Pinse: Forskelle mellem versioner

Alle de tilbageværende dage i kirkeåret, frem til den næste store fastetid, bærer navn efter hvilket nummer de er i forhold til pinsen (for eksempel, 13. tirsdag efter pinse). Den anden mandag efter pinse markerer begyndelsen på [[Apostlenes faste]], som varer indtil [[Sankt Peter og Pauls helligdag]] den [[29. juni]].

Det ortodokse [[ikon]], som omhandler højtiden, viser de tolv apostlene siddende i en halvcirkel, nogen gange også med [[Theotokos]] – [[jomfru Maria]] – siddende i midten. Øverst på ikonet er ofte Den hellige ånd afbildet som en hvid due, med tunger af ild over apostlenes hoveder. Nederst finder man en allegorisk figur, som skal forestille verden, kaldet Kosmos. Selv om Kosmos er kronet med verdslig ære, er han omhyldet af mørke, eftersom han ikke er genstand for Guds ære. Han holder et klæde med 12 bogruller[[bogrulle]]r på, noget som repræsenterer de tolv apostles lære.

I den urgamle [[koptiske ortodokse kirke]] af Alexandria, er pinsen en av de syv store "Herrens højtider". Fejringen finder sted den niende time (kl. 15:00) på første pinsedag. Der bliver bedt en speciel bøn med tre led kendt som "Knælende bøn". Den hellige ånd faldt i følge Apostlenes GeringerGerninger kapitel 2 over apostlene i den niende timentime. Denne højtidenhøjtid efterfølges af "Apostlenes faste" som har en fastsat slutdato, den femte dag i den koptiske måned [[Epip]] (som nu faller på den 12. juli, ekvivalentsvarende medtil den 29. juni på grund af den 13-dages forskel forårsaget af skiftet fra [[juliansk kalender|juliansk]] til [[Den gregorianske kalender|georgiansk kalender]]). Den femte Epip markerer Sankt Peter og Sankt Pauls martyrdom.