Wikipedia

Hundredårskrigen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
Linje 159:
 
=== Engelsk oprør ===
Den sorte prins vendte tilbage til England i januar 1371, men hans helbred blev fortsat værre, og hans far, Edvard 3., var nu en ældre mand, der også havde et dårligt helbred. Prinsens sygdom var invaliderende, og han døde den 8. juni 1376.<ref name=dnbbarber>{{Cite web|last=Barber|first=Richard|title= Edward , prince of Wales and of Aquitaine (1330–76)'' in '' Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, 2004; online edn. Subscription Required|year=2008|url=http://www.oxforddnb.com/view/article/8523|accessdate= 3. Octoberoktober 2012}}</ref> Edvard 3. døde året efter den 21. juni 1377;<ref name=dnbomrod>{{Cite web|last=Omrod|first=W. M|title=Edward III (1312–1377)'' in '' Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, 2004; online edn. Subscription Required|year=2008|url=http://www.oxforddnb.com/view/article/8519 |accessdate= 3. Octoberoktober 2012}}</ref> han blev efterfulgt af den sorte prins' anden søn, [[Richard 3. af England|Richard 2.]], der på dette tidspunkt stadig var et barn.<ref name=dnbtuck>{{Cite book|last=Tuck|first=Richard|chapter=Richard II (1367–1400) |title=Oxford Dictionary of National Biography'' |publisher=Oxford University Press |year=2004 |subscription=yes|url=http://www.oxforddnb.com/view/article/23499 |accessdate= 3. Octoberoktober 2012}}</ref> Freden i Brétigny havde givet Edvard 3. og England større landområder i Frankrig, men en lille professionel hær under ledelse af du Guesclin pressede englænderne tilbage, og ved Karl 5.'s død i 1380 var Calais det eneste område på fastlandet, som England fortsat havde under kontroL.<ref name=vauchez283>Francoise Autrand. Charles V King af Frankrig ''in'' {{harvnb|Vauchéz|2000|pp=283–284}}</ref>
 
Det var normalt at udpege en [[regent]], når det var et barn, som sad på tronen, men der blev ikke udpeget nogen for Richard 2., der således formelt styrede landet fra sin kroning i 1377.<ref name=dnbtuck /> Mellem 1377 og 1380 var den reelle magt dog på en række personer i forskellige råd. Det politiske landskab foretrak, at de skulle ledes af kongens onkel [[John af Gaunt, 1. hertug af Lancaster|John af Gaunt]], selvom Gaunt fortsat forblev meget indflydelsesrig.<ref name=dnbtuck />
Linje 172:
I 1389 vendte Richards onkel og hans støtte, John af Gaunt, tilbage fra Spanien, og Richard formåede gradvist at genopbygge sin magt frem til 1397, hvor han genvandt sin autoritet og tilintetgjorde de tre vigtigste personer i Lords Appellant. I 1399, efter John af Gaunt var død, gjorde Richard 2. hans søn [[Henry 4. af England|Henrik af Bolingbroke]], der var i eksil, arveløs. Bolingbroke vendte tilbage til England med sine støtter og afsatte Richard som konge, og kronede sig selv som Henrik 4.<ref name=dnbtuck /><ref name=neillands182 /><ref name=curry77>{{harvnb|Curry|2002|pp=77–82}}</ref>
 
I Skotland satte ændringen i det engelske regime en række plyndringer i gang langs grænsen, hvilket englænderne svarede igen på med en invasion i 1402, og hvor de sejrede over skotske hær under [[Slaget ved Humbleton Hill|slaget ved Homildon Hill]].<ref name=mortimer253>{{harvnb|Mortimer|2008|pp=253–254}}</ref> En uoverensstemmelse mellem Henrik og [[Henry Percy, 1. jarl af Northumberland]] over krigsbyttet resulterede i en lang blodig kontrovers mellem de to over kontrollen af de nordlige England. Den blev først løst i 1408, da [[Huset Percy|Percy-familien]] blev tilintetgjort.<ref name=mortimer263>{{harvnb|Mortimer|2008|pp=263–264}}</ref><ref name=dnbbean>{{Cite web|last=Bean|first=J.M.W|title= Percy, Henry, first earl of Northumberland (1341–1408)'' in '' Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, 2004; online edn. Subscription Required|year=2008|url=http://www.oxforddnb.com/index/21/101021932|accessdate= 8. Octoberoktober 2012}}</ref>
 
I Wales blev [[Owain Glyndwr]] udråbt som [[prins af Wales]] den 16. september 1400. Han ledte det mest [[Glyndwr Rising|seriøse og udbredte oprør]] mod det engelske overherredømme siden [[Edvard 1.'s erobring af Wales|erobringen i 1282-83]]. Oprøret blev endeligt standset i 1416, og resulterede i en walisk semi-uafhængighed i flere år.<ref name=dnbsmith>{{Cite web|last=Smith|first=Llinos|title= Glyn Dwr , Owain (c.1359–c.1416)'' in '' Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, 2004; online edn. Subscription Required|year=2008|url=http://www.oxforddnb.com/index/10/101010816|accessdate=8. Octoberoktober 2012}}</ref>
 
