Ejderen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Flertydige WL: HolstenHertugdømmet Holsten (2); Fjerner link: Holsten
Linje 8:
== Beskrivelse ==
 
Ejderen er grænseflod mellem [[Sønderjylland]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]]. Den opstår ca. 14 km syd for [[Kiel]] ved tilløb fra nogle små søer ([[Neddersø]], [[Griebensø]] og [[Bothkampersø]]), drejer derpå mod nord op til i nærheden af Kiel og vender sig der efter mod vest og atter mod nord gennem [[Westensee]] og [[Flemhudersee]]. Ved udtrædelsen af denne sø vender den sig mod vest til [[Rendsborg]], på hvilken strækning (''Obereider'') den benyttes af [[Ejderkanalen]] og [[Kielerkanalen]] og modtager tilløb i højre bred fra [[Wittensee]]. Efter at den er flydt gennem Rendsborg i 4 grene, løber den først mod sydvest, på hvilken strækning den også benyttes af Kielerkanalen, derpå mod vestnordvest med store krumninger gennem [[marsk]]egnene, der her må beskyttes for dens oversvømmelser ved [[dige]]r, forbi [[Frederiksstad]]. Efter at den på denne sidste strækning har modtaget tilløb i højre bred gennem [[Sorge]] og [[Trene]], er den blevet et forholdsvis betydeligt vandløb, idet den ved Frederiksstad har en bredde af ca. 180 m. Noget neden for denne by drejer den pludselig af mod syd og løber ved [[Tønning (Slesvig)|Tønning]], hvor den er ca. 300 m bred og 4-5 m dyb, ud i [[Vesterhavet]] gennem en munding, der efterhånden når en bredde af 10-12 km.
 
Dens samlede [[afvandingsareal]] er ca. 3.500 km<sup>2</sup>.
Linje 20:
 
=== Ejdergrænsen ===
Ejderen var det danske riges sydgrænse fra 811 til 1864, men den præcise definition har været omstridt. Ejderen udgjorde i middelalderen grænsen mellem Danmark og det [[Tysk-Romerske Rige]] og senere mellem det danske hertugdømme [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og det tyske hertugdømme [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]], fra 1815 til 1864 var Ejderen nordgrænse for det [[Tyske Forbund]].
 
Landskabet [[Sønderjylland]] blev i løbet af middelalderen til hertugdømmet [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], som ikke var en umiddelbar del af kongeriget, men et hertugdømme og dansk [[len]]. Syd for Ejderen lå hertugdømmet [[Holsten]], som ikke var en del af Danmark, men et tysk len under den danske trone. Under [[helstaten]], hvor Danmark, Slesvig og Holsten (og indtil 1814 Norge) var forenet under samme konge, mistede Ejder-grænsen sin betydning. Slesvig og Holsten blev styret på tysk af det [[Tyske Kancelli]] (senere Slesvig-Holstenske Kancelli) i København. Af menigmand blev Slesvig ofte ganske enkelt opfattet som en del af Holsten, men hertugdømmerne var ikke formelt slået sammen. Den danske helstat var delt i to toldområder, og toldgrænsen gik ved [[Kongeåen]]. Selve Ejder-grænsen havde ikke megen praktisk betydning.
 
I 1800-tallets første del kom nationalitet og demokrati på dagsordenen, og nogle kræfter i hertugdømmerne krævede en forening af Slesvig og Holsten under en fælles forfatning og som en del af det tyske forbund. Ved indførelsen af [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamlinger]] i 1831 fik Slesvig og Holsten derimod hver sin stænderforsamling. I de følgende årtier blev det diskuteret, om grænsen mellem dansk og tysk skulle gå ved Ejderen eller Kongeåen dvs. nord eller syd for Slesvig/Sønderjylland, eller om helstaten kunne opretholdes med Slesvig som et overgangsområde.