Martin Bussert: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
småret |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Martin (Morten) Bussert''' (død efter [[1552]]) var en [[stenhugger]] og kongelig bygmester i [[Danmark]] i [[1500-tallet]]s første halvdel. Hans efternavn ses også i varianterne Bossart eller Busshart.
== Biografi ==
Om Busserts ophav vides intet, men han var gift med en datter af [[Malmø]]s borgmester [[Hans Mikkelsen]]. Ved [[Christian 2.]]'s fordrivelse fra tronen og landflygtighed, fulgte [[Hans Mikkelsen]] den fordrevne konge. Svigersønnen Bussert, der fra [[1523]] var bosat i København, tilsluttede sig den nye konge [[Frederik 1.]] Denne sikrede Busserts gård i byen, mens hovedparten af svigerfamiliens ejendomme blev inddraget. I 1529 gav kongen ham yderligere livsbrev på [[Slangerup Kloster]]. Under urolighederne efter Frederik 1. forblev Bussert kongetro: han tilsluttede sig under [[Københavns belejring (1535-1536)]] det borgerparti, der ønskede forlig med [[Christian 3.]] Han forsøgte forgæves at få familiens inddragne gods tilbageleveret, men fik dog også under [[Christian 3.]] ret til at disponere over en del af ejendommene. Bussert nævnes sidste gang [[2. december]] [[1552]], og han døde muligvis under [[pest]]en i [[København]] [[1553]]. I hvert fald blev Slangerup Kloster dette år overdraget til sønnen Hans.
== Kongelig bygmester ==
Som kongelig bygmester fra begyndelsen af 1520'rne må Bussert have virket ved en række af de kongelige byggerier. Hans navn kan med sikkerhed kun forbindes med arbejder på [[Københavns Slot]], Tøjhuset, det nye [[Aalborghus]] og et [[Spir (bygningsdel)|spir]] til [[Århus Domkirke]]. Endelig lavede han sammen med [[Jacob Binck]] [[1550]] udkastet til fæstningen [[Krempe]]. En væsentlig del af periodens betydelige værker er formentlig fejlagtigt henført til Bussert. Således har det været foreslået, at han skulle have skabt den herregårdstype, der betegnede [[renæssance]]ns gennembrud i Danmark. Som [[Hesselagergård]]. Mesteren for disse bygningsværker antages i dag snarere at være [[Jacob Binck]], men et samarbejde mellem de to kunstnere som ved Krempe, kan ikke afvises.
== Stenhugger ==
Bussert omtales i de tidlige dokumenter som [[stenhugger]]. Et relief af [[Christian 2.]]'s dronning [[Elisabeth af Habsburg|Elisabeth]] (før [[1523]]) på en [[bislagssten]] fra [[Københavns Slot]], nu i [[Nationalmuseet]], er foreslået udført af den unge Bussert. Denne tilskrivning og fragmentet af Busserts egen gravsten, der blev fundet i [[1914]], førte til et forslag om, at Bussert havde været knyttet til [[Claus Berg]]s værksted. [[Francis Beckett]] foreslog på grundlag af et brev fra [[Henrik Nielsen Rosenkrantz]] til [[Anders Bentsen Bille]] dateret [[Gotland]] [[23. marts]] [[1534]], der anbefalede at lade Bussert lave tegninger til ligsten, at han skulle være mester for nogle sten, der var udført for disse to familier. [[Christian Axel Jensen]] foreslog derimod, at Bussert var identisk med en anonym mester, [[Absalonmesteren]], efter stenen over Absalon fra [[1536]] i [[Sorø Klosterkirke]]. Sandsynligheden taler dog snarere for, at en række af Absalonmesterens bedste værker, som er udført af en kunstner med tilknytning både til [[Christian 3.]] og til kansler [[Johan Friis]], ligegeledes skal henføres til [[Jacob Binck]]. Dels fordi denne opholdt sig her i landet, da stenene blev udført, dels fordi dekorative detaljer på stenene svarer til detaljer på [[Christian 3.]]'s segl af Binck.
== Værker ==
* Arbejder ved [[Københavns Slot]] ([[1542]])
* Egen gravsten (1544 oprindelig i [[Kunsthallen Nikolaj|Nikolaj Kirke]]. Et bevaret fragment
* Arbejder ved [[Aalborghus Slot]] ([[1547]])
* Tøjhus ved Københavns Slot ([[1550]])
* Sammen med Jacob Binck: udkast til fæstningen [[Krempe]] i [[Holsten]] ([[1550]],
* Spir til vesttårnet, [[Århus Domkirke]] (betalt [[1552]]).
Linje 21:
{{kid navn|8741}}
{{FD|Ukendt|Ukendt|Bussert, Martin}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Billedhuggere fra Danmark]]
| |||