Bohuslän: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Flertydige WL: Birger Magnusson → Birger Magnusson af Sverige, Magnus Eriksson → Magnus Eriksson af Sverige, Otte Rud → Otte Rud til Vedby, Ed → Ed (by) |
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
||
Linje 29:
=== Vikingetiden ===
Båhuslen omtales indirekte som dansk landskab, da [[Ottar fra Hålogaland]] i 880'erne sejlede fra [[Skiringssal]] i [[Vestfold]] til [[Hedeby]]. I tre dage havde Ottar og hans mænd Danmark til venstre for sig, hvilket kan tyde på, at store dele af [[Østfold]] og Båhuslen var dansk. Ifølge [[Snorre Sturlason|Snorre]] hed landskabet [[Alvheim]].
I 1000-tallet, under kongerne [[Magnus den Gode|Magnus Olavsson]] og [[Harald Hårdråde|Harald Sigurdsson Hardråde]], udvidede Norge sit territorium gennem Båhuslen til [[Göta älv]].
Ifølge en teori fremsat af blandt andre [[Dag Stålsjö]] i bogen ''Svearikets Vagga''<ref>http://www.bokborsen.se/Dag+St%26aring%3Blsj%26ouml%3B-bok-till-salu-18235036_1.htm</ref> er begrebet "vikinger" afledt af betydningen "en mand fra [[Viken, Bohuslän|Vikens rige]]", men det er en omtvistet teori. <ref>http://gotiskaklubben.wordpress.com/2012/02/17/svearikets-vagga-av-dag-stalsjo-pa-svt-play/</ref> <ref>[http://www.historiska.se/historia/jarnaldern/vikingar/begreppetvikingar/ Upptäck historien | Historiska Museet<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://wadbring.com/historia/sidor/vikvaster.htm Svensk vikingatid - endast i Mälardalen och på Gotland?<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Linje 40:
Omkring år [[1200]] dannede det, som senere blev Bohuslän, [[lagmansdømme]]t (norsk ''lagmannsdømme'') Viken. Ved kong [[Sverre Sigurdsson]]s (ca. [[1150]]-[[1202]]) inddeling af [[Norge]] i [[syssel|sysler]] (norsk ''sysla'') i slutningen af [[1100-tallet]], deltes det, som nu er Bohuslän, i [[Ranrike]]syssel og [[Älvsyssel]]. Ved kong [[Håkon Magnusson]]s ([[1270]]-[[1319]]) inddeling i [[fehirdsel|fehirdsler]] (''oppebørdselsområde'', ''[[fogderi]]'') i begyndelsen af [[1300-tallet]] sammenlagdes de to sysler i [[Bohus fæstning|Båhus]] fehirdsel. Fra denne tid begyndte Viken mere nøjagtigt at betegne det nordlige Bohuslän.
Frem til midten af [[1200-tallet]] grænsede de norske og danske kongeriger op til hinanden gennem Båhuslen og [[Halland]]. Grænsen gik ved [[Göta älv]]. I midten af 1200-tallet tog [[Birger Jarl]] kontrol over et lille landområde mellem de to landskaber, [[Askims härad|Askim]], [[Vättle härad|Vättle]] og [[Sävedals härad]], de såkaldte [[Utlanden]], der gav Sverige adgang til [[Kattegat]]. Byen [[Lödöse]] (senare [[Gamla Lödöse]]), 40 km nordøst for [[Göteborg]], havde været den svenske by, der lå nærmest ved
I [[1304]] blev Älvsyssel [[len|forlenet]] til [[hertug]] [[Erik Magnusson (hertig)|Erik]] (ca. [[1282]]-[[1318]]) af Håkon Magnusson, efter at den svenske hertug var blevet trolovet med den norske konges datter [[Ingeborg Håkansdotter|Ingeborg]] ([[1301]] - ca. [[1360]]). Efter at Håkon skiftede side i [[brødrestriden]] mellem hertugerne Erik og [[Valdemar Magnusson|Valdemar]] ([[1280-talet]] - 1318) på den ene side og kong [[Birger Magnusson af Sverige|Birger Magnusson]] (ca. [[1280]]-[[1321]]) på den anden, belejrede han Eriks opholdssted [[Kungahälla]] og [[Ragnhildsholm]]. Ved [[freden i Helsingborg]] 1310 måtte hertug Erik afstå Älvsyssel. Det er dog ikke kendt, om området blev tilbagegivet til Norge.
Fra [[1319]] forlenedes Älvsyssel til Eriks enke, [[hertuginde]] Ingeborg, som en del af
[[Fil:Bohus_fästning_1658.jpg|thumb|Bohus fästning 1658]]
Linje 75:
[[Krabbefejden]] [[1657]]-[[1658]] medførte flere hærgninger i Bohuslän. Konflikten afsluttedes med [[freden i Roskilde]] [[1658]], hvor hele provinsen med undtagelse af [[Enningdalen]] blev afstået til [[Sverige]].
Overgangen til Sverige medførte en stærk regulering af handelen. Den skulle koncentreres til [[Göteborg]]. Blandt andet forbød svenskerne den gamle
Under [[Skånske krig|Gyldenløvefejden]] [[1675]]-[[1679]] hærgedes landskabet på ny. I [[1679]] afbrændtes Uddevalla til grunden. Skønt Bohuslän kun havde været svensk i 20 år, var det få bohuslændinge, som sluttede sig til den dansk-norske hær.
| |||