Knud 6.: Forskelle mellem versioner

I de tre følgende [[korstog]], hvorved de danske underlagde sig [[Pommern]], deltog dog Knud personlig og kunne med rette efter disse korstog i [[1185]] antage titel af "[[Vendernes Konge|de venders fyrste]]".<ref>Andersen, s. 23</ref> At biskop Valdemar’s farlige anslag opdagedes og forebyggedes i 1193, var væsentlig Knuds yngre broder hertug Valdemars fortjeneste, lige som denne havde æren af de heldige kampe med bisp Valdemars forbundsfælle grev [[Adolf 3. af Holsten]], der endte med [[Grevskabet Holsten|Holsten]]s fuldstændige erobring i [[1201]]. Derimod førte Knud personlig et korstog til [[Estland]] i [[1197]]. For at knytte stormændene fastere til kongemagten udarbejdede Knud sammen med Absalon en fremstilling af den såkaldte "vederlov", som gjaldt for kongens væbnede [[hird]]mandsfølge, vederlaget, der efterhånden havde udviklet sig til en art stormandsbroderskab. Hans nære forhold til stormændene ses også deraf, at han vides at have været medlem af et broderskab af mere privat karakter, der navnlig rummede mange mænd af [[Skjalm Hvide]]s æt.