Løve: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
masai har kun 1 s
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
Linje 70:
Løver er kendt for at kunne parre sig med [[tiger]]e (oftest de [[Sibirisk tiger|sibiriske]] og [[Bengalsk tiger|belgalske]] underarter) og derved skabe hybrider kaldet [[liger]]e og [[tigon]]er.<ref>{{Cite book|last=Guggisberg |first=C. A. W. |title=Wild Cats of the World |year=1975 |publisher=Taplinger Publishing |location=New York |isbn=0-8008-8324-1 }}</ref> De er også blevet krydset med [[leopard]]er, hvilket har skabt [[leopon]]er,<ref>{{Cite book|author=Doi H, Reynolds B |title=The Story of Leopons |year=1967 |publisher=Putnam |location=New York |oclc=469041 <!--Too old for ISBN-->}}</ref> samt [[jaguar]]er, som har skabt [[Hybridkatn|jaglioner]]. [[Marozi]]en er angiveligt en plettet løve eller en naturligt forekomende leopon, mens den [[Congolesisk plettet løve|congolesiske plettede løve]] er en kompleks løve-jaguar-leopard-hybrid kaldet en lijagulep. Sådanne hybrider blev engang ofte fremavlet i zoologiske haver, men dette frarådes nu på grund af fokus på at bevare arter og underarter. Hybrider avles stadig i private menagerier og i zoologiske haver i [[Kina]].
 
Ligeren er en krydsning mellem en hanløve og en huntiger.<ref name="liger">{{Cite book| last=Markel |first=Scott| coauthors= Darryl León| year= 2003 |title=Sequence Analysis in a Nutshell: a guide to common tools and databases | publisher= O'Reily |location=Sebastopol, California |isbn=0-596-00494-X}}</ref> Da det væksthæmmende gen fra huntigeren mangler, overføres kun det vækstfremmende gen fra hanløven til ungen, hvilket gør at ligeren vokser sig langt større end begge forældre. De har fysiske og adfærdsmæssige egenskaber fra begge forældrearter (prikker og striber på en sandfarvet baggrund). Hanligere er altid sterile, men hunligere er typisk frugtbare. Hanner har omkring 50 % chance for at få en manke, men hvis de gror en, så vil den typisk være beskeden: omkring 50 % i størrelse af en normal løvemanke. Ligere er typisk mellem 3,0 og 3,7&nbsp;m lange og kan veje mellem 360 og 450&nbsp;kg eller mere.<ref name="liger" /> Den mindre udbredte tigon er en krydsning mellem en løvinde og en hantiger.<ref>{{Cite web|url=http://www.britannica.com/eb/article-9001344/tigon|title= tigon - Encyclopædia Britannica Article|accessdate=12. Septemberseptember 2007}}</ref> Løven er således kun den tredjestørste katteart, hvis man medregner hybridarten [[liger]]. <!--(commented out – not really necessary – can reinsert when ref arises) Because the male tiger does not pass on a growth-promoting gene and the lioness passes on a growth inhibiting gene, tigons are often relatively small, only weighing up to 150 kilograms (350 lb),{{Fact|date=August 2007}} which is about 20 percent smaller than lions. As with ligers, they have physical and behavioural traits from both parental species and males are sterile.-->
 
== Fysiske kendetegn ==
Linje 88:
[[Fil:wiki lion.jpg|thumb|left|[[Termografi]]sk billede af en løve, der viser den isolerende manke]]
Den voksne hanløves manke er unik blandt kattedyrene og et af artens tydeligste kendetegn. Den får løven til at virke større, hvilket hjælper den med at virke skræmmende; dette bruger løven under konfrontationer med andre løver og med artens største rivaler i Afrika, de [[Plettet hyæne|plettede hyæner]].<ref>
