Vejbyer i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Nyt link til Geodatastyrelsens Kort på nettet jf. WP:AOB |
m Typo fixing, typos fixed: ialt → i alt (2), m. fl. → m.fl. ved brug af AWB |
||
Linje 67:
Sammenfattende kan det således siges, at flere af de nævnte bymæssige bebyggelser frem til midten af 1800-tallet havde en stagnerende befolkning, skabt ved en samling af mennesker først og fremmet forårsaget af fabriksvirksomhed, der udnyttede stedlig [[vandkraft]] og dermed stod på et førindustrielt stade.<ref>Böcher, s. 33f</ref>
Det bør dog bemærkes, at antallet af håndværkere og handlende på landet var voksende: til 1847 var der givet
=== Næringsfrihedens indførelse (1855-1870) ===
Linje 80:
Af disse tre spillede næringsfriheden uden tvivl den største rolle. I kraft af næringsfriheden kunne tingsteder udvide deres tilbud af oplandstjenester, men langt vigtigere var det, at der ved siden af tingstederne opstod et net af oplandsbyer i tilknytning til [[vejkryds]] med [[kro]], [[købmand]], [[læge]] og [[apotek]] – vejbyerne.
Efter 1855, i 1860’erne og 1870’erne, fik mange landsbyer en mere alsidig næringssammensætning, idet håndværkere og handlende efter indførelsen af næringsfriheden ([[høkerloven]] 1856, [[næringsloven]] 1857, ikrafttrådt 1862) slog sig ned på landet. Det ser ud til, at gode vej- og oplandsforhold spillede den største rolle for denne udvikling, der skete på et tidspunkt, hvor hovedbanerne endnu var under anlæg. I løbet af blot 10 år skete der en voldsom vækst i antallet af næringsudøvere i landsognene: købmænd og høkere voksede fra 288 i 1860 til 923 i 1870, antallet af urtekræmmere voksede fra 16 til 22, for boghandlere fra 6 til 20, for manufakturhandlere fra 6 til 25, for vognmænd fra 198 til 274 og for gæstgivere og lignende fra 647 til 808,<ref name="Tork 146">Tork, s. 146</ref>
Som det ses skete der næsten en fordobling af disse næringer, idet købmænd og høkere næsten firedobledes. Indtrykket af fremgang for handelen ville blive endnu større, dersom de i de samme år oprettede [[brugsforening]]er<ref>Danmarks første brugsforening oprettedes i 1866 i Thisted og brugsforeningerne bredte sig for alvor i 1870-erne, jvf. Bjørn, s. 368</ref> var taget med. Det ses ligeledes, at antallet af udvalgsvarehandlende endnu i 1870 var ret beskedent.
Linje 195:
Blandt steder uden jernbane men med en stor befolkningsfremgang før 1900 kan nævnes Assens ved Mariager (med cementfabrik), Hammel (med tingsted og klædefabrik), Kjellerup (tingsted), Ørsted (sygehus). Kendetegnende for disse byer var afstanden til en større købstad. De største af tidens nye byer, der ved århundredeskiftet allerede havde mere end 500 indbyggeri, lå ofte mere end 10 km fra en købstad ligesom deres indbyrdes afstande også var mere end 10 km. Dette taler for, at en vigtig forudsætning for disse byers opkomst var et opland på 5 km eller mere; desuden voksede en del byer øjensynligt op i tilknytning til en større fabrik eller offentlig virksomhed. En sådan vejby var Ørsted på Norddjurs. Endnu frem til århundredeskiftet kunne byen hævde sin stilling i forhold til opkomlingene mod syd, stationsbyerne [[Allingåbro]] og [[Auning]]. Omkring år [[1900]] betegnedes Ørsted som en "''stor, købstadslignende Landsby med Kirke, Præstegd., Missionshus ("Bethesda", opf. [[1899]]), Skole, teknisk Skole (opr. [[1881]]), Tinghus (Lokale i Fattiggaarden) med Politistation, Syge- og Epidemihus (opf. af Amtet [[1885]], med 25 senge), Fattiggaard (paa Ørsted Mark, opr. 1881, Pl. for 32 Lemmer), privat Haandgerningsskole med Pogeskole, Distriktslægebolig, Lægebolig, Dyrlægebolig, Apotek (opr. [[1867]]), Farveri, Bryggeri, 2 Møller, Andelsmejeri, Købmandshdlr., m.m., Gæstgiveri, Statstelefonst. og Postkontor''"<ref>J.P.Trap: Danmark, 3 udgave, s. 920</ref>.
