Bondevennernes Selskab: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet note |
||
Linje 33:
I tiden fra 1841 frem til grundloven af 1849 havde bondevennerne en samarbejde med de nationalliberale (centrum), og det var næppe en tilfældighed, at der blandt bondevennernes stiftere var nationalliberale førere. Dette samarbejde varede frem til junigrundlovens vedtagelse, men derefter begyndte der at indtræffe en stadig voksende splittelse, ikke blot fremkaldt af, at de to grupperinger repræsenterede henholdsvis land og by, men nok så meget, fordi de tillige repræsenterede skellet mellem det, samtiden kaldte de dannede og almuen. Disse skel blev forstærkede ved, at valgkredsene blev indrettede således, at de samlede en købstad og dens omgivende landområder. Dermed skete der en direkte konfrontation under de følgende årtiers valgkampe.<ref name="Jø 12">Jørgensen, s. 12</ref>
For valgene til [[den grundlovgivende rigsforsamling]] blev foreningen af stor betydning, og den har sin ikke ringe del i, at [[Junigrundloven]] fik en så demokratisk karakter. Også for de [[landboreform]]er, som udgik fra den første ordinære [[Rigsdagen|Rigsdag]], var foreningen virksom, og den gav ved valgene [[1849]] og i [[1850'erne]] det bondevenlige parti den faste organisation, der sikrede det stor indflydelse på rigsdagen. Blandt dets ledende mænd i 1850'erne må foruden Balthasar Christensen og Tscherning især nævnes [[Jens Andersen Hansen|J.A. Hansen]] og [[C.C. Alberti]]. Under forfatningskampene svækkedes foreningens indflydelse, og navnlig fra midten af 1850'erne var den i stærk tilbagegang. Den vedblev dog at virke indtil langt hen i [[1860'erne]] og er aldrig blevet formelt opløst.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0712.html Neergaard,
=== Ejderspørgsmålet ===
| |||