Wikipedia

Pink Floyd: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra 2.104.34.245 (diskussion | bidrag)
Opstramning af strukturen (færre under-underafsnit), flyttet meget detaljeret nummer-liste til diskografien, sproglig opstramning mm.
Linje 1:
{{formatering|dato=august 2016}}
{{Opdeles|Pink Floyd|Pink Floyds diskografi}}
{{Infoboks musiker
|Navn = Pink Floyd
Line 16 ⟶ 14:
|Hjemmeside = http://www.pinkfloyd.com
}}
'''Pink Floyd''' er en [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland|britisk]] [[rock]]gruppe, der er kendt for sine dybt [[filosofi]]ske tekster, samt [[Klassisk musik|klassisk]], [[Orkester|orkestral]] og meget eksperimenterende rockmusik.
 
Gruppen har haft en temmelig fast besætning i det meste af karrieren:
[[Roger Waters]] (bas, vokal. [[1962]]-[[1985]]), [[Nick Mason]] (trommer), [[Richard Wright]] (keyboard), [[Syd Barrett]] (guitar, vokal. [[1962]]-[[1967]]), [[David Gilmour]] (guitar, vokal. [[1968]]-).
 
Pink Floyd fik sit gennembrud med [[psykedelisk rock]] i sidste halvdel af [[1960'erne]] og har siden udviklet sig over filosofisk indadvendt [[lyrik]] til ekstravagant konceptrock. Musikken har altid været eksperimenterende og båret præg af at være arbejdet frem i stedet for egentlig komponeret.
Line 27 ⟶ 25:
Gruppen har også grafisk haft et meget stærkt udtryk, især udviklet sammen med [[Storm Thorgerson]] og hans grafiske studie [[Hipgnosis]].
 
Pink Floyd er den britiske gruppe næst efter [[The Beatles]], som har opnået størst kommerciel succes, med over 300 millioner albumeksemplarer solgt på [[verdensplan]]<ref>[http://www.dolphinmusic.co.uk/article/3569-pink-floyd-emi-in-legal-tussle.html ''Dolphin Music].''</ref><ref>[http://www.memorabilia-uk.co.uk/product_desc.php?id=2902 Memorabilia, PF sales]</ref> og cirka 74,5 millioner i [[USA]] alene.<ref name="RIAA">[http://www.riaa.com/goldandplatinumdata.php?table=tblTopArt RIAA], Hentet den [[22. april]] [[2006]]</ref> Derved har de opnået at sælge syvendesyvendeflest flest albumsalbum i verdenen. Albummet ''[[Dark Side of the Moon]]'' var på [[Billboard (magasin)|Billboard top 200]] i 591 uger i træk fra 1976 til 1988, hvilket stadig er rekord. I alt var albummet på listen i 724 uger, og har sammenlagt tilbragt ca. 25 år på forskellige Billboard -hitlister.
 
== Gruppens historie ==
=== Starten 1962-1966 ===
 
Kredsen bag Pink Floyd blev dannet allerede i 1962 af en gruppe arkitektstuderende ved [[Regent Street Polytechnic]] i London. [[Roger Waters]], [[Nick Mason]] og [[Richard Wright|Richard ''Rich'' Wright]] dannede en blues gruppebluesgruppe med navnet [[Sigma 6]]. Gruppen havde skiftende besætninger, men fandt under navnet [[Tee Set]] en mere fast struktur. Guitaristen Syd Barrett blev en del af gruppen, og med hans udstråling og fantasi udviklede gruppen sig i en mere eksperimenterende retning.
I 1964 stiller gruppen op i en konkurrence, hvor hovedgevinsten var en prøveindspilning i et professionelt studie. På plakaten var også en andet gruppe med samme navn '''Tee Set'''. Syd Barrett foreslog derfor, at man anvendte navnet ''The Pink Floyd Sound'', som var en sammensætning af navnene på to af gruppens favorit [[blues]] musikere [[Pink Anderson]] og [[Floyd Council]]. Navnet slog an og blev hængende med den ændring at først ordet ''Sound'' blev sløjfet og senere artiklen ''The''.
I 1964 stillede gruppen op i en konkurrence, hvor hovedgevinsten var en prøveindspilning i et professionelt studie. På plakaten var også en anden gruppe med samme navn, Tee Set. Syd Barrett foreslog derfor, at man anvendte navnet ''The Pink Floyd Sound'', som var en sammensætning af navnene på to af gruppens favorit [[blues]]musikere [[Pink Anderson]] og [[Floyd Council]]. Navnet slog an og blev hængende med den ændring, at først blev ordet ''Sound'' sløjfet og senere artiklen ''The''.
Gruppen var med tre arkitektstuderende meget bevidste om at en sceneoptræden rummede mere end lyd. De eksperimenterede meget tidligt med lys og udviklede et efter tiden meget avanceret lysshow med opvarmede olier, som dannede psykedeliske mønstre.
 
Gruppen blev en naturlig del af den psykedeliske bølge i 1966 og 1967. Repertoiret var stadig baseret på blues, som langsomt blev erstattet af egenkomponerede – eller rettere egenudviklede – numre. En stor del af deres musik fra denne periode er blot lange melodiske forløb improviseret ud fra oplæg af Syd Barrett.
Gruppen var med tre arkitektstuderende meget bevidste om, at en sceneoptræden rummede mere end lyd. De eksperimenterede meget tidligt med lys og udviklede et efter tiden meget avanceret lysshow med opvarmede olier, som dannede psykedeliske mønstre. Gruppen blev en naturlig del af den psykedeliske bølge i 1966-1967. Repertoiret var stadig baseret på blues, som langsomt blev erstattet af egenkomponerede – eller rettere egenudviklede – numre. En stor del af deres musik fra denne periode er blot lange melodiske forløb improviseret ud fra oplæg af Syd Barrett.
 
=== Udviklingen 1967-1970 ===
==== {{uddybende|The Piper at the Gates of Dawn|A Saucerful of Secrets|Atom Heart ====Mother}}
 
{{uddybende|The Piper at the Gates of Dawn}}
I 1967 fik gruppen mulighed for at indspille en single plade med nummeret ''"See Emily play''Play", der blev en stor succes. Nummeret var skrevet af Syd Barrett, og han viste sig som en stærk tekstforfatter for gruppen. Musikken blev hovedsagelig udviklet undervejs igennem koncerterne. Gruppen indspillede derpå sit første album ''[[The Piper at the Gates of Dawn]]''.
 
