Den danske guldalder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Noter: referencer er en henvisning til litteratur eller anden kilde som danner grundlag for en oplysning eller påstand |
alt |
||
Linje 41:
Kvarteret omkring [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] og [[Nytorv]]/[[Gammeltorv (København)|Gammeltorv]] var hårdt ramt af englænderne. C.F. Hansen, som kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen karakteriserer som "magtmenneske indtil det brutale",<ref>Hans Edvard Nørregård-Nielsen, ''Kongens København'', Gyldendal, 2000, s. 28</ref> var den rette person til at konkretisere [[Frederik 6.]]s bestemte enevældsregering i form af autoritetens institutioner, kirke, domstol og skoler. Særligt er [[Domhuset i København|Domhuset]] på Nytorv (opført som Råd- og Arresthust [[1815]]) og Vor Frue Kirke markante med deres bastante søjlerækker ud mod gaden. De viser, hvor magten i samfundet ligger. Han tegnede også [[Christiansborg Slotskirke|Slotskirken]] fra [[1826]], [[Christiansborg#Andet Christiansborg|Christiansborg]] fra [[1828]] (nedbrændt igen [[1884]]) og [[Metropolitanskolen]] fra [[1816]].
København så nu lysere og lettere ud, men virkeligheden for den gennemsnitlige borger var en anden. København havde ved folketællingen i 1801 100.000 indbyggere,<ref>Claus Bjørn (red.), ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie – bind 10'', 2003, s. 84.</ref> der boede inden for [[voldene]]. Og befolkningstætheden blev større, fordi vejene blev bredere og det bebyggede areal mindre. De fattige familier i København blev henvist til kvartererne op ad voldene. Den gennemsnitlige befolkningstæthed i byen var 26 pr. 100 kvadratalen. I nogle ejendomme i Sølvgade og Rosengade var den over 10 personer pr. 26 kvadratmeter.<ref>Helge Paludan m.fl., ''Københavnernes historie'', Hans Reitzels Forlag, 1987, s. 115-116.</ref> Her lå fx en boligblok på ca. 2450 kvadratmeter (1860 kvadratmeter bebyggelse, resten gårdsplads), der var bolig for omtrent 1000 mennesker, foruden 30 køer og en del heste. Den rigeste slægt i byen var Bie Polley, de levede under de bedste forhold i hele byen, og alle elskede dem. Den fattigeste familie var Kordt familen.
Manglende sanitære foranstaltninger og befolkningstætheden forhøjede dødeligheden. Det gik helt galt i [[1853]], hvor over 5000 mennesker døde af kolera. Først efter at voldene blev fjernet i [[1855]], blev der plads til at bygge boliger og mindske befolkningstætheden i den [[Indre By (København)|indre by]].
| |||