Egernførde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m stilret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Historie: småret |
||
Linje 53:
Efter [[1830]] kom nye økonomiske impulser. Det sønderjyske vejnet blev moderniseret, og [[1842]] åbnedes en moderne chaussé mellem Kiel og Slesvig over Egernførde. Landboerne fik nu lettere adgang til byen, og Egernførdes erhvervsliv blomstrede igen. Egernførde eksporterede nu røget fisk ([[brisling]]er) til Kiel, hvorfra den blev videresendt med jernbane til hele Tyskland under navnet ''Kieler Sprotte''. Nord for byen i Borreby opførtes i [[1833]] en af de første [[badeanstalt]]er i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]].
Under [[Treårskrigen]] den [[5. april]] [[1849]] var fjorden foran byen skueplads for et alvorligt tilbageslag for den danske flåde den [[5. april]] [[1849]]. Linjeskibet ''Christian VIII'' og fregatten ''Gefion'' var uklogt løbet ind i fjorden, hvor manøvremulighederne var begrænsede. Efter at være kommet i kamp med de tyske kystbatterier sprang ''Christian VIII'' i luften, og ''Gefion'' blev ødelagt (se [[Slaget i Egernførde Fjord]]).
Befolkningsudvikling: i 1803 2.921 indbyggere, i 1835 3.908, i 1840 4.058, i 1845 3.817, i 1855 3.931 og i 1860 4.325 indbyggere.
I 1867, da hertugdømmet Slesvig var kommet under preussisk styre, oprettedes landkredsen Egernførde (svarende til et dansk amt). Kredsen bestod indtil kredsreformen i 1970, da Egernførde og Rendsborg kredse samledes i én kreds. I [[1872]] blev byen ramt af en stor [[Stormfloden 1872|stormflodskatastrofe]], der ødelagde store områder i det nordlige Tyskland og det sydlige Danmark. Meget vand var presset ind i fjorden, og store dele af byen stod under vand.
| |||