Gruppen var nok musikalsk forbundet med det psykedeliske miljø, men var ikke selv deltagere i de mange forsøg. I løbet af 1967 havde Syd Barrett dog eksperimenteret med forskellige [[psykedeliske stoffer]] og han udviklede langsomt en [[psykose]], der skulle præge ham resten af livet. Psykosen sammen med presset på og fra gruppen for en opfølger til succesen ''See Emily Play'' bragte Syd Barrett helt ud af balance. Ofte kunne han ikke gennemføre koncerterne, men var mere tilskuer end frontfigur. Gruppen bragte en gammel bekendt [[David Gilmour]] ind som hjælpeguitarist. Gilmour havde et godt [[talent]] som sanger og matchede Syd Barretts stemme godt nok til at kunne dublere ham. Det viste sig hurtigt, at Gilmour var en fremragende guitarist, der kunne langt mere end at hjælpe til. Enden på Syd Barrets karriere i Pink Floyd var, at gruppen 'glemte' at samle ham op på vej til en koncert. Barrett gjorde tilsyneladende ingen indsigelser imod denne forglemmelse.
Gruppen var nok musikalsk forbundet med det psykedeliske miljø, men var ikke selv deltagere i de mange forsøg. I løbet af 1967 havde Syd Barrett dog eksperimenteret med forskellige [[psykedeliske stoffer]], og han udviklede langsomt en [[psykose]], der skulle præge ham resten af livet. Psykosen sammen med presset på og fra gruppen for en opfølger til succesen "See Emily Play" bragte Syd Barrett helt ud af balance. Ofte kunne han ikke gennemføre koncerterne, men var mere tilskuer end frontfigur. Gruppen bragte en gammel bekendt [[David Gilmour]] ind som hjælpeguitarist. Gilmour havde et godt talent som sanger og matchede Syd Barretts stemme godt nok til at kunne dublere ham. Det viste sig hurtigt, at Gilmour var en fremragende guitarist, der kunne langt mere end at hjælpe til. Enden på Syd Barrets karriere i Pink Floyd var, at gruppen 'glemte' at samle ham op på vej til en koncert. Barrett gjorde tilsyneladende ingen indsigelser imod denne forglemmelse.
Syd Barret forsøgte sig med en solokarriere og fik lavet to plader. Ironisk nok blev disse plader produceret og Barrett støttet af David Gilmour. Desværre var Barrett på dette tidspunkt for svækket af sin psykose og han genvandt aldrig fodfæstet som komponist. (Barrett døde i sommeren 2006.)
 
Syd Barrett forsøgte sig med en solokarriere og fik lavet to plader. Ironisk nok blev disse plader produceret og støttet af David Gilmour. Desværre var Barrett på dette tidspunkt for svækket af sin psykose, og han genvandt aldrig fodfæstet som komponist. Barrett døde i sommeren 2006.
 
Pink Floyd stod nu uden komponist og sangskriver med en meget svær tid foran sig. Pladeselskabet forventede en opfølger til debutalbummet. Roger Waters, David Gilmour og Rich Wright bidrog med hvert deres grundmateriale, men især Waters kastede sig ud i et forsøg på at skrive eller sammenskrive nogle ideer, som gruppen så arbejdede videre på. Naturligt nok er dette en af de mest eksperimenterende perioder i gruppens arbejde.
 
Da Pink Floyds andet album ''[[A Saucerful of Secrets]]'' udkom i juni [[1968]] var helhedsindtrykket en mere blandet oplevelse end det første album. Der var kun ét Barrett-nummer "Jugband Blues" på albummet. Resten af materialet var skrevet af Waters, Gilmour og Wright. Succesen var også begrænset. Albummet nåede nr. 9 på den britiske hitliste og blev slet ikke placeret i USA.
==== A Saucerful of Secrets ====
{{uddybende|A Saucerful of Secrets}}
Da Pink Floyds andet album [[A Saucerful of Secrets]] udkom i [[juni]] [[1968]] var helhedsindtrykket en mere blandet oplevelse end det første album. Der var kun ét Barrett nummer ''Jugband Blues''' på albummet. Resten af materialet var skrevet af Waters, Gilmour og Wright. Succesen var også begrænset. Albummet nåede nr. 9 på den britiske hitliste og blev slet ikke placeret i USA.
 
I 1968 blev gruppen hyret af filminstruktøren [[Barbet Schroeder]] til at skrive musik til filmen ''[[More (film)|More]]''. Dette blev mere end blot et lydspor til filmen, og albummet ''[[More (album)|More]]'' ([[1969]]) opnåede en betydelig kommerciel succes. Albummet er en blanding af akustisk/folk-agtige numre skrevet til filmen og avantgardenumre.
==== Music From the Film More ====
I [[1968]] blev Pink Floyd hyret af filminstruktøren [[Barbet Schroeder]] til at skrive musik til filmen ''[[More (film)|More]]''. Dette blev mere end blot et lydspor til filmen og albummet ''[[Music From the Film More]]'' ([[1969]]) (også blot kaldet ''More'') nåede også en betydelig kommerciel succes.
Albummet er en blanding af akustisk/folk-agtige numre skrevet til filmen og avangarde numre.
 
''[[Ummagumma]]'' (1969) er muligvis et af Pink Floyd mest syrede album, Dette var en meget eksperimenterende periode, hvilket kan høres på numre som "Careful with That Axe, Eugene", "Sysyphus" og den utrolig syrede "Several Species of Small Furry Animals Gathered Together in a Cave and Grooving With a Pict". Selvom "Ummagumma" var et meget eksperimenterende album, kan man godt høre, at det har dannet grundlag for noget af det, man i dag forbinder Pink Floyd med. ''Ummagumma'' var et dobbeltalbum, som var meget populære i perioden. Den gav mulighed for stort set at udgive hele gruppens repertoire på én plade. Den ene plade var forskellige studieoptagelser, der var klippet sammen. Den anden plade var live-optagelser med nogle af gruppens mest populære numre.
==== Ummagumma ====
''[[Ummagumma]]'' Er muligvis et af Pink Floyd mest syrede album. Dette var en meget eksperimenterende periode, hvilket kan høres på numre som "Careful with that axe, Eugene", "Sysyphus" og den utrolig syrede "Several Species of Small Furry Animals Gathered Together in a Cave and Grooving With a Pict". Selvom "Ummagumma" var et meget eksperimenterende album, kan man godt høre, at det har dannet grundlag for noget af det man i dag forbinder Pink Floyd med.
Ummagumma var et dobbeltalbum, som var meget populært i perioden. Den gav mulighed for stort set at udgive hele gruppens repertoire på én plade. Den ene plade var forskellige studieoptagelser, der var klippet sammen. Den anden plade var live-optagelser med nogle af gruppens mest populære numre.
 