{{Cite web| last=Trivedi | first=Bijal P. | title=Are Maneless Tsavo Lions Prone to Male Pattern Baldness? | publisher=National Geographic | year=2005 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2002/04/0412_020412_TVtsavolions.html | accessdate=2007-07-07}}</ref> Mankens tilstedeværelse, farve og størrelse forbindes med genetiske forudsætninger, kønsmodenhed, klima og [[testosteron]]produktion; tommelfingerreglen er, at jo mørkere og kraftigere manken er, desto sundere er løven. Løvinder, der søger mage foretrækker hanner med tykkest og mørkest manke.<ref name="Trivedi02">{{Cite web| last=Trivedi | first =Bijal P. | title=Female Lions Prefer Dark-Maned Males, Study Finds | work=National Geographic News | publisher=National Geographic | date=22. Augustaugust 2002 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2002/08/0822_020822_TVlion.html| accessdate= 2007-09-01}}</ref> Forskning i [[Tanzania]] peger også på at længden på manken signalerer kampsucces i han-han-forhold. Mørkmankede individer kan have længere reproduktive liv og deres unger har større sandsynlighed for at overleve – til gengæld lider de, på grund af deres enorme manke, i årets varmeste måneder.<ref name=West>{{Cite journal|last=West |first=Peyton M. |coauthors=Packer, Craig |year=2002 |month=August |title=Sexual Selection, Temperature, and the Lion's Mane |journal=[[Science (journal)|Science]] |volume=297 |issue=5585 |pages= 1339–43 |doi=10.1126/science.1073257 |pmid=12193785}}</ref> I flokke der indeholder en sammenslutning af to eller tre hanner er det muligt at løvinder vil gå efter at parre sig mere aktivt med hanner som har tyk manke.<ref name="Trivedi02"/>
[[Fil:Maneless lion from Tsavo East National Park.png|thumb|En [[Tsavoløve|mankeløs hanløve]], som heller ikke har meget behåring på kroppen. Fra Tsavo East National Park i Kenya]]
[[Fil:Color Lion Plate East Africa comparison.jpg|thumb|left|En farvepalet, der viser mankevariationer blandt løver i Østafrika]]
Linje 94:
Videnskabsfolk mente engang at nogle underarters status kunne bevises ved [[morfologi (biologi)|morfologi]], heriblandt mankens størrelse. Morfologi blev brugt til at identificere underarter såsom [[Atlasløve]]n og [[kapløve]]n. Forskning har dog indikeret at miljømæssige påvirkninger såsom omgivelsernes temperatur kan have indflydelse på størrelsen og farven på en løves manke.<ref name=West/> Den koldere temperatur i europæiske og nordamerikanske [[zoologisk have|zoologiske haver]] kan for eksempel resultere i en tykkere manke. Dermed kan manken ikke bruges til at identificere underarter.<ref name="Conservation-Genetics:Preserving-Genetic-Diversity">{{Cite journal|last=Barnett |first=Ross |coauthors=Nobuyuki Yamaguchi, Ian Barnes and Alan Cooper |month=August |year=2006 |title=Lost populations and preserving genetic diversity in the lion ''Panthera leo'': Implications for its ''ex situ'' conservation |journal=Conservation Genetics |volume=7 |issue=4 |pages=507–514 |doi=10.1007/s10592-005-9062-0}} <!-- url not accessible at the moment http://abc.zoo.ox.ac.uk/Papers/consgen06_lion.pdf--></ref><ref name="yamaguchi-haddane">{{Cite journal|last=Yamaguchi |first=Nobuyuki |coauthors=B. Haddane |year=2002 |title=The North African Barbary lion and the Atlas Lion Project |journal=International Zoo News |volume=49 |pages=465–481}}</ref> Den asiatiske underarts hanner har dog generelt tyndere manke end den gennemsnitlige afrikanske løves.<ref name="Menon">{{Cite book|last=Menon |first=Vivek |year=2003 |title=A Field Guide to Indian Mammals |location=Delhi |publisher=Dorling Kindersley India |isbn=0-14-302998-3| pages=}}</ref>
 
