Plutarch: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomærker tekstkilde-skabeloner |
No edit summary |
||
Linje 5:
'''Plutarch''' (græsk Πλούταρχος) var en græsk-romersk præst og forfatter, der levede ca. [[46]]- [[127]] e.Kr. Han skrev biografier og filosofiske essays. Han er født i den [[Boiotien|boiotiske]] by [[Chaeronea]].
De sidste 30-35 år af hans liv var han [[Apollon]]-præst ved helligdommen i [[Delfi]].
Plutarch skrev kun på græsk, men hans værker blev tidligt oversat til latin. Han var romersk borger og rejste til Rom flere gange. Grækenland var på hans tid fuldstændig underlagt Rom og den romerske elite var tosproget og imponeret over den græske kultur.<ref>Dictionnaire Plutarche, in Plutarche. Vies parallèles, Gallimard 2001</ref>
==Betydning==
Plutarch var læst og beundret i antikken, men i adskillige århundreder før renæssancen var han glemt i Vesten, men læstes stadig i det byzantinske og muslimske område.
Plutarch hørte til akademikeres obligatoriske læsning fra renaissancen og frem til det nittende århundrede.
Plutarch's skrifter er kilde for megen litteratur fra disse århundreder, f. eks. [[Dante]], [[Shakespeare]], [[Machiavelli]]… Han blev også flittigt citeret af den franske revolutions unge ideologer. [[Napoleon]] var en af disse og han havde Plutarchs "Vies Parallèles" i sit rejsebibliotek. Denne bog inspirerede den unge franske republik til at skabe et [[Pantheon]] for nationens store mænd.
[[Rousseau]] var også en livsvarig læser af Plutarch og han skriver selv, at Plutarchs værker var de eneste bøger, udover Bibelen, som han aldrig skilte sig af med. I sine "Proménade"s og i "Confessions" fortæller han om hvordan han oplevede denne læsning: "Til stadighed optaget af Rom og Athen, og i et nært, virtuelt samkvem med deres store mænd, blev jeg opildnet til at følge deres eksempel".
Plutarch har opfundet begrebet "Nationens store mænd". Nutidige udgivelser bestræber sig på at se kritisk-analyserende på hans værk.
Plutarch skrev 227 værker, hvoraf en stor del er bevaret, om både filosofiske, historiske, antikvariske og sproghistoriske emner. Hans mest berømte værker er en samling af sammenlignende biografier over store historiske mænd. Parvis skildrer han græske og romerske statsmænd under en filosofisk og moralsk (ikke historisk) synsvinkel: F.eks. [[Alexander den Store]] over for [[Julius Cæsar]] eller [[Demosthenes]] over for [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]].▼
==Værker==
▲Plutarch skrev 227 værker, hvoraf en stor del er bevaret, om både filosofiske, historiske, antikvariske og sproghistoriske emner. Hans mest berømte
Herudover er der overleveret 78 filosofiske essays, som man normalt giver den fælles [[latin]]ske titel ''Moralia''. Skriftet ''Om Isis og Osiris'' er en vigtig kilde til [[Egypten|egyptisk]] og hellenistisk religion. Nogle af værkerne er kun bevaret i forkortede udgaver, det gælder bl.a. ''Om musikken'' og ''De ti taleres liv''.
| |||