Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner

De mindre fiskerlejer kendetegnedes ved, at fiskerhusene lå i en eller to rækker, på begge sider af lejets gade, der normalt forløb parallelt med kysten. Eksempler herpå er [[Snekkersten]], [[Skotterup]], [[Espergærde]], [[Humlebæk]], [[Sletten]] fiskerlejer ved [[Øresund]]skysten. Større fiskerlejer udviklede side- og baggader, der oftest blev dannet som landskabet nu fremmede eller hæmmede menneskenes gang og for den udenforstående med ret tilfældige eller uigennemskuelige gadenet med gyder, stræder og slipper i alle retninger. Eksempler herpå er [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]] og [[Gilleleje]] ved [[Kattegat]]kysten.<ref>Mortensøn (1996), s. 242</ref> I beskrivelsen af Hornbæk i markbogen fra 1681 hedder det blandt andet:

Husene var oftest små [[bindingsværk]]shuse på 5-6 [[fag (bygningsdel)|fag]]<ref>Mortensøn (1996), s. 245</ref>, og ejendommene omfattede [[udhus]]e, hvor fiskeudstyr, [[Åre (roning)|årer]], [[sejl]] og andre materialer blev opbevaret.<ref name="Mo 244">Mortensøn (1996), s. 244</ref>

Ved lejet fandtes en fælles [[stejleplads]] for tørring af [[fiskegarn]]ene. I fiskerlejet fandtes sædvanligvis en [[tjæregryde]] og [[tjærelad]].<ref name="Mo 244"/> I områder, hvor der blev drevet [[bundgarnsfiskeri]], var der plads til opbevaringen af [[bundgarn]]spæle af [[eg]].<ref name="Mo 244"/> DeRedskaber blev snittetforberedt om vinteren i fiskerrønnerne. Bedning af kroge foregik som regel af fiskerkvinder, som sent om natten måtte bede krogene, som fiskeren skulle have med om morgenen ud til dagens fangst, som primært i sommersæsonen bestod af torsk og kuller.