Satellitby: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m Fjerner version 8280571 af 2.110.74.182 (diskussion)
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Litteratur: indsat litteratur
Linje 1:
'''Satellitby''' eller '''planetby'''<ref>Jf. Ordbog over det danske sprog: '''''Planet'''-by, en. (fagl.) mindre by, der (mods. Forstad) har en vis selvstændighed (selvstændigt erhvervsliv olgn.) i forhold til, men ofte kommunalt skattevæsen og styre fælles med en nærliggende større (moder)by; datterby; drabantby. Randers Amtstidende. 27/8 1923.4.sp.4. JWarming. Danmarks Erhvervs- og Samfundsliv.(1930).11''</ref> betegner en byudvidelse, som – selv om den er knyttet til en større by – har et eget forretningsliv og eget næringsliv. Det er ligeledes et krav ''at den ikke er bebyggelsesmæssigt sammenhængende med centeret'', og heri adskiller den sig fra begrebet [[forstad]].<ref name="Han">Hansen, s. 126</ref> Eksempelvis er [[Gentofte]] og [[Hvidovre]] københavnske forstæder, idet de udgør en del af [[København]]s byområde, mens [[Køge]] og [[Farum]] er regnet som satellitbyer pga.på grund af deres manglende bebyggelsesmæssige sammenhæng med den øvrige del af [[Hovedstadsområdet]]. Med tiden kan en satellitby dog vokse sammen med centeret og hermed få status af ''[[forstad]]''.
 
Tidligere forstod man satellitbyer som byer, hvor der var udviklet industri, fordi denne var udflyttet fra købstanden for at få bedre muligheder for at udvikle sig.<ref>Aagesen, s. 12</ref><ref name="Han">
 
Begrebet "satellitby" er i Danmark anvendt om sådanne bebyggelser, hvor indbyggerne – til trods for et stedligt næringsliv i form af industri, håndværk, handel og tjenesteydelser – i betydelig grad hver dag [[pendling|pendlede]] til en nærliggende [[købstad]] for at arbejde. Frem til omkring 1970 kunne man for de fleste af sådanne satellitbyer fastslå en overvejende tilknytning til en bestemt købstad, men siden 1970 tiltog pendlingen i et sådant omfang, at denne overvejende tilknytning er blevet mindre udtalt, og i forlængelse heraf er begrebet atter på det nærmeste gledet ud af sproget.
Line 6 ⟶ 8:
 
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
* Viggo Hansen: "Bebyggelsens historie" (''Danmarks Natur'', bd. 9: Det bebyggede land; s. 9-138; København 1970)
* Aage Aagesen: "Befolkningen" (Niels Nielsen (red.): ''Atlas over Danmark''. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961)
 
== Se også ==