Versionen fra 20. mar. 2017, 19:35 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m indsat intern henvisning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. mar. 2017, 19:37 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m sprogret Gå til næste forskel →
Linje 24: Karls strenge foranstaltninger mod sådanne, som formentlig med urette havde svunget sig op fra ufri stand til at beklæde store stillinger, truede imidlertid direkte en mægtig slægt, hvis hoved Bertulf var borgfoged i [[Brugge]], ærkekapellan og kansler af Flandern, samt dennes brodersøn, Burchard.<ref name="Wi 17">Wingender, s. 17</ref> Burchard lod dele af landet hærge, og som straf lod Karl hans gårde afbrænde.<ref name="Wi 17"/> Galbert af Brugge, som var Karls notar, har givet en detaljeret øjenvidneberetning, næsten i dagbogsform, om mordet på Karl den Gode. De skyldige var den såkaldte Erembald klan, som havde tilegnet sig stor magt i Flandern. En af Erembalds sønner, ~~Hacket~~Bertulf, var borgherre i Brugge og en anden, Bertulf, var prevot og kansler. Det var Bertulf som nedladende kaldte Karl for "den Danske", og påstod at han aldrig var blevet greve uden hans hjælp. Det kom Karl for øre at Erembald-klanen ikke hørte til de frie mænd i riget, men var af trælle afstamning og rettelig tilhørte ham. Det gik ud over hele familien og fik nogle nevøer, med Burchard i spidsen til at myrde Karl. Slægten sammensvor sig derfor mod Karl, der blev dræbt under en morgenandagt i [[Donatianskirken]] i Brugge den [[2. marts]] [[1127]]. Karl fik således et ganske lignende endeligt som faderen. Karl blev i lighed med sin fader gravlagt i den kirke, hvor han var blevet myrdet, to dage senere.<ref name="Wi 17"/>

Karl af Flandern: Forskelle mellem versioner