Der gik nu næsten et år, inden et nyt studiealbum ''[[Atom Heart Mother]]'' så dagens lys. Pink Floyd forsøgte for første gang at lave indspilninger sammen med et orkester. Dette skete i samarbejde med [[avantgarde]]komponisten [[Ron Geesin]]. Derudover var nyskabelsen en meget kraftig brug af lydkollager, brudstykker og samplinger, som i "[[Alan's Psychedelic Breakfast]]", der er en lydkollage med en mand, der spiser morgenmad. Oprindeligt var det tanken, at den tidligere forsanger Syd Barrett skulle have spist denne morgenmad under titlen "Syd's Psychedelic Breakfast". Dette afslog Syd Barrett dog imidlertid, og som stand-in tog man runneren Alan.
==== Atom Heart Mother ====
 
{{uddybende|Atom Heart Mother}}
Albummet blev ikke særligt godt modtaget af kritikerne, men faktisk nåede det en førsteplads på de britiske hitlister. Selvom albummet er svært tilgængeligt og af Gilmour beskrevet som noget skrammel, indeholder det de byggesten, som gruppen genbrugte til de følgende, meget succesfulde album.
Der blev en pause frem til [[1970]] førend et nyt studiealbum ''[[Atom Heart Mother]]'' så dagens lys. Pink Floyd forsøgte for første gang at lave indspilninger sammen med et orkester. Dette skete i samarbejde med [[avant-garde]] komponisten [[Ron Geesin]]. Derudover var nyskabelsen en meget kraftig brug af lydkollager og brudstykker og samplinger, som i ''[[Alan's Psychedelic Breakfast]]'' der er en lydkollage med en mand der spiser morgenmad. Oprindeligt var det tanken at den tidligere forsanger Syd Barret skulle have spist denne morgenmad under titlen "Syd's Psychedelic Breakfast". Dette afslog Syd Barret dog i midlertid og som stand-in tog man runneren Alan.
Albummet blev ikke særligt godt modtaget af kritikerne, men faktisk nåede det en førsteplads på de britiske hitlister. Selvom albummet er svært tilgængeligt og af Gilmour beskrevet som noget skrammel, indeholder det de byggesten som gruppen genbrugte til de følgende, meget succesfulde album.
 
Gruppen bidrog også til lydsporet på filmen ''[[Zabriskie Point]]'' ([[1970]]) med bl.a. lydkollager og musikstykker.
 
=== Gennembruddet 1971-1975 ===
{{uddybende|Meddle (album)|Obscured by Clouds|Dark Side of the Moon|Wish You Were Here}}
Grunden var nu lagt til en gennemgribende ændring i musikken. De enkelte medlemmer havde nu fundet deres naturlige ståsted og musikken skiftede fra psykedelisk til en mere flydende, orkestral og poleret vellyd. I stedet for at fokusere på at få "noget" ud, arbejder de på at få det "rigtige" ud. Det er i denne periode at gruppen har sit fineste samarbejde, hvor alle medlemmer bibringer til gruppens arbejde.<br />
Grunden var nu lagt til en gennemgribende ændring i musikken. De enkelte medlemmer havde nu fundet deres naturlige ståsted, og musikken skiftede fra psykedelisk til en mere flydende, orkestral og poleret vellyd. I stedet for at fokusere på at få "noget" ud, arbejdede de på at få det "rigtige" ud. Det var i denne periode, at gruppen havde sit fineste samarbejde, hvor alle medlemmer bidrog til gruppens arbejde. Stilen var en instrumental basis, med en klar vokal (Gilmour eller Waters) i forgrunden og et kor i baggrunden, krydret med forskellige effekter og kollager.
 
''Relics'' er et album, der blev udgivet i 1971. Det består dels af numre, som tidligere havde været udgivet på single, "See Emily Play", "Careful with That Axe Eugene" og "Arnold Layne", dels af numre, der havde været på tidligere album samt det ikke tidligere udgivne nummer "Biding My Time". ''Relics'' er lidt en overgangsplade mellem den psykedisk-inspirerede musik fra tidligere (''Pipers at the Gates of Dawn'' til ''Atom Heart Mother'') og den mere melodiske rock, der gjorde Pink Floyd kendte (''Meddle'' til ''The Wall'' og de afsluttende ''A Momentary Lapse of Reason'' og ''Division Bell'').
=== RELICS ===
 
Albummet ''[[Meddle (album)|Meddle]]'' ([[1971]]) var i modsætning til de foregående album langt mere fokuseret og stringent. Orkesteret fra ''Atom Heart Mother'' var væk, og al lyd frembragt af gruppen selv og deres instrumenter, selv hvallydende og mågeskrig på det meget poetiske nummer "Echoes". Gruppen vovede også at lave en akustisk kærlighedssang "[[A Pillow of Winds]]".
Er en LP der udgives i 1971. Det er en LP der består af dels numre som tidligere har været udgivet på single plade, See Emily play og Arnold Lane. Men også numre der har været på tidligere LPér og numre som ikke har været udgivet før "careful with that axe Eugene" fra Umma Gumma, og Biding my time, som ikke har været udgivet tidligere. Relics minder lidt om en overgangs plade mellem den meget LSD inspirerede musik fra før (pipers at the gates of dawn til Atom Heart mother) og den mere melodiske rock der gjorde Pink Floyd kendte (meddle til kulminationen med the Wall, og de afsluttende a momentary lapse of reason", og "division bell").
 
''[[Obscured by Clouds]]'' ([[1972]]) var lydsporet til filminstruktør Barbet Schroeders film ''La Vallée''. Albummet har korte klare rocknumre. Tematisk blev grunden lagt til de følgende album: I "Free Four" berører Waters for første gang sin fars død under [[2. verdenskrig]] og "Wots...uh, the Deal" har fokus på ensomhed og desperation.
==== Meddle ====
{{uddybende|Meddle (album)}}
Albummet ''[[Meddle]]'' ([[1971]]) var i modsætning til de foregående album langt mere fokuseret og stringent. Orkesteret fra ''Atom Heart Mother'' var væk og alt lyd frembragt af gruppen selv og deres instrumenter. Selv hvallydende og mågeskrig på det meget poetiske nummer ''Echoes''. Gruppen vovede også at lave en akustisk kærlighedssang ''[[A Pillow of Winds]]''.
 
[[Fil:DarkSideOfTheMoon1973.jpg|thumb|Dark Side of the Moon, Earls Court, London, 1973]]
==== Obscured by Clouds ====
Musikalsk er ''[[Dark Side of the Moon]]'' ([[1973]]) mere poppet og tilgængelig end nogen af Pink Floyds tidligere album. Albummet består at en perlerække af rocknumre ("[[Money (Pink Floyd-sang)|Money]]", "[[Time (Pink Floyd-sang)|Time]]") og melodiske ballader ("[[Us and Them]]", "[[Brain Damage (Pink Floyd-sang)|Brain Damage]]") og som noget helt nyt [[Clare Torry]]s kvindelige vokal i "[[The Great Gig in the Sky]]". Tematisk handler albumet om det mentale pres, som dagligdagen lægger på det enkelte menneske. Konceptet blev foreslået under en diskussion ved Nick Masons køkkenbord og viste sig sammen med egne erfaringer (Syd Barrets psykose og Waters tab af far) at kunne bære en enestående rockkarriere for gruppen.
''[[Obscured by Clouds]]'' ([[1972]]) var lydsporet til filminstruktør Barbet Schroeders film ''La Vallee''.
Albummet har korte klare rock skæringer. Tematisk lægges grunden til de følgende album: I ''Free Four'' berører Waters for første gang sin fars død under [[2. verdenskrig]] og ''Wots...uh, the Deal'' har fokus på ensomhed og desperation.
 
==== The Dark Side of the Moon ====
Musikalsk er ''[[Dark Side of the Moon]]'' ([[1973]]) mere poppet og tilgængelig end nogen af Pink Floyds tidligere album. Albummet består at en perlerække af rocknumre ("[[Money (Pink Floyd sang)|Money]]", "[[Time (Pink Floyd sang)|Time]]") og melodiske ballader ("[[Us and Them]]", "[[Brain Damage (Pink Floyd sang)|Brain Damage]]") og som noget helt nyt [[Clare Torry]]s kvindevokal i "[[The Great Gig in the Sky]]".
 
