Sankt Willibrord: Forskelle mellem versioner

I [[690]] vendte han hjem til England og fik tilladelse til at rejse til kontinentet. Samme år drog han videre med 11 engelske munke, blandt dem [[Suitbert|Swithbert af Northumbria]], [[Ewald den lyse]] og [[Ewald den mørke]]. De steg i land ved [[Rhinen]]s udløb og drog så til [[Utrecht]]. Der fik de audiens ved hoffet for [[Pipin af Herstal|Pipin II af Herstal]], [[Karl Martell]]s fader. Han støttede dem og opfordrede dem til at prædike i nedre [[Friesland]], mellem [[Meuse]] og havet.

 

 

Mens Willibrord var i Rom, var Swithbert blevet bispeviet. I [[693]] havde Wilfrid nemlig ordineret ham som missionsbiskop under et ophold i England. Det kan se ud til, at Pipin ikke satte pris på dette, for Swithbert flyttede hurtigt længere op langs Rhinen, mens Willibrord fortsatte i Friesland. I [[695]] drog han igen til Rom med et brev fra Pipin, som anbefalede, at han blev bispeviet. Den [[21. november]] [[695]] blev han konsekreret som ærkebiskop for friserne, og Sergius overrakte [[pallium|palliet]] til ham. Fordi den nærmeste mindedag var den [[23. november]], for pave [[Pave Clemens 1.|Clemens I]], fik han navnet Clemens tillagt sit dåbsnavn.