Egernførde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat et par overskrifter |
||
Linje 41:
I 1481 gav [[dronning Dorothea]] rendsborgerne privilegium på at købe korn og andre varer til eget behov i Kiel og Egernførde.<ref>Klem, s. 209</ref>
=== Egernførde under hertugerne på Gottorp ===
Da [[Christian 3.]] i [[1544]] delte [[hertugdømmerne]] i en kongelig og hertugelig del, kom byen under [[Slesvig-Holsten-Gottorp|Gottorperne]]
[[Fil:Eckernförde.Braun-Hogenberg.jpg|thumb|left|Koloreret stik fra omkring 1620]]
Det ser ud til, at der i begyndelsen af 1600-tallet blev oprettet [[skibsbyggeri]] i byen: i 1619 omtales Pauwel Esckel, i 1624 Hans Jacobsen, i 1689 Thiess Hass fra [[Lütjenburg]] og i 1693 Claus Rehbehn fra [[Sønderborg]]. Også i begyndelsen af 1700-tallet fandt skibsbyggeri sted, især i [[Borreby (Egernførde)|Borreby]], hvor mindst 7 skibsbyggere virkede, om ikke alle samtidigt.<ref>Klem, s. 210</ref>
=== Store Nordiske Krig ===
Under [[Store Nordiske Krig]] blev byens skibsfart hårdt ramt: i 1721 var der 38 hjemmehørende skibe, de fleste ret små, idet kun 6 havde over 30 læster. Men efter [[Københavns brand i 1728]] var der et stort behov for [[teglsten]] til byens genopbygning, og en stor del heraf kom fra [[teglværk]]erne ved [[Flensborg Fjord]], hvilken transport Egernførdes skibe deltog i.<ref>Klem, s. 210</ref>▼
Under [[Store Nordiske Krig]] blev byens skibsfart hårdt ramt: i 1721 var der 38 hjemmehørende skibe, de fleste ret små, idet kun 6 havde over 30 læster.
=== Egernførde under den danske konge ===
▲
[[Fil:Eckernförde.Woisolofsky.jpg|thumb|left|Dansksproget bykort fra 1768]]
Efter de mange krige udviklede byen sig igen til en større [[havneby]] med handel og søfart. Men i antal skibe kunne byen ikke konkurrere med søfartsbyer som [[Flensborg]] og [[Aabenraa]]. Ved siden af handel dreves fiskeri og landbrug. I 1700-tallet drev købmanden [[Christian Otte]] en omfattende rederivirksomhed. Hans sønner kom til stor velstand og etablerede en række virksomheder i Egernførde. De drev blandt andet en stor fajancefabrik (''Egernførde Fajance''), et spinderi og et farveri. Meget kendt var byens mørke [[øl]], ''Kakabelle øl'', som blev drukket ved det kongelige hof i [[København]] og på [[Gottorp Slot]] i Slesvig.
=== Napoleonskrigene ===
[[Napoleonskrigene]] og det engelske bombardement af [[København]] i [[1807]] stoppede byens videre udvikling. I vinteren [[1813]]/[[1814]] rykkede allierede og svenske tropper ind i byen og plyndrede (''kosakvinteren'').
=== 1800-tallet ===
Efter [[1830]] kom nye økonomiske impulser. Det sønderjyske vejnet blev moderniseret, og [[1842]] åbnedes en moderne chaussé mellem Kiel og Slesvig over Egernførde. Landboerne fik nu lettere adgang til byen, og Egernførdes erhvervsliv blomstrede igen. Egernførde eksporterede nu røget fisk ([[brisling]]er) til Kiel, hvorfra den blev videresendt med jernbane til hele Tyskland under navnet ''Kieler Sprotte''. Nord for byen i Borreby opførtes i [[1833]] en af de første [[badeanstalt]]er i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]].
Line 57 ⟶ 64:
Befolkningsudvikling: i 1803 2.921 indbyggere, i 1835 3.908, i 1840 4.058, i 1845 3.817, i 1855 3.931 og i 1860 4.325 indbyggere.
=== Under preussisk styre ===
I 1867, da hertugdømmet Slesvig var kommet under preussisk styre, oprettedes landkredsen Egernførde (svarende til et dansk amt). Kredsen bestod indtil kredsreformen i 1970, da Egernførde og Rendsborg kredse samledes i én kreds. I [[1872]] blev byen ramt af en stor [[Stormfloden 1872|stormflodskatastrofe]], der ødelagde store områder i det nordlige Tyskland og det sydlige Danmark. Meget vand var presset ind i fjorden, og store dele af byen stod under vand.
| |||