Ringbrynje: Forskelle mellem versioner

NogleDe fleste brynjer var også [[Nitte (mekanik)|nittede]] eller endda dobbeltnittede. Når ringende bliver nittet, øges brynjes holdbarhed betydeligt (åbne ringe yder ingen værdifuld modstand mod stik og snit). Dette er dog meget dyrt, da det skal gøres ufatteligt mange gange. Derfor var det kun de rigemere velhavende, der havde råd til at få lavet en nittet ringbrynje.

Ringbrynjen beskytter mod skærende eller stikkende våben. Den sørger for, at man ikke får åbne sår, men absorberer ikke slaget så meget, at man ikke kan få indre læsioner. Bliver man hugget i en arm, der er dækket af ringbrynje, med et sværd, vil man ikke få hugget armen af, men man vil temmelig sikkert pådrage sig en [[Fraktur (anatomi)|fraktur]]. Af samme grund blev der oftest båret en ''vams'' eller en ''slagkofte'' under brynjen til at absorbere slagene yderligere. En vams er to eller flere stykker stof, hvor der er fyldt ud med nogen blødt imellem. Slagkoften består af mange lag stof (gerne over 12), der er syet sammen: Begge har den egenskab, at de er tykke og bløde, og derfor kan de absorbere slag og stød. Disse to egenskaber lagt sammen resulterede i yderst effektiv rustning der ville være det hele værd, hvis du havde muligheden for at anskaffe det.

Da en ringbrynje bliver lavet af jernringe, kan den hurtigt [[rust]]e. Dette har man i forhistorisk og i historisk tid modvirket ved at dyppe brynjen i kogende olie, og ellers forebygge det ved at lade ringene polere hinanden under brug.