[[Fil:DarkSideOfTheMoon1973.jpg|thumb|300px|Dark Side of the Moon, Earls Court, London, 1973]]
Tematisk handler albumet om det mentale pres som dagligdagen lægger på det enkelte menneske. Konceptet blev foreslået under en diskussion ved Nick Masons køkkenbord og viste sig sammen med egne erfaringer (Syd Barrets psykose og Waters tab af far) at kunne bære en enestående rockkarriere for gruppen.
 
Brugen af design nåede sine absolutte højder med forsiden af albummet. Motivet er en lysstråle, som brydes i et prisme på en sort baggrund. Et uendeligt simpelt motiv, men et fremragende billede på både synergien i gruppen og i musikken. Symbolet blev det første i rækken af ikoner, der igen og igen optræder i gruppens værker.
 
''[[The Dark Side of the Moon]]'' er et af de mest succesfulde album i musikhistorien og har om noget været synonymt med begrebetgruppen Pink Floyd. Der er solgt over 40 millioner eksemplarer (heraf mere end 15 millioner i USA). Albummet blev gruppens første på toppen af de amerikanske hitlister og lå på Billbords Top 200 i 741 uger (uafbrudt i 591 uger fra 1976 til 1988).
Der er solgt over 40 millioner eksemplarer (heraf mere end 15 millioner i USA).
Albummet blev gruppens først nr. 1 på de amerikanske hitlister og lå på Billbords Top 200 i 741 uger (uafbrudt i 591 uger fra 1976 til 1988).
 
Naturligt nok forsøgte gruppen at profitere på succesen. Det skete bl.a. ved at udsende opsamlingsalbummet ''[[A Nice Pair]]'' ([[1973]]), der blot var en genudgivelse af de to første album ''The Piper at the Gates of Dawn'' og ''A Saucerful of Secrets''. Koncertfilmenog koncertfilmen ''[[Pink Floyd: Live at Pompeii|Live at Pompeii]]'' af instruktøren [[Adrian Maben]]. Filmen bestod af en live-optagelse fra [[1971]] lavet i det antikke amfiteater i oldtidsbyen [[PompeiPompeji]] suppleret med studieoptagelser fra indspilningerne af ''[[Dark Side of the Moon]]'' i [[Abbey Road Studierne]].
 
Sangen "Us and Them" blev i 2008 indsunget på den tyske rocksangerinde [[Nena]]s album ''[[Cover (album)|Cover]]''.
 
Temaet på ''[[Wish You Were Here]]'' ([[1975]]) var "fravær". Det være sig fraværet af menneskelighed i musikken og i musikindustrien, såvel som fraværet af [[Syd Barrett]]. Både i lyd og lyrik indholder titelskæringen en hyldest til Syd Barrett som sangskriver og inspirator. Kritikken af musikindustrien kommer tydeligst frem i nummeret "Have a Cigar" hvor Waters harcelerer over industriens manglende respekt for musikken. "Welcome to the Machine" viser menneskets isolation og prisen for teknologibegejstringen – som gruppen selv faktisk er eksponent for.
==== Wish You Were Here ====
 
Temaet på ''[[Wish You Were Here]]'' ([[1975]]) var ''fravær''. Det være sig fraværet af menneskelighed i musikken og i musikindustrien, så vel som fraværet af [[Syd Barrett]]. Både i lyd og lyrik indholder titelskæringen en hyldest til Syd Barrett, som sangskriver og inspirator. Kritikken af musikindustrien kommer tydeligst frem i nummeret ''Have a Cigar'' hvor Waters harcelerer over industriens manglende respekt over for musikken. ''Welcome to the Machine'' viser menneskets isolation og prisen for teknologibegejstringen – som gruppen selv faktisk er eksponent for.
 
=== Den Roger Waters-dominerede periode 1976–1985 ===
{{uddybende|Animals (album)|The Wall|The Final Cut (album)}}
Selvom gruppens standpunkt var klart antiautoritær, overtog Roger Waters mere og mere af kontrollen med gruppen. Som hovedleverandør af materiale havde han naturligt en meget stor indflydelse på gruppens arbejde, men han søgte den fuldstændige kontrol med gruppen.{{km}}
 
Selvom gruppens standpunkt var klart antiautoritær overtog Roger Waters mere og mere af kontrollen med gruppen. Som hovedleverandør af materiale havde han naturligt en meget stor indflydelse på gruppens arbejde, men han søgte den fuldstændige kontrol med gruppen.
 
==== Animals ====
I midten af [[1970'erne]] kom en bølge af rå og [[minimalistisk musik]] som punk. Dette var den absolutte modpol til Pink Floyds musik. Albummet ''[[Animals (album)|Animals]]'' ([[1977]]) kom også under kritik for at være for tungt og pompøst. Sigtet var stadig mere kritisk og politisk. Dyretemaet er direkte hentet fra [[George Orwell]]s bog ''Kammerat Napoleon'', som er en beskrivelse af [[Den Russiske Revolution]] som [[fabel]].
 
FokusFokusset på design og iscenesættelse løb næsten over gevind. Albummets forside er et billede af kraftværket ''[[Battersea Power Station]]'' med en stor lyserød gris svævende imellem skorstene. Dette blev typisk for gruppen naturligvis lavet som et live -billede med en rigtig ballon svævende over kraftværket. For at sikre sig mod uheld havde gruppen endda en riffelskytte som kunne skyde ballonen ned. Desværre udeblev skytten på optagelsesdagen –, og ballonen rev sig løs og svævede rundt over [[London]]. Efter sigende skal en pilot have meldt til flykontrollen at han 'netop havde set en lyserød gris flyve forbi'. Flykontrollen skulle have beroliget ham med, at der 'faktisk fløj en gris rundt over London'. Den flyvende gris blev indlemmet i galleriet af ikoner for gruppen. Den 26. september 2011 blev den lyserøde gris igen pustet op og hængt op mellem skorstenene på Battersea Power Station i London. Det skete for at fejre lanceringen af "Why Pink Floyd" -kampagnen for de i 2011 genindspillede albums.
 
