|
'''Våbenskjoldet''' eller bare skjoldet er den vigtigste del af et våben.
Et våbenskjold (escutcheon) er opdelt i forskellige sektioner for at standardisere beskrivelsen af skjoldet. Våbenkyndige [[Heroldherold]]er introducerede ejeren ved turneringer m.m. nårpræsenterede deltagerne skullefor præsenterestilskuerne forved tilskuerneturneringer.
{| border="0"
|-----
| [[Fil:Opdeling1.svg|thumb]]
| Det er værd at bemærke at ''dexterDexter'' (sprog: latin) står for "højre" og ''sinister'' (sprog: latin) står for "venstre". Den omvendte placering af højre og venstre skyldes, at et skjold beskrives fra bærerens side dvs personen bag skjoldet.
|}
I [[danmark|dansk]] heraldik anvendes det [[tyskland|tyske]] system, hvor alle slægtsmedlemmer i princippet fører samme våben. I andre systemer, som det engelske, system er der ydermeredesuden mulighed for at tilkendegivevise slægtsforbindelser. I det [[England|engelske]] system må ingen enkeltpersoner bære samme våben, og der er derfor udviklet et system med ni bitegn, som lægges oven på skjoldet, og som angiver, om der er tale om henholdsvis den første søn, anden søn osv. op til den niende søn. Når faderen dør fjerner den ældste søn bitegnet fra sit eget våbenskjold, og dermed kommer han til at føre faderens udifferentierede våbenskjold.
Disse ni [[bitegn]] er: 1) turnerkrave med tre flige ''("label")'', 2) halvmåne ''("crescent")'', 3) stjerne ''("mullet")'', 4) ''martlet'', 5) ring ''("annulet")'', 6) en fransk lilje ''("fleur-de-lis")'', 7) rose, 8) ''cross moline'', 9) ''octofoil'' (double quatrefoil). Flere af disse figurer har ikke indarbejdede danske navne.
Systemet kan fortsættes i flere led, således atså den første første søn af den anden søn, vil få tilføjet en turnerkrave samt en halvmåne. Dette system finder kun anvendelse i britisk heraldik og systemer afledt af dette. I dansk heraldik fører alle søskende ens våbenskjolde, som er identiske med deres faders.
'''Diverse udsmykninger med dyr og tegn'''
Næsten alt kan optrædevære somheraldiske heraldisk figurfigurer, men gengivelsen bør i reglen være stærkt forenklet eller stiliseret.
EtKendt anden udbredt heraldisk billede var brugen afer løver, leoparder, ørne, delfiner m.v. (løver og ørne var de mest populære) samt diverse tegn, bl.a. de ovenstående slægtskabstegn, men uden at disse tegnde tilkendegiver en slægtskabsforbindelse. Der fandtes nogle standardformer for brugen af dyr. De kunne indtage følgende positioner: for løver o.l., rampant (stående på bagbenene) og passant (stående på tre ben og med et forben løftet). For rovfugle displayed (vingerne fuldt udbredt og ditto benene) og double-headed (to-hovedet). Kløer, næb, tænder og tunge kunne have en anden farve end resten af dyret og få krone på hovedet (især gjort ved løver).
Rovfugle med vinger og ben fuldt udbredt og to-hovedet.
Kløer, næb, tænder og tunge kunne have en anden farve end resten. Især løver og ørne kunne få en krone på hovedet.
{{autoritetsdata}}
| 