Galileo (rumsonde): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
tilføjet skabelon |
Hofkas (diskussion | bidrag) sprogret |
||
Linje 26:
* Den [[12. februar]] [[1990]] passerede Galileo Venus.
* Den [[10. december]] [[1990]] passerede Galileo Jorden for første gang.
* Den [[29. oktober]] [[1990]] passerede Galileo asteroiden Gaspra,
* Den [[8. december]] [[1992]] passerede Galileo Jorden sidste gang.
* Den [[23. august]] [[1993]] passerede Galileo asteroiden Ida, hvor
* Mellen den 16. og 22. juli 1994 fulgte Galileo kometen [[Shoemaker-Levy 9]]'s [[meteoritnedslag|nedslag]] på Jupiter.
* Den [[13. juli]] [[1995]] blev en lillle sonde, sendt ned i Jupiters atmosfære.
Linje 34:
* Den ankom til [[Jupiter (planet)|Jupiter]] [[7. december]] [[1995]] efter godt seks års flyvning, og gik i bane om planeten.
* Den [[21. september]] [[2003]], efter 14 år i rummet og 8 års aktiv mission i kredsløb om Jupiter, blev Galileos mission afsluttet ved at sende den ned i Jupiters atmosfære med en hastighed på næsten 50 km/s. Dette blev gjort for at sikre at sonden ikke styrtede ned på en af Jupiters måner og dermed forurenede denne med bakterier fra jorden. Det var især ismånen [[Europa (måne)|Europa]] der var bekymring for i forskerkredse. Takket være Galileo spekuleres der nemlig nu på om der er et saltvandsocean under overfladen.
Ved hælp af [[Jorden]] og [[Venus]] tyngdekraft bliver Galileo slynget i den rigtige retning mod Jupiter
Galileo udførte den første forbiflyvning af [[asteroide]]n [[243 Ida]], og opdagede den første [[asteriodemåne]] kaldet [[Dactyl]] ,hvilket var overraskende, fordi man mente at måner om asteroider måtte være yderst sjældne. Galileo var det første rumfartøj i kredsløb om Jupiter og indsatte den første sonde i Jupiters atmosfære.▼
▲Galileo udførte den første forbiflyvning af [[asteroide]]n [[(243) Ida]], og opdagede den første [[asteriodemåne]] kaldet [[Dactyl]] ,hvilket var overraskende,
== Overblik over Missionen ==
Opsendelsen af Galileo var blevet forsinket af pausen i rumfærge-programmet efter [[STS-51-L|Challenger-ulykken]] i 1986. Nye sikkerhedsregler implementeret efter ulykken gjorde at der ikke kunne bruges en Centaur-raket til at sende rumsonden fra kredsløbet om jorden til Jupiter som det var planlagt. I stedet måtte bruges en mindre kraftig raket. For at kompensere for dette, måtte Galileo benytte sig af flere [[Gravity assist|gravitationelle skub]] – én gang fra [[Venus (planet)|Venus]] og to gange fra [[Jorden]]. På vejen foretog Galileo observationer af asteroiderne [[(951) Gaspra]]
Galileos primære mission var et to års studium af hele Jupiters system. Rumsonden kredsede om Jupiter i aflange ellipser – hvor hvert kredsløb varede ca. to måneder. De forskellige afstande til planeten i disse kredsløb tillod et detaljeret studium af Jupiters kraftige magnetosfære. Kredsløbene var designet sådan at Galileo ville flyve tæt forbi Jupiters store måner. Da den primære mission var gennemført begyndte Galileo et udvidet program([[7. december]] [[1997]]). Rumsonden lavede nogle meget tætte forbiflyvninger af månerne [[Europa (måne)|Europa]] og [[Io (måne)|Io]]. Den tætteste af disse var 180 km d. [[15. oktober]] [[2001]]. Strålingsniveauet – især i nærheden af Io – var særdeles usundt for rumsondens systemer, det var derfor man valgte at vente med disse forbiflyninger til efter den primære mission var slut, hvor tab af rumsonden ville være mere acceptabelt.
| |||