"Fravær, isolation, savn" både i gruppens forhold til omverdenen og – især Roger Waters tab af sin far, som blev dræbt under [[anden verdenskrig]], blev kogt sammen til rockoperaen ''[[The Wall]]'' (1979) om musikeren "Pink Floyd", der totalt handlingslammet ser sit liv passere revy og gå i opløsning. Isolationen beskrives symbolsk med opbygningen af en mur imellem musikeren og publikum. ''The Wall'' blev et kolossalt epos om gruppen selv, deres opvækst og liv, hvor alle skeletterne på én gang kom ud af skabene i en kulmination med en fingeret retsag, hvor figurens nærmeste omgivelser 'dømmer' ham til fortabelse.
==== The Wall ====
 
Projektet blev så stort, at man måtte hente hjælp udefra i form af [[Musikproducer|produceren]] [[Bob Ezrin]], som endda blev medkomponist på nummeret "The Trial". For første gang fik de politiske budskaber frit løb. Nummeret "Another Brick in the Wall" blev brugt af frihedsbevægelsen i [[Sydafrika]] som en slagsang imod regimets [[apartheid]]-politik. Selvom Waters er så dominerende på albummet lykkedes det David Gilmour at markere sig dels som sanger på store dele af albummet, men især med en fantastisk [[guitar]]solo på nummeret "[[Comfortably Numb]]". Soloen er blevet kåret som én af de absolut bedste i rockhistorien.{{km}}
'Fravær, isolation, savn' både i gruppens forhold til omverdenen og – især Roger Waters tab af sin far som blev dræbt under [[Den anden verdenskrig]], blev kogt sammen til en rockopera om musikeren 'Pink Floyd', der totalt handlingslammet ser sit liv passere revy – og gå i opløsning. Isolationen beskrives symbolsk med opbygningen af en mur imellem musikeren og publikum. ''[[The Wall]]'' ([[1979]]) blev et kolossalt epos om gruppen selv, deres opvækst og liv, hvor alle skeletterne på én gang kom ud af skabene i en kulmination med en fingeret retsag, hvor figurens nærmeste omgivelser 'dømmer' ham til fortabelse.
Projektet blev så stort at man måtte hente hjælp udefra i form af [[Musikproducer|produceren]] [[Bob Ezrin]], som endda blev medkomponist på skæring ''The Trial'''.
For første gang fik de politiske budskaber frit løb. Nummeret ''Another Brick in the Wall'' blev brugt af frihedsbevægelsen i [[Sydafrika]] som en slagsang imod regimets [[apartheid]]-politik. Selvom Waters er så dominerende på albummet lykkedes det David Gilmour at markere sig dels som sanger på store dele af albummet, men især med en fantastisk [[guitar]]solo på nummeret ''[[Comfortably Numb]]''. Soloen er blevet kåret som én af de absolut bedste i rockhistorien.
 
Waters' higen forefter total dominans i gruppen ledte uværligtuvægerligt til konfrontationer, hvilket i under indspilningerne af ''[[The Wall]]'' kulminerede i, at bl.a. Rich Wright blev presset ud af gruppen og til sidst fyret. Wright deltog ikke i arbejdet på albummet [[The Final Cut (album)|The Final Cut]]. Wright blev dog hyret som musiker til koncerterne efter udgivelsen af albummet, og ironisk nok blev han derved den eneste af gruppens medlemmer, som rent faktisk tjente penge på projektet.
 
Efter en nærmest mytisk og delvist fejlslagen turne med konceptet fra ''[[The Wall]]'' blev projektet viderebearbejdet af Filminstruktørfilminstruktøren ''[[Alan Parker]]'' til en musikfilm. Billedsiden er en sammenblanding af film og tegneserieklip, der mest tjener som illustration af musikken. Lydsiden er næsten identisk med albummet. Der blev tilføjet to numre ''"[[When the Tigers Broke Free]]''" og ''"What Shall We Do Now?". Rollen som musikeren Pink spilles af forsangeren fra gruppen [[Boomtown Rats]], [[Bob Geldof]], som også er kendt som hovedmanden bag den stort anlagte velgørenhedsbegivenhed [[Live Aid]] og sangen "I Don't Like Mondays". Sangene "In the Flesh" og "Stop" synges i filmen af Bob Geldof. I dag er ''The Wall'' en af de bedst kendte og mest sælgende Pink Floyd album.
 
''[[The Final Cut (album)|The Final Cut]]'' ([[1983]]) bliver mere betragtet som et Roger Waters-soloprojekt end et egentligt Pink Floyd-album, hvilket den fulde titel fra albummets bagside også antyder: "''The Final Cut'' – A requiem for the post-war dream by Roger Waters, performed by Pink Floyd: Roger Waters, David Gilmour, Nick Mason". Albummet er tilegnet Roger Waters' far [[Eric Fletcher Waters]], som blev dræbt i slaget ved [[Anzio]] i [[Italien]] under [[anden verdenskrig]]. Tonen er om muligt endnu mere dyster end på ''The Wall''. Kritikere har kaldt albummet resterne fra ''The Wall''. Waters angreb også [[Storbritanien]]s deltagelse i [[Falklandskrigen]] og især [[Britiske premierministre|premierminister]] [[Margaret Thatcher]] samt det politiske systems mangel på retfærdighed. Sortsynet kulminerede i en dommedagsprofeti med [[atomkrig]] i nummeret "Two Suns in the Sunset".
Rollen som musikeren Pink spilles af forsangeren fra gruppen [[Boomtown Rats]], [[Bob Geldof]], nok bedst kendt som hovedmanden bag den stort anlagte velgørenhedsbegivenhed [[Live Aid]], og sangen "I Don't Like Mondays". Sangene "In the Flesh" og "Stop" synges i filmen af Bob Geldof.
 
I dag en af de bedst kendte og mest sælgende Pink Floyd album.
 
==== The Final Cut ====
{{Uddybende|The Final Cut (album)}}
''[[The Final Cut (album)|The Final Cut]]'' ([[1983]]) bliver mere betragtet som et Roger Waters soloprojekt end et egentligt Pink Floyd album, hvilket den fulde titel fra albummets bagside også antyder: "''The Final Cut'' – A requiem for the post-war dream by Roger Waters, performed by Pink Floyd: Roger Waters, David Gilmour, Nick Mason". Albummet er tilegnet Roger Waters' far [[Eric Fletcher Waters]], som blev dræbt i slaget ved [[Anzio]] i [[Italien]] under [[anden verdenskrig]]. Tonen er om muligt endnu mere dyster end på ''[[The Wall]]''. Kritikere har kaldt albummet resterne fra ''The Wall''. Waters angriber også [[Storbritanien]]s deltagelse i [[Falklandskrigen]] og især [[Britiske premierministre|premierminister]] [[Margaret Thatcher]], samt det politiske systems mangel på retfærdighed. Sortsynet kulminerer i en dommedagsprofeti med [[atomkrig]] i nummeret "Two Suns in the Sunset".
 
=== Den David Gilmour-dominerede periode 1987–1995 ===
{{uddybende|A Momentary Lapse of Reason|The Division Bell (album)}}
Pink Floyd gik faktuelt i opløsning under og efter færdiggørelsen af ''The Final Cut''. Medlemmerne kastede sig over soloprojekter. Gilmour udgav sit andet soloalbum ''[[About Face]]'' (marts [[1984]]), og Waters sin meget roste ''[[The Pros and Cons of Hitch Hiking]]'' (maj [[1984]]).
 
Waters annoncerede i december [[1985]], at han forlod Pink Floyd, og at han betragtede gruppen som opløst. Gilmour og Mason begyndte i [[1986]] at arbejde med endnu et album under navnet Pink Floyd. Dette ledte til en kontrovers imellem Waters på den ene side og Gilmour og Mason på den anden om rettighederne til navnet Pink Floyd og ikonerne i gruppens univers. Spørgsmålet blev afgjort i retten, ved at Gilmour og Mason vandt retten til navnet Pink Floyd, men Waters de finansielle rettigheder til blandt andet den flyvende gris og andre ikoner.
Pink Floyd gik faktuelt i opløsning under og efter færdiggørelsen af ''[[The Final Cut (album)|The Final Cut]]''. Medlemmerne kastede sig over soloprojekter. Gilmour udgav sit andet soloalbum ''[[About Face]]'' ([[Marts]] [[1984]]) og Waters sin meget roste ''[[The Pros and Cons of Hitch Hiking]]'' ([[Maj]] [[1984]]).
 
