Forskel mellem versioner af "Druide"

2.359 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
udvidet en smule
m (ikke ordbog, øvrige problemer består)
(udvidet en smule)
{{ingen kilder|dato=april 2017}}
{{substub|dato=2017}}
En '''druide''' var en [[keltisk]] [[præst]] i [[Menneskets oldtid|oldtiden]] i det gamle [[Gallien]] og [[Britannien]]. Druider dannede en afsluttet stand med bestemt organisation og bestemte rettigheder. I spidsen for dem stod en ypperstepræst, hvis stilling ved dødsfald gik over til den mest ansete af de andre druider; fandtes ingen selvskreven dertil, udvalgtes efterfølgeren sædvanlig ved afstemning; stundom gjorde en tvekamp mellem to konkurrenter Udslaget.
En '''druide''' var en [[keltisk]] [[præst]] i [[Menneskets oldtid|oldtiden]].
 
For at optages i præsteskabet måtte man gennemgå en lang og vanskelig skole, der kunne vare 20 år. Britanniens druider stod højest i ry, hvorfor også novicerne fra Gallien for en stor del drog til Britannien for at få undervisning der. Læren meddeltes mundtlig; den måtte ikke nedskrives, ej heller meddeles til lægfolk. Læresætningerne handlede om [[stjerne]]rne og deres bevægelser, om verdens indretning og naturen, om religionen, [[sjæl]]ens udødelighed og sjælevandring.
 
Druider traf bestemmelser om alle religiøse spørgsmål, ledede både private og offentlige ofringer, tog spådomme af fuglenes flugt og skrig og af offerdyrenes indvolde; tillige virkede de som troldmænd og læger. Al dømmende myndighed var i deres hånd; de ikendte straf for forbrydelser og afgjorde stridigheder om arv og ejendomsret. Deres kendelser vidste de at skaffe respekt; enhver, som var dem overhørig, blev lyst i band, hvilket havde til følge, at han ikke måtte tage del i gudsdyrkelsen og blev skyet af alle sine landsmænd som uren og vanhellig.
 
Druider var ligestillede med adelen. De havde stor politisk Indflydelse og nød betydelige forrettigheder; blandt andet var de fri for krigstjeneste og for skatter og afgifter af enhver art.
 
Rundt om i Gallien fandtes hellige steder, [[lund]]e og altre, hvor der under druidernes ledelse holdtes religiøse fester; her ofredes også mennesker, for en stor del dog dødsdømte forbrydere, og der spåedes af ofrenes krampetrækninger. En af de mest ansete helligdomme lå på øen Mona (ɔ: Anglesey); i en anden, der lå mere centralt i Carnuternes land, holdt druiderne hvert år retsmøde for hele Gallien.
 
Romerne gjorde ende på druidernes politiske magt og forbød menneskeofringerne; Helligdommen på Mona blev ødelagt 61 e.Kr. Under det romerske herredømme måtte druiderne optræde mere skjult, men vedblev dog længe at have stor indflydelse på deres landsmænd, navnlig i Britannien.
 
== Se også ==
95.108

redigeringer