Den oprindelige Kjellerup landsby lå vest for et tilløb til Tange Å. Efter udskiftningen opstod en ny bebyggelse øst for dette vandløb i et vejkryds i [[Lysgård Herred]], der forbandt de to oprindelige landsbyer Hørup og Kjellerup (vejen mellem [[Thorning]] og [[Iller (Grønbæk Sogn)|Iller]]-([[Ans]])) krydsede den nord-sydgående [[landevej]] mellem [[Silkeborg]] og [[Viborg]]. Her udviklede sig en [[markedsplads]], [[apotek]], [[teglværk]], [[smedje]], [[mølle]] og skole.<ref>[https://sdfekort.dk/spatialmap Geodatastyrelsen: Målebordsblade 1842-1899, søgeord: "Kjellerup"]</ref> I [[1869]] blev herredskontoret flyttet fra Hørup til Kjellerup. I 1875 omtales forholdene således: "Hørup med Thing- og Arresthuus, Vandmølle, Almtoft med Skole og Kjellerup med Skole, Apothek og Kro".<ref>[http://runeberg.org/trap/2-5/0559.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 461]</ref> I slutningen af 1800-tallet fortsatte en nye bydannelse sin udvikling, og omkring århundredeskiftet beskrives Kjellerup således: "''Kjellerup (1490: Koldrup) — 1/2 1901: omtr. 1000 Indb. — ved Landevejen, med Herredskontor (fra 1869), Herredsfogedbolig, Valgsted for Amtets 3. Folketingskr., Sessionssted for 5. Udskrivningskr.’ Lægd 61-86, Missionshus (opf. 1899), Skole, Forskole, Realskole (opr. 1890), teknisk Skole (opr. 1893), Apotek, Lægebolig, Sparekasse for Lysgd. m.
I 1875 omtales Grindsted således: "''Grindsted ved Landeveien, med Kirke, Præstegaard, Skole, Districtslægebolig, Apothek og Kro''".<ref>http://runeberg.org/trap/2-6/0616.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 508</ref> Beliggenheden i et købstadstomt område ved landevejen mellem [[Varde]] og [[Vejle]], hvor sidevejen mod nord til [[Sdr. Omme]] gik fra, var fordelagtig. Det første marked afholdtes i 1870-erne i Grindsted.<ref>Balle-Pedersen, s. 37</ref> Endnu i 1880 havde byen kun 85 indbyggere og i 1890 123.<ref>Balle-Pedersen, s. 38</ref> Omkring århundredeskiftet blev Grindsted beskrevet således: "''Grindsted (Grinsted; c. 1340: Grimsteth), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Privatskole, meteorol. Station, Missionshus („Pella“, opf. 1891), Epidemihus (opf. 1903, med 8 Senge, for c. 32,700 Kr., Arkitekt: N. Christoph Hansen), Apotek, Distriktslægebolig, praktiserende Læge, Sparekasse for G.-Grene Sogne (opr. 1872; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 134,986 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9598 Kr., Antal af Konti 602), Andelsmejeri (Kildevæld), Mølle, Bageri, Købmandshdlr., Dampfarveri med Uldspinderi og Klædefabrik, Skotøjsfabrik, m. m., Kro, Markedsplads (Marked i Juni og Sept.), Landbohjem, Postkontor og Telefonst.''"<ref>[http://runeberg.org/trap/3-5/0806.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 770]</ref> Allerede på dette tidspunkt havde Grindsted således udviklet sig til en mindre oplandsby med industri. I 1906 havde byen 307 indbyggere.<ref>Folketællingen 1911, s. 112</ref> I [[1908]] blev det besluttet at anlægge en [[Diagonalbanen|diagonalbane]] gennem Jylland mellem [[Randers]] og [[Esbjerg]]. Foruden denne [[DSB|statsbane]] fik Grindsted i årene [[1914]]-[[1919|19]] tre [[privatbane]]r, så [[Grindsted Station]] blev på få år et af Danmarks største jernbaneknudepunkter med baner i seks retninger.
| |||