''[[A Momentary Lapse of Reason]]'' ([[1987]]) blev bogstaveligt indspillet dør om dør med Roger Waters' ''[[Radio K.A.O.S.]]''. Hvor ''The Final Cut'' i høj grad var Roger Waters' værk, blev ''A Momentary Lapse of Reason'' i lige så høj grad David Gilmours værk. Mason var kun involveret i begrænset omfang, og der måtte hentes hjælp udefra både til kompositionerne og til indspilning og produktion. Blandt andre [[Anthony Moore]] arbejdede på en stor del af lyrikken. Albummet forsøgte at holde de stolte traditioner med design i hævd. Forsidebilledet er således adskillige hundrede jernsenge opstillet på en strand i en solnedgang.
Waters annoncerede i [[december]] [[1985]] at han forlod Pink Floyd og at han betragtede gruppen som opløst. Gilmour og Mason begyndte i [[1986]] at arbejde med endnu et album under navnet ''Pink Floyd''. Dette ledte til en kontrovers imellem Waters på den ene side og Gilmour og Mason på den anden om rettighederne til navnet ''Pink Floyd'' og ikonerne i gruppens univers. Spørgsmålet blev afgjort i retten, ved at Gilmour og Mason vandt retten til navnet ''Pink Floyd'', men Waters de finansielle rettigheder til blandt andet den flyvende gris og andre ikoner.
 
Pink Floyds ''[[The Division Bell (album)|The Division Bell]]'' ([[1994]]) var mere et gruppeprojekt end forgængeren. Temaerne var et sammenkog af de tidligere succesalbum, og der var meget lidt nyt under solen. Der var igen eksterne komponister på. [[Anthony Moore]] arbejde sammen med Rich Wright, og [[Polly Samson]] (senere gift med David Gilmour) bearbejdede en stor del af lyrikken.
==== A Momentary Lapse of Reason ====
{{uddybende|A Momentary Lapse of Reason}}
''[[A Momentary Lapse of Reason]]'' ([[1987]]) blev bogstaveligt indspillet dør om dør med Roger Waters ''[[Radio K.A.O.S.]]''. Hvor ''[[The Final Cut (album)|The Final Cut]]'' i høj grad var Roger Waters værk, blev ''[[A Momentary Lapse of Reason]]'' i lige så høj grad David Gilmours værk. Mason var kun involveret i begrænset omfang og der måtte hentes hjælp udefra både til kompositionerne og til indspilning og produktion. Bl.a. [[Anthony Moore]] arbejdede på en stor del af lyrikken.
Albummet forsøger at holde de stolte traditioner med design i hævd. Forsidebilledet er således adskillige hundrede jernsenge opstillet på en strand i solnedgang.
 
''The Division Bell'' var en stor kraftanstrengelse for gruppen, og efter en stor og meget succesfuld koncertturne med det største udstyrs- og lysshow, selv Pink Floyd havde kunnet præstere, blev Pink Floyd som gruppe lukket ned.
==== The Division Bell ====
{{uddybende|The Division Bell (album)}}
Pink Floyds ''[[The Division Bell (album)|The Division Bell]]'' ([[1994]]) var mere et gruppeprojekt end forgængeren. Temaerne var et sammenkog af de tidligere succesalbum og der var meget lidt nyt under solen. Der var igen eksterne komponister på. [[Anthony Moore]] arbejde sammen med Rich Wright og [[Polly Samson]] (senere gift med David Gilmour) bearbejdede en stor del af lyrikken.
 
=== Nyeste tid ===
''[[The Division Bell (album)|The Division Bell]]'' var en stor kraftanstrengelse for gruppen, og efter en stor og meget succesfuld koncertturne, med det største udstyrs- og lysshow selv Pink Floyd havde kunnet præstere, blev Pink Floyd som gruppe lukket ned.
 
==== The Endless River ====
{{uddybende|The Endless River}}
20Tyve år efter udgivelsen af ''[[The Division Bell (album)|The Division Bell]]'' udgav Pink Floyd albummet ''[[The Endless River]]'' den 10. november 2014. Materialet bestod af indspilninger fra optagelserne fra ''The Division Bell'' og er i hovedsagen instrumentalmusik.<ref>[http://consequenceofsound.net/2014/11/album-review-pink-floyd-the-endless-river/ Omtale på consequenceofsound.net]</ref>
 
Albummet var ifølge [[Amazon.com]] det mest forudbestilte album nogensinde,<ref>[http://ultimateclassicrock.com/pink-floyd-endless-river-pre-order/ Omtale på ultimateclassicrock.com]</ref> men modtog overvejende forbeholdne anmeldelser.<ref>[http://gaffa.dk/anmeldelse/88856 Anmeldelse i gaffa.dk]</ref>
 
== Studio-optagelse ==
Nummere i ''kursiv tekst'' er også udgivet på Kompilationalbumet "Echoes: The Very Best Of Pink Floyd".
 