Der er fundet mankeløse løver i [[Senegal]] og [[Tsavo East nationalpark]] i Kenya, og den oprindelige hvide løvehan fra Timbavati havde heller ingen manke. Hormonet [[testosteron]] er blevet forbundet med mankens vækst, og derfor har [[Kastration|kastrerede]] løver ofte en meget lille – og nogle gange slet ingen – manke, da fjernelsen af [[Testikler|testiklerne]] hæmmer produktionen af testosteron.<ref>{{Cite journal| first = Linda | last = Munson | date = March 3,. marts 2006 | title = '''Contraception in felids''' | journal = Theriogenology| pmid = 16626799 | volume = 66 | issue = 1 | pages = 126–134 | doi = 10.1016/j.theriogenology.2006.03.06 }}</ref> Manglen på en manke kan somme tider også findes i indavlede løvebestande; indavl fører også til forringet frugtbarhed.<ref>{{Cite web| last=Trivedi | first =Bijal P. | title=To Boost Gene Pool, Lions Artificially Inseminated | work=National Geographic News | publisher=National Geographic | date=12. Junejuni 2002 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2002/06/0612_020612_TVlion.html| accessdate= 2007-09-20}}</ref>
 
[[Fil:Lightmatter lioness.jpg|thumb|En løvinde med den "krave" der nogle gange fører til en fejlagtig identifikation som han]]
Linje 123:
=== Jagt og byttedyr ===
[[Fil:Female Lion.JPG|thumb|upright|Selvom en løvinde typisk har meget skarpe tænder, dræbes byttedyr normalt ved kvælning]]
Løver er kraftfulde dyr som oftest jager i koordinerede grupper og sniger sig ind på deres valgte bytte. De er dog ikke specielt kendt for deres udholdenhed – for eksempel er en løvindes hjerte kun 0,57 % af hendes kropsvægt (hannens hjerte er omkring 0,45 % af kropsvægten), hvorimod en hyænes hjerte er tæt på 1 % af dens kropsvægt.<ref name="Schaller248">Schaller, p. 248</ref> Derfor skal løverne være tæt på deres byttedyr før de starter angrebet – selvom de kan nå hastigheder på 80 km/t<ref>{{Cite web|url=http://www.factmonster.com/ipka/A0004737.html| title=Speed of Animals| publisher=Fact Monster |accessdate=6. Octoberoktober 2009}}</ref> kan de kun gøre det over en kort spurt<ref name="Schaller2478">Schaller, p. 247–248</ref> De udnytter forhold som reducerer deres synlighed; mange drab finder sted i nærheden af en eller anden form for dække eller de sker om natten.<ref name="Schaller237">Schaller, p. 237</ref> De sniger sig ind på offeret indtil de når en afstand på omtrent 30&nbsp;meter eller mindre. Typisk vil flere løvinder arbejde sammen og omringe byttedyrets flok fra flere sider. Når de har sneget sig ind på en flok, vælger de oftest det nærmeste dyr som mål. Angrebet er kort og kraftfuldt; de forsøger at fange offeret med en hurtig spurt og et afsluttende spring. Byttet dræbes oftest ved [[kvælning]].<ref>{{Cite web|title=About lions—Ecology and behaviour |author=Dr Gus Mills |publisher=African Lion Working Group |url=http://www.african-lion.org/lions_e.htm |accessdate=2007-07-20 }}</ref> Byttet kan også dræbes ved at løven omslutter dyrets mund og næsebor med sine kæber<ref name="nowak"/> (hvilket også vil resultere i kvælning). Mindre byttedyr kan dog blot dræbes ved et hårdt slag fra en løves pote.<ref name="nowak"/>
[[Fil:Lions hunting Africa.jpg|thumb|En løveflok samarbejder om at nedlægge en bøffel i Okavango-deltaet i Botswana]]
[[Fil:Lions taking down cape buffalo.jpg|thumb|left|Fire løver nedlægger en bøffel i det centrale Serengeti i Tanzania]]
Linje 130:
Løvernes byttedyr er hovedsageligt store pattedyr, specielt [[gnu]]er, [[impala]]er, [[zebra]]er, [[Afrikansk bøffel|bøfler]] og [[vortesvin]] i Afrika, og [[nilghai-antilope]], [[vildsvin]] og forskellige [[hjort]]earter i Indien. Mange andre arter jages, afhængigt af tilgængelighed. Disse omfatter normalt [[hovdyr]] som vejer mellem 50 og 300&nbsp;kg såsom [[kudu]], [[koantilope|hartebeest]], [[gemsbok]] og [[eland]]antiloper.<ref name="nowak"/> Til tider kan de tage relativt små arter såsom [[Thomsongazelle]]r eller [[springbuk]]ke. Løver som jager i grupper er i stand til at nedlægge de fleste dyr, selv sunde, voksne dyr, men de angriber generelt sjældent meget store byttedyr, såsom fuldvoksne [[giraf]]fer, på grund af faren for at komme til skade.
