Den Franske Revolution: Forskelle mellem versioner

[[Revolution (politik)|Revolutionens]] baggrund var den voksende økonomiske og sociale spænding i Frankrig gennem 1700-tallet. Den franske enevælde byggede på [[adel]]ens og [[Kirke (institution)|kirkens]] [[skattefrihed]], mens borgerskab og bønder holdtes uden for al politisk magt. [[Ludvig 14. af Frankrig|Ludvig 14.'s]] stormagtspolitik i [[1600-tallet]] havde samtidig belastet landets finanser meget alvorligt. Under [[Ludvig 15. af Frankrig|Ludvig 15.]] (1715-74) led Frankrig en række [[militær]]e og udenrigspolitiske tilbageslag, bl.a. blev det i [[koloni]]erne delvis fortrængt af England, mens det i Europa fik en farlig modstander i Preussen. Halvhjertede reformforsøg førte ikke til resultater og mødtes endda med modstand fra adelens side. Under den svage [[Ludvig 16. af Frankrig|Ludvig 16.]] forsøgte reformvenlige ministre (Turgot, Necker) at afhjælpe finansnøden, men uden held, og kongemagtens prestige undergravedes yderligere gennem dronningen Marie Antoinettes ødsle hofhold. Samtidig voksede den politiske interesse i det franske borgerskab, muligvis opmuntret af [[USA]]'s løsrivelse fra [[England]] samt til dels ved påvirkning fra engelske liberale tanker. [[Oplysningstiden]]s nye idéer om blandt andet [[folkestyre]] og [[menneskeret]]tigheder forenedes med stigende misfornøjelse med [[enevælde]]ns ødselhed og mislykkede politik. I [[1780'erne]] truedes Frankrig direkte af [[statsbankerot]], og for at imødegå truslerne indkaldte kongen i foråret 1789 en stænderforsamling i Paris. Hensigten var kun at skaffe midler til at overvinde krisen, men i stedet overtog forsamlingens deltagere initiativet og påbegyndte revolutionen. Ludvig den økonomiske16. blev henrettet i [[guillotine]]n den 21. januar 1793<ref krisename='demker'/>.