{| border="1" style="border-collapse:collapse; border:1px solid silver;" class="sortable"
|-
|-
! &nbsp; align="left"|Nummer
! align="left"|Skrevet af*
! align="left"|Album
! |År
! |Tid &nbsp;
|-
| A Great Day For Freedom
| DG, PS
| The Division Bell
| 1994
| 04:18
|-
| A New Machine (Part 1)
| DG
| A Momentary Lapse Of Reason
| 1987
| 01:46
|-
| A New Machine (Part 2)
| DG
| A Momentary Lapse Of Reason
| 1987
| 00:38
|-
| A Pillow Of Winds
| DG, Wa
| Meddle
| 1971
| 05:11
|-
| A Saucerful Of Secrets
| DG, NM, Wa, Wr
| A Saucerful Of Secrets
| 1968
| 11:59
|-
| A Spanish Piece
| DG, NM, Wa, Wr
| More
| 1969
| 01:05
|-
| Absolutely Curtains
| DG, NM, Wa, Wr
| Obscured by Clouds
| 1972
| 05:52
|-
| Alan's Psychedelic Breakfast
| DG, NM, Wa, Wr
| Atom Heart Mother
| 1970
| 13:01
|-
| Another Brick In The Wall (Part 1)
| Wa
| The Wall
| 1979
| 03:31
|-
| ''Another Brick In The Wall (Part 2)''
| Wa
| The Wall
| 1979
| 03:59
|-
| Another Brick In The Wall (Part 3)
| Wa
| The Wall
| 1979
| 01:48
|-
| Any Colour You Like
| DG, NM, Wr
| The Dark Side Of The Moon
| 1973
| 03:25
|-
| Apples And Oranges
| SB
| Early Singles
| 1992
| 03:01
|-
| ''Arnold Layne''
| SB
| Relics**
| 1973
| 02:51
|-
| ''Astronomy Domine''
| SB
| The Piper At The Gates Of Dawn
| 1967
| 04:12
|-
| Atom Heart Mother
| DG, NM, Wa, Wr, RG
| Atom Heart Mother
| 1970
| 23:39
|-
| Biding My Time
| Wa
| Relics**
| 1973
| 05:18
|-
| ''Bike''
| SB
| The Piper At The Gates Of Dawn
| 1967
| 03:21
|-
| Brain Damage
| Wa
| The Dark Side Of The Moon
| 1973
| 03:50
|-
| Breathe In The Air
| Wa
| The Dark Side Of The Moon
| 1973
| 03:57
|-
| Burning Bridges
| Wa, Wr
| Obscured by Clouds
| 1972
| 03:29
|-
| Candy And A Currant Bun
| SB
| Early Singles**
| 1992
| 02:47
|-
| Careful With That Axe, Eugene
| DG, NM, Wa, Wr
| Relics**
| 1973
| 05:45
|-
| Chapter 24
| SB
| The Piper At The Gates Of Dawn
| 1967
| 03:42
|-
| Childhood's End
| DG
| Obscured by Clouds
| 1972
| 04:31
|-
| Cirrus Minor
| Wa
| More
| 1969
| 05:18
|-
| Cluster One
| DG, Wr
| The Division Bell
| 1994
| 05:58
|-
| Come In Number 51, Your Time Is Up
| DG, NM, Wa, Wr
| Zabriskie Point
| 1970
| 05:01
|-
| ''[[Comfortably Numb]]''
| DG, Wa
| The Wall
| 1979
| 06:24
|-
| Coming Back To Life
| DG
| The Division Bell
| 1994
| 06:19
|-
| Corporal Clegg
| Wa
| A Saucerful Of Secrets
| 1968
| 04:13
|-
| Crumbling Land
| DG, NM, Wa, Wr
| Zabriskie Point
| 1970
| 04:13
|-
| Crying Song
| Wa
| More
| 1969
| 03:33
|-
| [[Cymbaline]]
| Wa
| More
| 1969
| 04:50
|-
| Dogs
| DG, Wa
| Animals
| 1977
| 17:04
|-
| Dogs of War, The
| DG
| A Momentary Lapse of Reason
| 1986
| 06:05
|-
| Don't Leave Me Now
| Wa
| The Wall
| 1979
| 04:16
|-
| Dramatic Theme
| Wa, Wr
| More
| 1969
| 02:15
|-
| ''Echoes''
| DG, NM, Wa, Wr
| Meddle
| 1971
| 23:31
|-
| Eclipse
| Wa
| The Dark Side Of The Moon
| 1973
| 02:06
|-
| Embryo
| Wa
| Works
| 1968
| 04:39
|-
| Empty Spaces
| Wa
| The Wall
| 1979
| 02:10
|-
| Fat Old Sun
| DG
| Atom Heart Mother
| 1970
| 05:24
|-
| Fearless
| DG, Wa
| Meddle
| 1971
| 06:08
|-
| Flaming
| SB
| The Piper At The Gates Of Dawn
| 1967
| 02:46
|-
| Free Four
| Wa
| Obscured by Clouds
| 1972
| 04:52
|-
| Get You Filthy Hands Of My Desert
| Wa
| The Final Cut
| 1983
| 01:19
|-
| Goodbye Blue Sky
| Wa
| The Wall
| 1979
| 02:45
|-
| Goodbye Cruel World
| Wa
| The Wall
| 1979
| 00:48
|-
| Grantchester Meadows
| Wa
| Ummagumma
| 1969
| 07:26
|-
| Green Is The Colour
| Wa
| More
| 1969
| 02:58
|-
| Have A Cigar
| Wa
| Wish You Were Here
| 1975
| 05:08
|-
| Heart Beat, Pig Meat
| DG, NM, Wa, Wr
| Zabriskie Point
| 1970
| 03:11
|-
| ''Hey You''
| Wa
| The Wall
| 1979
| 04:40
|-
| ''High Hopes''
| DG, PS
| The Division Bell
| 1994
| 08:32
|-
| Hollywood
| DG
| N/A**
| N/A
| 00:38
|-
| Ibiza Bar
| DG, NM, Wa, Wr
| More
| 1969
| 03:19
|-
| If
| Wa
| Atom Heart Mother
| 1970
| 04:31
|-
| In The Flesh?
| Wa
| The Wall
| 1979
| 03:16
|-
| In The Flesh
| Wa
| The Wall
| 1979
| 04:13
|-
| Interstellar Overdrive
| SB, NM, Wa, Wr
| The Piper At The Gates Of Dawn
| 1967
| 09:41
|-
| Is There Anybody Out There?
| Wa
| The Wall
| 1979
| 02:44
|-
| It Would Be So Nice
| Wr
| Early Singles**
| 1992
| 03:46
|-
| ''Jugband Blues''
| SB
| A Saucerful Of Secrets
| 1968
| 03:00
|-
| Julia Dream
| Wa
| Relics**
| 1973
| 02:37
|-
| ''Keep Talking''
| DG, RW, PS
| The Division Bell
| 1994
| 06:11
|-
| ''Learning To Fly''
| DG, JC, BE, AM
| A Momentary Lapse Of Reason
| 1987
| 04:53
|-
| Let There Be More Light
| Wa
| A Saucerful Of Secrets
| 1968
| 05:38
|-
| Love Scene (Version 4)
| DG, NM, Wa, Wr
| Zabriskie Point (Extended 1997 Release)
| 1997
| 06:45
|-
| Love Scene (Version 6)
| DG, NM, Wa, Wr
| Zabriskie Point (Extended 1997 Release)
| 1997
| 07:26
|-
| Lucifer Sam
| SB
| The Piper At The Gates Of Dawn
| 1967
| 03:07
|-
| Lucy Leave
| SB
| N/A
| N/A
| 02:53
|-
| Main Theme
| DG, Wa, Wr
| More
| 1969
| 05:28
|-
| ''Marooned''
| DG
| The Division Bell
| 1994
| 05:29
|-
| Matilda Mother
| SB
| The Piper At The Gates Of Dawn
| 1967
| 03:08
|-
| ''Money''
| Wa
| The Dark Side Of The Moon
| 1973
| 06:24
|-
| More Blues
| DG, NM, Wa, Wr
| More
| 1969
| 02:12
|-
| Mother
| Wa
| The Wall
| 1979
| 05:32
|-
| Mudmen
| DG, Wr
| Obscured by Clouds
| 1972
| 04:20
|-
| Nobody Home
| Wa
| The Wall
| 1979
| 03:26
|-
| Not Now John
| Wa
| The Final Cut
| 1983
| 05:01
|-
| Obscured by Clouds
| DG, Wa
| Obscured by Clouds
| 1972
| 03:03
|-
| On The Run
| DG, Wa
| The Dark Side Of The Moon
| 1973
| 03:35
|-
| On The Turning Away
| DG, AM
| A Momentary Lapse Of Reason
| 1987
| 05:42
|-
| One Of My Turns
| Wa
| The Wall
| 1979
| 03:35
|-
| One Of The Few
| Wa
| The Wall
| 1979
| 01:23
|-
| ''One Of These Days''
| DG, NM, Wa, Wr
| Meddle
| 1971
| 05:57
|-
| One Slip
| DG, PM
| A Momentary Lapse Of Reason
| 1987
| 05:10
|-
| Outside The Wall
| Wa
| The Wall
| 1979
| 01:41
|-
| Paintbox
| Wr
| Relics**
| 1973
| 03:33
|-
| Paranoid Eyes
| Wa
| The Final Cut
| 1983
| 03:40
|-
| Party Sequence
| DG, NM, Wa, Wr
| More
| 1969
| 01:07
|-
| Pigs (Three Different Ones)
| Wa
| Animals
| 1977
| 11:22
|-
| Pigs On The Wing (Part 1)
| Wa
| Animals
| 1977
| 01:25
|-
| Pigs On The Wing (Part 2)
| Wa
| Animals
| 1977
| 01:25
|-
| Point Me At The Sky
| DG, Wa
| Early Singles**
| 1992
| 03:35
|-
| Poles Apart
| DG, Wr, NL, PS
| The Division Bell
| 1994
| 07:04
|-
| Pow R. Toc H.
| SB, NM, Wa, Wr
| The Piper At The Gates Of Dawn
| 1967
| 04:26
|-
| Quicksilver
| DG, NM, Wa, Wr
| More
| 1969
| 07:13
|-
| Rain In The Country
| DG, NM, Wa, Wr
| Zabriskie Point (Extended 1997 Release)
| 1997
| 06:01
|-
| Remember A Day
| Wr
| A Saucerful Of Secrets
| 1968
| 04:33
|-
| Run Like Hell
| DG, Wa
| The Wall
| 1979
| 04:19
|-
| San Tropez
| Wa
| Meddle
| 1971
| 03:43
|-
| Scarecrow
| SB
| The Piper At The Gates Of Dawn
| 1967
| 02:11
|-
| Scream Thy Last Scream
| SB
| N/A**
| N/A
| 04:30
|-
| Seabirds
| Wa
| N/A**
| N/A
| 03:50
|-
| Seamus
| DG, NM, Wa, Wr
| Meddle
| 1971
| 02:15
|-
| ''See Emily Play''
| SB
| Relics**
| 1973
| 02:53
|-
| See-Saw
| Wr
| A Saucerful Of Secrets
| 1968
| 04:36
|-
|[[Set the controls for the heart of the sun]]
| Wa
| A Saucerful Of Secrets
| 1968
| 05:28
|-
| [[Several Species of Small Furry Animals Gathered Together in a Cave and Grooving with a Pict]]
| Wa
| Ummagumma
| 1969
| 04:59
|-
| ''Sheep''
| Wa
| Animals
| 1977
| 10:24
|-
| ''Shine On You Crazy Diamond - Part I-V''***
| DG, Wa, Wr
| Wish You Were Here
| 1975
| 13:34
|-
| ''Shine On You Crazy Diamond - Part VI-IX''***
| DG, Wa, Wr
| Wish You Were Here
| 1975
| 12:31
|-
| Summer '68
| Wr
| Atom Heart Mother
| 1970
| 05:29
|}
 