 
Omfattende undersøgelser viser, at hunløver normalt nedlægger pattedyr, der i gennemsnit vejer 126 kg, mens hanløvers bytte i gennemsnit vejer 399 kg.<ref>Radloff, Frans G. T.; Du Toit, Johan T. (2004). "Large predators and their prey in a southern African savanna: a predator's size determines its prey size range". ''Journal of Animal Ecology'' '''73''': 410–423. {{Doi|10.1111/j.0021-8790.2004.00817.x}}</ref> I Afrika er gnuer som nævnt det foretrukne byttedyr (de udgør næsten halvdelen af løvernes bytte i [[Serengeti]]), fulgt af zebraer.<ref>''The Art of Being a Lion'' pg 186, Christine and Michel Denis-Huot, Friedman/Fairfax, 2002</ref> Løver jager ikke fuldt udvoksede [[elefant]]er, ligesom de udelukker de fleste voksne [[flodhest]]e, [[næsehorn]], mindre [[gazelle]]r, [[impala]]er og andre adrætte antiloper. Giraffer og [[Afrikansk bøffel|bøfler]] tages dog visse steder. Giraffer jages eksempelvis ofte i Kruger National Park.<ref name="Pienaar69">{{Cite journal|author=Pienaar U de V |year=1969 |title=Predator-prey relationships amongst the larger mammals of the Kruger National Park |journal=Koedoe |volume=12 |pages=108–176 |id= }}</ref> I Manyara Park står bøfler for op til 62 % af løvernes kost på grund af bøflernes store tæthed.<ref>"Among the Elephants", Iain and Oria Douglas-Hamilton, 1975</ref> Af og til kan løver tage flodheste, men voksne næsehorn undgås generelt. Også vortesvin tages ofte, hvis de er til stede.<ref>{{Cite journal|last=Hayward |first= Matt W. |coauthors=Graham Kerley| year=2005| title=Prey preferences of the lion (''Panthera leo'') |journal=Journal of Zoology |volume=267 |issue=3 |pages=309–322 |doi=10.1017/S0952836905007508}}</ref> I nogle områder specialiserer løven sig i at jage atypiske byttedyr; dette er tilfældet ved Savuti i [[Botswana]], hvor løverne jager unge elefanter.<ref>{{Cite web|last=Kemp| first=Leigh| url=http://www.go2africa.com/africa-travel-articles/elephant-eaters-of-the-savuti| title=The Elephant Eaters of the Savuti| publisher=go2africa |accessdate=8. Marchmarts 2010}}</ref> Parkguider i området har rapporteret om at løverne, drevet af ekstrem sult, begyndte at nedlægge babyelefanter, og derefter gik videre til ungdyr og somme tider fuldvoksne dyr om natten hvor elefanternes syn er dårligt.<ref>{{Cite news|title=King of the jungle defies nature with new quarry |first=Damien |last=Whitworth |date=9. Octoberoktober 2006 |publisher=The Australian |url=http://www.news.com.au/story/0,23599,20547955-38195,00.html |accessdate=2007-07-20 |archiveurl=https://archive.is/ZONz|archivedate=2012-05-27}}</ref> Løver angriber også husdyr; i Indien udgør kvæg en betragtelig del af deres kost.<ref name=Menon/> De er i stand til at dræbe andre rovdyr såsom [[leopard]]er, [[puma]]er, [[hyæne]]r og [[hyænehund]]e, selvom de (i modsætning til de fleste andre kattedyr) sjældent æder rivalerne efter at have dræbt dem. De spiser også ådsler fra dyr der enten er døde af naturlige årsager (sygdom) eller dræbt af andre rovdyr, og holder konstant øje med omkredsende [[grib (fugl)|gribbe]], da de er klar over at disse indikerer et dyr der enten er dødt eller har problemer.