canada feat. Gheorghe Zamfir|accessdate=31 August 2008 |archiveurl = //web.archive.org/web/20080428050304/http://www.cbc.ca/insite/SOUNDS_LIKE_CANADA/2006/1/17.html |archivedate = 28 April 2008}}{{dead link|date=February 2014}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.gheorghe-zamfir.com/English/diskographie-e.htm|publisher=Gheorghe Zamfir, Official Homepage|title=Gheorghe Zamfir, master of the pan pipe|accessdate=20 January 2008}}</ref> [[Inna]],<ref>{{cite web|url=http://www.bbc.co.uk/music/artists/99efca32-eea1-45fb-92cb-8798976a9769|title=Inna Biography|publisher=BBC|accessdate=26 October 2013}}</ref> [[Alexandra Stan]]<ref>{{cite web|url=http://www.vh1.in/music/features/list/10-one-hit-wonders/alexandra-stan-mr-saxobeat|title=10 One-Hit Wonders to Be or Not to Be?|publisher=vh1.i|date=7 March 2014}}</ref> og mange andre har modtaget international anerkendelse. Ved [[Eurovision Song Contest]] nåede Rumænien tredjeplads i 2005 og 2010.<ref>{{cite web |first=Dan|last=Arsenie |url=http://www.evz.ro/detalii/stiri/eurovision-2010-romania-bronz-germania-locul-intai-896221.html |title=Paula Seling despre rezultatul la Eurovision 2010: "Mai bine de atât nu se putea!" |publisher=EVZ.ro |accessdate=29 August 2011}}</ref>
 
Igennem alle tider har den rumænske litteratur været meget [[folkelig]], og helt op i den nuværende generation af unge har de bevaret denne skrivestil.
 
De [[socialrealisme|socialrealistiske]] idéer var de mest udbredte i Rumænien efter krigen, hvor blandt andre [[Geo Bogza]] fremstillede en litteratur, der byggede på den socialrealistiske måde at skrive på, som var blevet gjort til skabelon for den fremtidige russiske litteratur på en forfatterkongres i [[Rusland]] i [[1934]].
 
Indenfor filmindustrien er flere film i den [[Rumænske New Wave]] blevet internationalt kendt. Ved [[Cannes Film Festival]] vandt ''[[4 Months, 3 Weeks and 2 Days]]'' af [[Cristian Mungiu]] ''[[Palme d'Or]]'' i 2007.<ref>{{cite web|url=http://www.altfg.com/blog/film-festivals/cannes-2007-winners/|title=Cannes 2007 Winners|publisher=Alternative Film Guide|accessdate=31 August 2008}}</ref> Ved [[Berlin International Film Festival]] vandt ''[[Child's Pose (film)|Child's Pose]]'' af [[Călin Peter Netzer]] [[Guldbjørnen]] i 2013.<ref>{{cite news |url=http://www.reuters.com/article/2013/02/16/us-berlin-idUSBRE91F09P20130216 |title=Romanian film "Child's Pose" wins Berlin Golden Bear |newspaper=Reuters |author=Mike Collett-White |date=16 February 2013}}</ref>
De rumænske forfattere kom over den socialrealistiske periode og udviklede en mere eksperimenterende, avantgardisk og humanistisk litteratur. I denne periode blev der fremstillet store dramaer af blandt andre [[Eugène Ionesco]], der var udvandret til [[Frankrig]], og som skrev en række [[absurd teater|absurde teaterstykker]], hvor han præsenterer publikum for det groteske i hverdagslivets rutiner eller andre mellemmenneskelige forhold for på den måde at ændre publikums syn på forskellige ting. Dialogerne i hans teaterstykker er for det meste uden mening og uden en sammenhængende handling. De er således Ionescos forsøg på at nå en sarkastisk afslutning.
 
[[UNESCOs Verdensarvsliste]] inkluderer seks kulturelle steder i Rumænien, heriblandt de otte [[Kirker i Moldavien|malede kirker i Nord-Moldavien]], [[trækirkerne i Maramureș]], syv [[landsbyer med befæstede kirker i Transsylvanien]], [[Horezu-klosteret]] og det [[Historiske Center i Sighișoara]].
Efter [[Vesten]]s farverige [[1960'erne|60'ere]] fik forfatterne lidt bedre kår, og mange forfattere opnåede international anerkendelse og berømmelse. Den rumænske litteratur i [[1990'erne|90'erne]] og tiden derefter er blevet stærkt præget af [[Vesten]]s litteratur, og de rumænske litterære værker ligner mere og mere det, vi finder i resten af Europa. Globaliseringen sætter sit præg.
<ref>{{cite web|url=http://www.worldheritagesite.org/countries/romania.html|title=World Heritage Site – Romania|publisher=UNESCO|accessdate=31 January 2008}}</ref> Byen [[Sibiu]], med sit [[Brukenthal Nationalmuseum]], blev i 2007 valgt som [[Europæisk Kulturhovedstad]].<ref>{{cite web|publisher=The Selection Panel for the European Capital of Culture (ECOC) 2007|title=Report on the Nominations from Luxembourg and Romania for the European Capital of Culture 2007|date=5 April 2004|url=http://ec.europa.eu/culture/pdf/doc670_en.pdf|format=PDF|accessdate=31 August 2008}}</ref> Der findes flere slotte i Rumænien, heriblandt de populære turistattraktioner [[Peleș Slot]],<ref>{{cite web|url=http://peles.ro/ |title=Muzeul National Peles &#124; Site-ul oficial al castelelor Peles si Pelisor |publisher=Peles.ro |accessdate=29 August 2011}}</ref> [[Corvin Slot]], og "[[Bran Slot|Draculas Slot]]".<ref>{{cite web|url=http://www.viaromania.eu/atractii.cfm/2-castelul_bran.html |title=Castelul Bran |publisher=Viaromania.eu |accessdate=29 August 2011}}</ref>
 
== Se også ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Rumænien"