Søtorvet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Oversat historie fra engelsk
Linje 1:
[[Fil:Sotorvet2009.JPG|thumb|250px|Udsnit af Søtorvets bebyggelse]]
'''Søtorvet''' er en plads og en bebyggelse ved [[Søerne]] i København. Den ligger, hvor Frederiksborggade slutter og [[Dronning Louises Bro]] begynder. Den karakteristiske stukprydede bebyggelse er opført 1873-76 af [[Ferdinand Vilhelm Jensen]] og [[Vilhelm Petersen (1830-1913)|Vilhelm Petersen]] under [[Ferdinand Meldahl]]s overopsyn og er i dag fredet. Broen kom først til et årti senere. Bebyggelsen med herskabelige lejligheder er inspireret af parisiske forbilleder. [[Johanne Luise Heiberg]] flyttede i [[1875]] fra [[Rosenvænget]] ind i en af lejlighederne, hvor hun boede til sin død.<ref>{{cite web|url=http://www.bygningskultur.dk/Menu/Kort++&++Steder/Alle+steder/%22Fru+Heibergs+Villa%22|title=Fru Heibergs Villa|publisher=Bygningskultur Danmark|accessdate=2011-04-17}}</ref>
 
Ved pladsen er to skulpturer placeret: ''[[Tiberen (skulptur)|Tiberen]]'' og ''[[Nilen (skulptur)|Nilen]]''. Skulpturerne, der er afstøbninger af figurer fra det [[1. århundrede e.Kr.]], der blev udgravet i [[Rom]] i det 16. århundrede, er en gave fra brygger [[Carl Jacobsen]]s legat [[Albertina (legat)|Albertina]] til København.<ref>{{cite web|url=http://www.vanderkrogt.net/statues/land.php?land=DK&webpage=ST&page=5|title=Statues|publisher=Hither & Dither|accessdate=2011-04-16}}</ref>
 
Meldahl var angiveligt skuffet over, at [[Nørrebro (København)|Nørrebrosiden]] aldrig blev fornyet til samme standard og med samme rigdom af tårntage og spir.
 
== Historie ==
[[File:Peblingebroen Coh.jpg|thumb|Det senere Søtorvet omkring 1870.]]
Mens København stadig var en befæstet by, var Frederiksborggade, der førte gennem [[Nørreport (København)|Nørreport]], en af hovedvejene til og fra byen, blandt andet til og fra [[Frederiksborg Slot]]. I 1850'erne blev befæstningen opgivet og Nørreport revet ned, hvorefter området udenfor kunne bebygges for alvor. På den måde opstod den nuværende bydel Nørrebro på den modsatte side af søerne med Nørrebrogade, der ligger i forlængelse af Frederiksborggade, som sin gennemgående hovedgade.
 
Bygningerne på Søtorvet blev opført fra 1873 til 1875 af ejendomsselskabet [[Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskab]], der var grundlagt året før af [[C.F. Tietgen]] sammen en kreds af prominente personer, herunder [[Carlsberg]]s stifter [[J.C. Jacobsen]], fabrikanten [[L.P. Holmblad]], den senere [[konseilspræsident]] [[Tage Reedtz-Thott]] og den senere [[Landstinget|landstingsformand]] [[Carl Christian Vilhelm Liebe]]. Arkitekterne var Ferdinand Vilhelm Jensen og Vilhelm Petersen under overopsyn af Ferdinand Meldahl, en af den tids ledende danske arkitekter.<ref>{{cite web|url=http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Europa/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten/Historicisme|title=Historicisme|publisher=Gyldendal|accessdate=2011-04-17}}</ref>
 
På dette tidspunkt var Dronning Louises Bro endnu ikke blevet bygget. Den blev opført omkring 1886 efter tegninger af [[Vilhelm Dahlerup]], en anden ledende arkitekt på den tid.<ref>{{cite web|url=http://www.bygningskultur.dk/Menu/Kort++&++Steder/Alle+steder/Dronning+Louises+bro|title=Drommomg Louises Bro|publisher=Bygningskultur Danmark|accessdate=2011-04-17}}</ref> Broen erstattede den ældre Peblingebro over Søerne.<ref name=Kulturarvsstyrelsen/>
 
Omkring 1900 åbnede ''Café de la Reine'' på Søtorvet, hvilket bidrog til stedets franske stemning. Det havde udendørs servering under et tag og fik derfor øgenavnet "Café la' det regne", et ordspil på hvordan det franske navn lød på dansk. I 1930'erne blev caféen et tilholdssted for poeter som [[Sigfred Pedersen]] og [[Otto Gelsted]], der ofte proklamerede deres digte stående på bordene. [[Niels Clemmensen]] sad bad klaveret.<ref name=Kulturarvsstyrelsen>{{cite web|url=http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/soetorvsbebyggelsen-soetorvet-nr-1-3-nr-2-og-nr-5-koebenhavn|title=Søtorvsbebyggelsen|publisher=Kulturarvsstyrelsen|accessdate=2011-04-17}}</ref> Ved den tyske besættelse af Danmark i 1940 blev caféen lukket.<ref name=Kulturarvsstyrelsen/>
 
== Arkitektur ==
Søtorvet står i dag som et indgangsparti til [[Indre By (København)|Indre By]], når man kommer fra Nørrebro.<ref name=Kulturarvsstyrelsen/> Komplekset består af fire bygninger, der er placeret symmetrisk med to bygninger på hver side af Frederiksborggade. Ved de parallelle [[Gothersgade]] og [[Vendersgade]] gentages symmetrien på hver sin side af Frederiksborggade.
 
Bygningerne er tegnet i det 19. århundredes stilart neorenæssance og var inspireret af franske slotte og [[Baron Haussmann|Georges-Eugène Haussmann]]s bygninger i Paris. Bygningerne er rigt forsynet med stuk og prydes af tårne og spir.
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Søtorvet}}
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
{{coord|55|41|10.4|N|12|33|54.4|E|type:landmark_region:DK-84|display=title}}