<ref name="Schaller213">Schaller, p. 213</ref> En løve kan proppe sig og æde op til 30&nbsp;kg på en gang;<ref name="simba">{{Cite book|last= Guggisberg|first=C. A. W. |title=Simba: the life of the lion. |year=1961 |publisher=Howard Timmins |location=Cape Town |isbn= }}</ref> hvis den er ude af stand til at æde hele byttedyret vil den hvile i et par timer hvorefter den vil fortsætte. På en varm dag kan flokken trække sig ind i skyggen og efterlade en han eller to til at stå vagt.<ref name="Schaller2706">Schaller, p. 270–276</ref> En voksen løvinde kræver i gennemsnit omkring 5&nbsp;kg kød hver dag, mens en han kræver omkring 7&nbsp;kg.<ref>{{Cite web|title=Lions |publisher=Honolulu Zoo |url=http://www.honoluluzoo.org/lion.htm |accessdate=2007-07-20 }}</ref>
 
[[Fil:Lions and a Zebra b.jpg|thumb|En floks jægere deler en zebra.]]
Linje 158:
Selvom fuldvoksne løver ikke trues af nogle naturlige rovdyr tyder noget på, at størstedelen dør en voldsom død, dræbt af mennesker eller andre løver.<ref name="Schaller183">Schaller, s. 183</ref> Dette er især tilfældet for hanløver, der som flokkens centrale beskyttere har en større sandsynlighed for at komme i kamp med rivaler. Selvom en hanløve kan blive 15 eller 16 år gammel (hvis han undgår at blive afsat af andre hanner), bliver de fleste voksne hanner ikke mere end 10 år gamle. Dette er grunden til at hanløvens gennemsnitlige levealder er betragteligt mindre end løvindens i naturen. Løver af begge køn kan dog såres eller ligefrem dræbes af andre løver når to flokke med overlappende territorier kommer i konflikt med hinanden.
[[Fil:Lion female in tree, Serengeti.jpg|thumb|En af de træklatrende løver i Serengeti, Tanzania]]
Diverse arter af [[flåt]]er sætter sig ofte i løvers øre-, nakke- og [[lyske]]regioner.<ref name="Schaller184">Schaller, s. 184</ref><ref>{{Cite book|last=Yeoman |first=G.|coauthors= Jane B. Walker |title=The ixodid ticks of Tanzania|year=1967 |publisher=Commonwealth Institute of Entomology |location=London |oclc=955970}}</ref> Voksne eksemplarer af forskellige arter fra bændelormslægten ''[[Taenia (bændelorm)|Taenia]]'' er blevet isoleret fra tarmen efter løverne har indtaget larveformer fra antilopekød.<ref>{{de icon}}{{Cite journal|last=Sachs |first=R |year=1969|title=Untersuchungen zur Artbestimmung und Differenzierung der Muskelfinnen ostafrikanischer Wildtiere [Differentiation and species determination of muscle-cysticerci in East African game animals] |journal=Zeitschrift für tropenmedizin und Parasitologie |volume=20 |issue=1 |pages=39–50 |pmid=5393325}}</ref> Løver i [[Ngorongoro Conservation Area|Ngorongoro-krateret]] blev ramt af et udbrud af stikfluer (''[[stikflue|Stomoxys calcitrans]]'') i 1962; dette resulterede i udmagrede løver, som blev dækket af blodige bare pletter. Løver forsøgte uden held at undgå de bidende fluer ved at klatre op i træer eller kravle ned i hyænegrave; mange omkom eller udvandrede og bestanden sank fra 70 til 15 individer.<ref>{{Cite journal|last=Fosbrooke |first=Henry |year=1963 |title=The stomoxys plague in Ngorongoro |url=http://jstor.org/stable/1781718 |journal=East African Wildlife Journal |volume=1 |issue=6|pages=124–126 |doi=10.2307/1781718}}</ref> Et nyere udbrud i 2001 dræbte seks løver.