[[Fil:Hesitation of Light fra Godsbanen.jpg|thumb|Hesitation of Light set fra Godsbanens tag taget af Michael Harder]]
[[Fil:Hesitation of Light Blå.jpg|thumb|Hesitation of Light taget af Michael Harder]]
Kunstneren Signe Klejs har skabt lysværket, '''Hesitation of Light''' er et kunstværk skabt af [[Signe Klejs]],<ref>[https://signeklejss.wordpress.com/2017/01/03/hesitation-of-light-2017/ cygne.dk]</ref>
<ref>[http://kunsten.nu/journal/ugens-kunstner-signe-klejs/ kunsten.nu]</ref> derdet oplyserer [[Aarhus]]’en lysinstalation, der karakteristiskebelyser [[Ringgadebroen|ringgadebroringgadebroen]] fra 1938. Indvielsen af lysværketværket fandt sted den 12. januar 2017 og er en del af Aarhus’[[Aarhus]]’ værtsskab som [[Kulturhovedstad]].
Værket består af omkring 200 lamper og en kamera-registrering af himlens farver i et givent tidsrum, mens solen går ned. Himlens farver analyseres via et software og distribueres til lamperne, og broens syv buer iklædes dermed naturens egen lyssætning.<ref>[http://godsbanen.dk/solen-gaar-aarhus-ringgadebro/ godsbanen.dk]</ref> På grund af sin størrelse vil værket gå i dialog med landskabet og byens arkitektur.
Lyssætningen i Hesitation of Lights er et ekkobestemmes af solnedgangensolnedgangens farver, og Ringgadebroen vil efter tusmørke stå oplyst i sin fulde form. Hver unik aftenhimmel, der bevidner dagens forløb og spår om morgendagen i atmosfærisk skala, vil definere broens farver.
Hesitation of Light tagerhar taget navn efter den aarhusianske [[astronom]] [[Ole Rømer]]s opdagelse fra 1675: Lyset[[Lysets har en hastighed – den højeste hastighed, vi kendertøven]].<ref>[http://www.aarhus2017.dk/da/kalender/hesitation-of-light/9604/ aarhus2017.dk]</ref> Værket tager dagens lys, får det til at dvæle og giver således Ole Rømers begreb om lysets tøven en ny betydning.[[Aarhus Kommune]] driver som minimum Hesitation of Light frem til 2023.<ref>[http://kunsten.nu/journal/ugens-kunstner-signe-klejs/ kunsten.nu]</ref>
