Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Espergærde 1860.png|thumb|Espergærde omkring 1860 (uddrag af matrikelkort). Fiskerhuse ligger parallelt med Strandvejen. Et par gårde lå oven for kystskrænten i tilknytning til lejet.]]

Fiskerlejernes størrelse måtte fortrinsvis bero dels på deres beliggenhed i forhold til fiskeegnede farvande, dels deres indbyrdes tæthed: gode fiskefarvande, hvor der kun var få fiskerlejer, muliggjorde, at disse kunne blive forholdsvis store. De mindste fiskerlejer talte færre end 10 husstande, mellemstore fiskerlejer 15-20 husstande, større fiskerlejer 20-50 huse og storede største fiskerlejer mere end 50 husstande.

De mindre fiskerlejer kendetegnedes ved, at fiskerhusene lå i en eller to rækker, på begge sider af lejets gade, der normalt forløb parallelt med kysten. Eksempler herpå er [[Snekkersten]], [[Skotterup]], [[Espergærde]], [[Humlebæk]], [[Sletten]] fiskerlejer ved [[Øresund]]skysten. Større fiskerlejer udviklede side- og baggader, der oftest blev dannet som landskabet nu fremmede eller hæmmede menneskenes gang og for den udenforstående med ret tilfældige eller uigennemskuelige gadenet med gyder, stræder og slipper i alle retninger. Eksempler herpå er [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]] og [[Gilleleje]] ved [[Kattegat]]kysten. I beskrivelsen af Hornbæk i markbogen fra 1681 hedder det blandt andet: