Rigning: Forskelle mellem versioner

 

Et skibs '''rigning''' er i [[skibsterminologi]] en samlet betegnelse for [[mast]]er, [[tovværk]] og [[sejl]]. Sejlene benyttes til at fange [[vind]]en og drive skibet frem på vandoverfladen. Den stående rigning består dels af masterne og dels af tovværk der støtter og afstiver masterne, mens den løbende rigning justerer sejlenes stilling, så de giver optimal fremdrift.

 

== Skibstyper efter rigning ==

 

Benævnelser på skibs- og bådtyper er fremkommet ved at se på ligheder i skrogform, sejlføring, lasttype og desuden er der regionale forhold og tidsalder, der betyder noget for benævnelserne og kategoriseringerne. Her er vist nogle rigningstyper, der har været almindelige i Danmark, og som har givet navn til [[skibstyper]].

 

== Master ==

Danske sejlførende fragtskibe brugte master, der var sat sammen af én, to eller tre stænger. En [[mast]] der består af ét stykke benævnes en pælemast og blev anvendt på jagt og galease.

 

 

Der benyttes [[sejl]] i mange forskellige udformninger på sejlbåde og sejlskibe. Her ses et udvalg:

 

Sejl sys i forskellige typer sejldug af varierende kvalitet. Sejldug laves i [[hamp]], [[bomuld]], forskellige typer [[plastic]] samt blandingsmaterialer.

 

== Tovværk ==

Det der afstiver masterne kaldes [[stående gods]]; det man kontrollerer sejlene med, kaldes [[løbende gods]].