<ref name="Nkwame06">{{Cite news| last=Nkwame|first= Valentine M | title=King of the jungle in jeopardy | publisher=The Arusha Times | date=9. Septemberseptember 2006 | url=http://www.arushatimes.co.tz/2006/36/features_10.htm | accessdate=2007-09-04}}</ref> Løver er, særligt i fangenskab, sårbare overfor [[hundesyge]]-virus (CDV), [[FIV]] og [[Felin Infektiøs Peritonitis|FIP]].<ref name="zoos_encyclopedia"/> CDV spredes gennem tamhunde og andre [[rovdyr (orden)|rovdyr]]; et udbrud i 1994 i [[Serengeti nationalpark]] førte til at mange løver udviklede neurologiske symptomer såsom krampeanfald. Under udbruddet døde flere løver af [[lungebetændelse]] og [[encephalitis|hjernebetændelse]].<ref>{{Cite journal|author=M.E. Roelke-Parker ''et al.'' |year=1996 |month=February |title=A canine distemper epidemic in Serengeti lions (''Panthera leo'') |journal= Nature|volume=379 |issue= 6564|pages=441–445 |url=http://www.lionresearch.org/current_docs/17.pdf |format=PDF|accessdate=2007-07-08 |doi=10.1038/379441a0|pmid=8559247}}</ref> FIV, som minder om [[HIV]] uden at have kendt negativ påvirkning af løver, har en så foruroligende effekt på huskatte at [[Species Survival Plan|SSP]]-programmet anbefaler systematisk test af løver i fangenskab. Den findes med høj til endemisk frekvens i flere vilde løvebestande, men er stort set fraværende hos asiatiske og namibiske løver.<ref name="zoos_encyclopedia"/>''
 
=== Kommunikation ===
Linje 188:
De fleste løver lever nu i det østlige og sydlige Afrika, og deres antal falder drastigt, med et fald på omkring 30-50 procent per 20 år i sidste halvdel af det 20. århundrede.<ref name=IUCN/> Det vurderes at den afrikanske løvebestand er på mellem 16.500 og 47.000 i naturen i 2002–2004,<ref>{{Cite journal|author=Bauer H, Van Der Merwe S |year= 2002|title=The African lion database |journal=Cat news |volume=36 |issue= |pages=41–53}}</ref><ref>{{Cite book|author=Chardonnet P |year=2002|title=Conservation of African lion|publisher =International Foundation for the Conservation of Wildlife|location=Paris, France}}</ref> hvilket er en reduktion fra vurderinger på helt op til 100.000 eller måske ligefrem 400.000 i 1950. Grunden til faldet er ikke ligetil, og det kan muligvis ikke vendes.<ref name=IUCN/> Tab af levesteder, og konflikter med mennesker betragtes som de mest alvorlige trusler mod arten.<ref name="awf">{{Cite web|title=AWF Wildlife: Lion|url=http://www.awf.org/content/wildlife/detail/lion|publisher=African Wildlife Foundation|accessdate=2007-08-29}}</ref><ref>{{Cite web|title=NATURE. The Vanishing Lions |publisher=PBS |url=http://www.pbs.org/wnet/nature/vanishinglions/index.html |accessdate=2007-07-20 }}</ref> De tilbageværende bestande er ofte isoleret geografisk fra hinanden, hvilket kan medføre [[indavl]] og dermed en mangel på [[genetisk diversitet]]. Derfor betragtes løven som værende en [[Sårbar|sårbar art]] af [[World Conservation Union|International Union for Conservation of Nature and Natural Resources]], mens den asiatiske underart er [[moderat truet]].<ref>Breitenmoser, U., Mallon, D.P., Ahmad Khan, J. & Driscoll, C. (2008)."''[http://www.iucnredlist.org/details/15952/0 Panthera leo ssp. persica]''". ''IUCN Red List of Threatened Species.Version 2015.4.'' Hentet 27. jan 2016.</ref> Løvebestanden i Vestafrika er isoleret fra løvebestande i det centrale Afrika, med lidt eller ingen udveksling af reproduktive individer. Antallet af voksne individer i Vestafrika vurderes af to nylige undersøgelser at være på ca. 850–1.160 (2002/2004). Der er uenighed omkring størrelsen af den største individuelle bestand i Vestafrika: vurderingerne rækker fra 100 til 400 løver i [[Burkina Faso]]'s [[Arly-Singou]]-økosystem.<ref name=IUCN/>
 
