Sachsen-Lauenburg: Forskelle mellem versioner

Først 1816 tog den danske regering landet i besiddelse, men lod det beholde sin særskilte forvaltning og sine gamle indretninger. Det blev kun lidt påvirket af det slesvig-holstenske røre og holdt sig tilbage under oprøret 1848—50, styret af en tysk forbundskommissær. 1853 udstedtes en ny forfatning for dets særlige anliggender, og ved [[Fællesforfatningen]] [[1855]] fik det 2 medlemmer (deraf 1 kongevalgt) i [[rigsrådet]]. Allerede i oktober 1856, endnu førend de holstenske stænder, indgav Lauenburgs "Ritter- und Landschaft" en klage til forbundsdagen over fællesforfatningen som krænkende landets selvstændighed og ligeberettigelse (ɔ: med Kongeriget Danmark) og gav således det første stød til det [[Tyske Forbund]]s indblanding i de danske anliggender. Sagen var, at det lauenburgske ridderskabs motiver var aldeles partikularistiske, og at de nærmest frygtede for at miste de store domæner til bedste for [[helstaten]]s kasse. November 1858 blev Lauenborg lige som [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] udskilt fra Helstatsforfatningen, december 1863 besat af tyske eksekutionstropper og oktober 1864 afstået til [[Preussen]] og [[Østrig]]. I sin afskedshilsen gav kongen af Danmark dets (jævne) indbyggere en ros for deres troskab.

 

 

Allerede 1865 solgte Østrig for 5 mio. kr sin ret til den preussiske konge, og fra denne tid var det forbi med Lauenburgs herlighed. Vel holdtes det i [[personalunion]] og styredes særskilt med [[Otto von Bismarck|Bismarck]] som minister, men dets forfatning blev ikke stadfæstet. Optagelsen i det [[Nordtyske Forbund]] [[1867]] og indlemmelsen i toldforeningen medførte store tab i indtægter, og mens det tidligere gav betydeligt overskud, kom nu et stort underskud. En deling af domænerne mellem kongen og landet 1871 skilte det ved godserne i [[Schwarzenbeck (amt)|amtet Schwarzenbeck]], der gaves Bismarck som dotation, og landet måtte selv overtage den gæld, der stiftedes 1865 for at udrede salgsprisen til Østrig. Lidt efter lidt ophævedes alle de særlige gammeldags indretninger, hvori indbyggerne fandt behag, og juli [[1876]] indlemmedes Lauenburg i Preussen som en kreds af Provinsen Schleswig-Holstein, hvorved dets berømmelige "Ritter- und Landschaft" sank ned til at blive en simpel kredsdag.