Neandertaler: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Weblars (diskussion | bidrag) mere småret |
Weblars (diskussion | bidrag) mere |
||
Linje 23:
== Arten ==
[[Fossil]]er er fundet i [[interval (matematik)|interval]]let fra mellem for 28.000 år siden (i [[Gorhams hule]] i [[Gibraltar]]<ref>
Man tror – men ved ikke sikkert – at de byggede en form for læ, og at de gik med en type tøj. Deres knogler var tykkere end moderne menneskers, med gennemsnitligt langt større [[Kranium|kranier]] end os. Det gjorde det svært at indpasse dem i en skala, der begyndte med [[aber]] med små [[hjerne]]r, som gradvis blev til menneskehjerner. I ''The Descent of Man'' fra [[1871]] nævner [[Charles Darwin|Darwin]] dem kun i forbifarten: "''Det må indrømmes, at nogle meget gamle kranier, som den berømte fra Neanderdalen, er godt udviklede og rummelige.''" <ref>Elizabeth Kolbert: ''Den sjette utryddelsen'' (s. 223-7), forlaget Mime, Oslo 2015, ISBN 978-82-93441-02-1</ref>
Linje 37:
Det første kendte neandertalerfund var i ''Kleine Feldhofer''-[[grotte]]n ved et [[kalksten]]sbrud i Neanderdalen nær [[Düsseldorf]] i 1856,<ref name="JensenP2006Neandertalerne">[[Peter K.A. Jensen]], "Neandertalerne – istidens hårdføre menneske-art", ''[[Aktuel Naturvidenskab]]'', nummer 6, 2006.</ref> kun et par år før udgivelsen af Darwins bog ''[[Arternes Oprindelse]]''. Fundet blev gjort af nogle minearbejdere, der regnede det som [[affald]]. Sandsynligvis var knoglerne gået tabt for altid, hvis stenbruddets ejer ikke havde hørt om dem og insisteret på at redde fundet. Fordi han troede, knoglerne var rester efter en [[hulebjørn]], gav han dem videre til en lokal skolelærer, [[Johann K. Fuhlrott]], der interesserede sig for fossiler og mente, at knoglerne måtte stamme fra "''et primitivt medlem af vor [[race]]''". Fuhlrott gav dem videre til en professor i [[anatomi]] i [[Bonn]], [[Hermann Schaffhausen]]. Skeletresterne fra dette fund er: Begge [[lårbensknogle]]r, en del af et bækken, nogle [[ribben]], lidt af skulderbladet, det meste af begge [[Humerus|overarmsknogler]], noget af underarmsknoglerne, toppen af et kranium og et kraveben. Fundet blev snart en del af [[debat]]ten omkring Darwins teorier om menneskehedens oprindelse. Modstanderne afviste Fuhlrotts påstande, og mente, at knoglerne stammede sig fra en almindelig person, en [[kosak]], der var indvandret efter [[napoleonskrigene]] og havde bøjede lårben, fordi kosakker sidder så meget til hest. En anden forklaring var, at knoglerne stammede fra en mand med [[rakitis]], der påførte så megen smerte, at han gik med kronisk rynket pande og derved udviklede en fremstående pande (det blev ikke diskuteret, hvad der skulle få en forpint mand til at kravle op ad en bjergskråning og ind i en hule).<ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 226-7)</ref>
Det var fra dette fund, at det lykkedes at udvinde det [[Mitokondrielt DNA|mitokondrielle DNA]] (mtDNA). <ref>Matthias Krings, Anne Stone, Ralf W. Schmitz, Heike Krainitzki, Mark Stoneking og
== Senere fund ==
Linje 45:
De fleste fund er gjort i Europa og det vestlige Asien, men også østligere fund af fortidsmennesker er beskrevet som neandertalere: [[Analyse]] af mtDNA fra fund i Teshik-Tash-hulen i [[Usbekistan]] og Okladnikov-hulen i [[Altaj (bjergkæde)|Altai]]-regionen i det sydlige [[Sibirien]], har vist en vis genetisk samhørighed mellem dem og de mere vestlige neandertalere.<ref>Johannes Krause og andre, [http://www.nature.com/nature/journal/vaop/ncurrent/full/nature06193.html "Neanderthals in central Asia and Siberia"], ''[[Nature]]'', '''449'''(7164):902–904, 2007 oktober.</ref>
Benfragmenter fra en hule nær [[Namur]] i [[Belgien]] tyder på, at neandertalerne, der holdt til der for mellem 40.500 og 45.500 år siden, praktiserede [[kannibalisme]]. I Goyet-hulerne, <ref>[http://www.pasthorizonspr.com/index.php/archives/07/2016/neanderthal-bones-from-goyet-show-signs-of-butchering Neanderthal bones from Goyet show signs of butchering]</ref> udgravet for omkring 150 år siden, afslører benfragmenter, at neandertalerne der havde gnavet kødet af artsfællers knogler, og anvendt nogle - et lårben og tre skinneben - som [[redskab]]er. Benrester fra [[heste]] og [[rensdyr]] i hulerne blev behandlet på samme vis. Kannibalisme er også dokumenteret på fundstederne El Sidrón og Zafarraya i [[Spanien]], og Moula-Guercy og Les Pradelles i [[Frankrig]]. Andre grupper af neandertalere i regionen begravede de døde.<ref>[https://www.sciencedaily.com/releases/2016/07/160706092806.htm Cannibalism among late Neanderthals in northern Europe]</ref>
== Neandertalernes forsvinden ==
Linje 79:
[[Morfologi (biologi)|Morfologiske]] studier, hvor man f.eks. undersøger kraniets form, synes at pege i retning af, at neandertalere i beskedent omfang blev optaget af de tidlige europæiske ''Homo sapiens''.<ref>Erik Trinkaus, [http://www.pnas.org/cgi/content/abstract/104/18/7367 "European early modern humans and the fate of the Neandertals"], ''[[PNAS]]'', 104(18):7367-7372</ref> En nærmere analyse af [[gen]]et [[FOXP2]] har vist, at neandertalere har samme genotype som det moderne menneske.<ref>{{Cite journal
| title = The Derived FOXP2 Variant of Modern Humans Was Shared with Neandertals
| author = Johannes Krause, Carles Lalueza-Fox, Ludovic Orlando, Wolfgang Enard, Richard E. Green, Hernán A. Burbano, Jean-Jacques Hublin, Catherine Hänni, Javier Fortea, Marco de la Rasilla, Jaume Bertranpetit, Antonio Rosas and
| journal = Current Biology
| volume = 17
Linje 95:
}}</ref> Dette gen har betydning for udviklingen af [[sprog]], så studiet af netop FOXP2 kunne tyde på at neandertalerne har haft mulighed for sprog.