Bevarelse af både afrikanske og asiatiske løver har ført til oprettelsen af nationalparker og reservater; blandt de bedst kendte er [[Etosha nationalpark]] i [[Namibia]], [[Serengeti nationalpark]] i Tanzania og [[Kruger National Park]] i det østlige [[Sydafrika]]. Uden for disse områder resulterer problemer med løvers møde med husdyr og mennesker ofte i at løverne elimineres.<ref>{{Cite web| last=Roach | first=John | title=Lions Vs. Farmers: Peace Possible? | work=National Geographic News | publisher=National Geographic | date=16. Julyjuli 2003 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2003/07/0716_030716_lions.html | accessdate=2007-09-01}}</ref> I Indien er den 1.412&nbsp;km² [[Gir Forest National Park]] i den vestlige del af landet det sidste tilbageværende område for den asiatiske løve. Nationalparken var hjemsted for omkring 359&nbsp;løver (pr. april 2006). Som i Afrika har de mange nærtbeliggende menneskelige beboelser ført til sammenstød mellem løver, husdyr, lokale beboere og ansatte hos nationalparken.<ref>
{{Cite journal|last= Saberwal|first=Vasant K|coauthors= James P. Gibbs, Ravi Chellam and A. J. T. Johnsingh |year=1994 |month=June |title= Lion-Human Conflict in the Gir Forest, India|journal=Conservation Biology |volume=8 |issue=2 |pages=501–507 |doi=10.1046/j.1523-1739.1994.08020501.x}}</ref>
 
Linje 220:
I det [[Oldtidens Ægypten|gamle Ægypten]] blev løvinder (den stærke jæger) tilbedt som krigsguder og blandt guderne i det [[Panteon|egyptiske panteon]] er [[Bastet|Bast]], [[Mafdet]], [[Menhit]], [[Pakhet]], [[Sekhmet]], [[Tefnut]] og [[Sfinx]]en;<ref name="Garai73"/> [[Løven fra Nemea]] var symbolsk i oldtidens Grækenland og Rom, repræsenteret som stjernetegnet [[Løven (stjernetegn)|Løven]], og beskrevet i mytologi, hvor dens skind bæres af helten [[Herakles]].<ref>{{Cite book|last=Graves |first=R |authorlink=Robert Graves |title=Greek Myths |year=1955|publisher=Penguin |location=London |isbn=0-14-001026-2|pages=465–469 |chapter=The First Labour:The Nemean Lion}}</ref>
 
Løven var et fremtrædende symbol i det gamle [[Mesopotamien]] (fra [[Sumer]] op til [[Assyrien|assyriske]] og [[Babylonien|babylonske]] tider), hvor den var stærkt associeret med kongelighed.<ref>{{Cite journal |last=Cassin |first=Elena |year=1981 |title= Le roi et le lion |journal=Revue de l'histoire des religions | trans_title = The king & the lion | volume=298 |issue=198–4 |pages=355–401 | url = http://www.persee.fr/web/revues/home/prescript/article/rhr_0035-1423_1981_num_198_4_4828 |format=PDF | accessdate = 3. Decemberdecember 2009|language=French|doi=10.3406/rhr.1981.4828}}</ref> Det er i Babylon at den bibelske [[Profeten Daniel|Daniel]] siges at være blevet frelst fra løvens hule.<ref>[[Daniels bog|Daniel]] 6</ref>
 
== Fodnoter ==