== Medlemmer og medvirkende musikere ==
{| class="wikitable"
|-
|
* SB = [[Syd Barret]] - guitar, sang (1964-1968)
* DG = [[David Gilmour]] - Guitar, sang (1968-)
* NM = [[Nick Mason]] - Trommer (1964-)
* Wa = [[Roger Waters]] - Bas, sang (1964-1985, 2005)
* Wr = [[Rick Wright]] - Keyboard (1964-1979, 1987-2008)
* JC = [[Jon Carin]] - [[Keyboard (instrument)|keyboards]] (1987-1994), (2005)
* SN = [[Snowy White]] - Guitar, Bass (1977-1981)
* BE = [[Bob Ezrin]]
* RG = [[Ron Geesin]]
* NL = [[Nick Laird-Clowes]]
* PL = [[Pat Leonard]]
* AM = [[Anthony Moore]]
* PM = [[Phil Manzanera]]
* PS = [[Polly Samson]]
|
* [[Bob Klose]] - guitar, sang (1964-1965)
* [[Sam Brown]] - [[sang]]
* [[Claudia Fontaine]] - [[sang]]
* [[Durga McBroom]] - [[sang]]
* [[Dick Parry]] - [[saxofon]] (1973), (1994), (2005)
* [[Guy Pratt]] - [[El-bas]] (1987 - 1994)
* [[Tim Renwick]] - [[Guitar]] (1987 - 1994), (2005)
* [[Gary Walls]] - [[percussion]] (1987 - 1994)
* [[Michael Kamen]] - [[dirigent]] og [[klaver]]
* [[Bob Ezrin]] - [[Musikproducer|producer]] og keyboard
|}
 
== Non-Album numre ==
Nogle numre er aldrig udgivet på et studioalbum, men på single eller kompilation-CD:
* "Apples And Oranges" – 1967 – Single.
* "Arnold Layne" – 1967 – Single.
* "Biding My Time" – 1969 – kompilation-album ''[[Relics (Pink Floyd album)|Relics]]''.
* "Candy And A Currant Bun" – 1967 – Single: B-side af "Arnold Layne" -Single
* "Careful With That Axe, Eugene": – 1968 – Single: B-side af "Point Me At The Sky"
* "Hollywood": Optaget for filmen ''[[More (film)|More]]'', men blev aldrig tilføjet til soundtrack albumet "[[Music from the Film More|More]]. Nummeret er på kompilation-CD-en ''A Tree Full Of Secrets''.
* "Julia Dream" – 1968 – Single: B-side af "It Would Be So Nice".
* "Paintbox": – 1967 – Single: B-side af "Apples And Oranges" single.
* "Point Me At The Sky" – 1968 – Single
* "Scream Thy Last Scream" – 1967 – den er på kompilation-CD-en ''A Tree Full Of Secrets''.
* "Seabirds": Optaget for filmen ''[[More (film)|More]]'', men blev aldrig tilføjet til soundtrack albumet "[[Music from the Film More|More]]. Nummeret er på kompilation-CD-en ''A Tree Full Of Secrets''.
* "See Emily Play": – 1967 Single.
 
== Diskografi ==
{{uddybende|Pink Floyds diskografi}}
* ''[[Piper at the Gates of Dawn|The Piper at the Gates of Dawn]]'' ([[August]] [[1967]])
* ''[[Piper at the Gates of Dawn|The Piper at the Gates of Dawn]]'' ([[august]] [[1967]])
* ''[[Tonite Let's all make Love in London]]'' ([[1967]])
* ''[[A Saucerful of Secrets]]'' ([[Junijuni]] [[1968]])
* ''[[Music From the Film More]]'' ([[Julijuli]] [[1969]])
* ''[[Ummagumma]]'' ([[1969]]) (dobbelt -lp, en optaget i studie og en live)
* ''[[Zabriskie Point (album)|Zabriskie Point]]'' ([[1970]]) (soundtrack; diverse kunstnere)
* ''[[Atom Heart Mother]]'' ([[1970]])
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Pink_Floyd"