Det ældste DNA fra en neandertaler stammer fra skulderen af '''Altamura-manden'''. Han må have levet for mellem 172.000 og 130.000 siden, da [[gletcher]]ne var på fremmarch. Han faldt ned i et synkehul i et [[karst]]område. Klemt inde mellem de smalle vægge, kunne han ikke komme op igen, og er formentlig død af sult og tørst. Hans knogler var opslugt af hulens vægge, da de tilfældigt blev opdaget i [[1993]]. Forskere fik i [[2009]] tilladelse til at hente et fragment ud af et skulderben, og studerede det i seks år. <ref
== Sygdomme ==
Linje 102:
[[Fil:Vindija cave.jpg|thumb|right|Vindija-hulen i [[Kroatien]], hvor man i [[1974]] fandt velbevarede neandertaler-fossiler.]]
Neandertalerne havde eksisteret i omkring 200.000 år, før de mødte moderne mennesker, og nogle af deres tilpasninger blev arvet af fælles efterkommere, [[hybrid]]erne. Især har neandertalergener for immunitet vist sig arvelige. Nyser man af [[pollen]], eller reagerer [[allergi]]sk på [[kat]]te, kan det altså være et udslag af neandertaler-DNA. Hos nogle befolkningsgrupper i Asien og Europa har disse gener overlevet hos halvdelen af befolkningen. <ref>[http://www.amren.com/news/2016/01/your-neanderthal-dna-may-help-you-fight-disease-and-give-you-allergies/ Your Neanderthal DNA May Help You Fight Disease, and Give You Allergies]</ref> En del af vort [[immunsystem]], der hjælper [[hvide blodlegemer]] til at genkende og ødelægge indtrængere i kroppen, kan skyldes neandertaler-DNA. Nogle forskere mener, at netop arvemateriale fra neandertalere gør ikke-afrikanere mere sårbare overfor [[diabetes mellitus type 2]].<ref name=now>[http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3046838/Now-S-caveman-Neanderthal-fell-sinkhole-150-000-years-ago-starved-death-FUSED-walls.html Now THAT'S a caveman! Neanderthal who fell down sinkhole 150,000 years ago starved to death and FUSED with its walls]</ref> Nye fund knytter tilbøjelighed til afhængighed (fx af [[Tobaksrygning|rygning]]) og til at udvikle diabetes og [[depression]] til gener fra neandertalere. <ref>[http://www.bbc.com/news/science-environment-25959072 Neanderthals gave us disease genes]</ref> Man har også sporet en forbindelse mellem [[virus (biologi)|virus]] hos neandertalere og moderne sygdomme såsom [[AIDS]] og [[kræft]]. <ref>[http://www.ancient-origins.net/news-evolution-human-origins/neanderthal-viruses-dating-back-500000-years-discovered-modern-human Neanderthal viruses dating back 500,000 years discovered in modern human DNA]</ref>
Forskere fra en række lande har samarbejdet om at undersøge generne fra tre neandertalere fundet i Spanien, Kroatien (Vindija-hulen) og Sibirien. De tre individers arvemasse varierer påfaldende lidt i betragtning af de store afstande og de mange tusinde år, der skilte dem. Variationen de tre imellem var mindre end hos moderne mennesker. Deraf kan sluttes, at neandertalere sandsynligvis levede i små, isolerede grupper. Dermed ændrede arvemassen sig kun langsomt. Hos moderne mennesker ses meget forskellige [[hudfarve]]r, fra blåsort til mælkehvid, mens neandertalere havde en ret ens hudfarve. Der var også mindre variation i de gener, der påvirker [[adfærd]]. Derimod var der større variation i skelet og kropsfaçon end hos moderne mennesker. Når det gælder arvemasse som kontrollerer [[stofskifte]]t, har europæere tre gange så meget neandertaler-DNA som asiater. Der er tale om den del af stofskiftet, som kontrollerer spaltning og nedbrydning af [[næringsstof (fødemiddel)|næringsstof]]fer, og påvirker europæeres [[fordøjelse]] positivt. <ref>[http://forskning.no/menneskekroppen-dna-evolusjon/2014/04/du-har-hud-og-har-fra-neandertaleren Du har hud og hår fra neandertaleren]</ref>
Linje 125:
=== Noter ===
<div class="references-small">{{Reflist|2}}</div>
== Eksterne henvisninger ==
| |||