I mellemtiden blev [[Karl 6. af Frankrig]] mere og mere [[sindssyg]] og en åben konflikt om magten begyndte mellem hans fætter, [[Jean den frygtløse]] og hans bror, [[Louis af Valois, hertug af Orléans|Louis af Orléans]]. Efter at Louis blev snigmyrdet, tog [[Armagnac (parti)|Armagnac]]-familien den politiske magt mod Jean. I 1410 prøvede begge sider at få englændernes hjælp i den borgerkrig, der var brudt ud.<ref name=curry77 /> I 1418 blev Paris erobret af burgunderne, der massakrerede [[Bernard 7., greve af Armagnac|greven af Armagnac]] og omkring 2.500 af hans tilhængere.<ref>{{Cite web|last=Sizer|first=Michael|title=The Calamity of Violence: Reading the Paris Massacres of 1418 |year=2007|url=http://quod.lib.umich.edu/w/wsfh/0642292.0035.002/--calamity-of-violence-reading-the-paris-massacres-of-1418?rgn=main;view=fulltext|accessdate=29. Decemberdecember 2013}}</ref>
 
I hele denne periode var England udsat for gentagne plyndringer fra [[pirat]]er, der i høj grad ødelagde handlen og landets flåde. Der er tegn på, at Henrik 4. brugte statsautoriserede pirateri som en form for krigsførelse i den Engelske Kanal. Han brugt [[kaper]]felttog for at lægge pres på sine fjender uden at risikere åben krig.<ref name=hattendorf76>Ian Friel. The English and War at Sea. c.1200-c.1500 ''in'' {{harvnb|Hattendorf|Unger|2003|pp=76–77}}</ref> Frankrig svarede igen på samme måde med franske pirater, der under skotsk beskyttelse hærgede mange engelske kystbyer.<ref name=nolan424>Nolan. The Age of Wars of Religion. p. 424</ref>
Linje 182:
De indenlandske og dynastiske problemer i både England og Frankrig i denne periode gjorde, at krigen stod stille i en omkring et årti.<ref name=nolan424 />
 
Henrik 4. af England døde i 141, og hans ældste søn overtog tronen under navnet Henrik 5. Karl 4. af Frankrigs mentale tilstand gjorde, at hans magt kunne blive udøvet af de kongelige prinser, hvis rivalisering skabte dybe skel i Frankrig. Henrik 5. var opmærksom på rivaliseringen, og han håbede på at udnytte dem. I 1414, da han holdt hof i [[Leicester]], modtog han ambassadører fra Burgund.<ref name=dnballmand>{{Cite web|last=Allmand|first=C.T|title= Henry V (1386–1422)'' in '' Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, 2004; online edn. Subscription Required|year=2008|url=http://www.oxforddnb.com/index/12/101012952|accessdate= 8. Octoberoktober 2012}}</ref>
 
Henrik akkrediterede udsendinge til den franske konge for at afgive klare territoriale krav i Frankrig; han krævede også at indgå ægteskab med Karl 6.'s datter [[Catherine af Valois]]. Franskmændene afviste disse krav, hvilket gjorde at Henrik begyndte at gøre klar til krig.<ref name=dnballmand />
Linje 222:
Englænderne trak sig tilbage til Loire-dalen forfulgt af den franske hær. Tæt ved landsbyen [[Slaget ved Patay|Patay]] brød en fransk kavelrienhed igennem linjen af engelske langbueskytter, der var blevet sendt afsted for at blokere vejen. De fortsatte efter de flygtende englændere. Omkring 2.200 blev dræbt, og deres leder, [[John Talbot, 1. jarl af Shrewsbury]], blev taget til fange. Sejren åbnede vejen for at Dauphin kunne marchere til [[Reims]] for at blive kronet som Karl 7. den 16. juli 1429.<ref name=davis76 /><ref name=nrofast />
 
Efter kroningen klarede Karl 7.'s hær sig dårligere. Et fransk forsøg på at [[Belejringen af Paris (1429)|belejre Paris]] blev slået tilbage den 8. september 1429, og Karl 7. trak sig tilbage til loire-dalen.<ref>{{cite book |last= Jaques|first= Tony|date= |title= 2007|url= https://books.google.com/books?id=tW_eEVbVxpEC&pg=PA777&lpg=PA777&dq=French+siege+of+Paris+was+defeated+on+8+September+1429&source=bl&ots=pxigJl0nf5&sig=ZD952C3hb3tOmPBK7uGJ2AHwFbk&hl=en&sa=X&ei=Ti3AVNLrGunksATYnYDwDg&ved=0CCwQ6AEwAg#v=onepage&q=French%20siege%20of%20Paris%20was%20defeated%20on%208%20September%201429&f=false|location= Westport, Connecticut|publisher= Greenwood Press|page= 777|isbn= |accessdate= January 21,. januar 2015}}</ref>
 
=== Henriks kroninger og Burgunds desertering ===
Linje 413:
|-
|align=center | [[Fil:Coat of Arms of Sir John Fastolf, KG.png|100px]]
|[[John Fastolf|Sir John Fastolf]]<ref name=nrofast>{{Cite web|url=http://www.archives.norfolk.gov.uk/view/NCC110270|title=Sir John Fastolf|publisher=Norfolk Record Office|location=Norwich|accessdate=20. Decemberdecember 2012}}</ref>
|1380–1459
|Kommandør
Linje 470:
* {{Cite book|last=Darby|first=H. C.|title=A New Historical Geography of England before 1600|publisher=Cambridge University Press|origyear=1973|year=1976|location=Cambridge, England|isbn= 0-521-29144-5 |ref=harv}}
* {{Cite book|last=Davis|first=Paul K|title=Besieged: 100 Great Sieges from Jericho to Sarajevo 2nd. Ed|publisher=Oxford University Press|location=Santa Barbara CA|isbn=0-19-521930-9|year=2003 |ref=harv}}
* {{cite web|url=http://www.britannica.com|title=Encyclopædia Britannica Online|publisher=Encyclopædia Britannica|accessdate=21. Septemberseptember 2012 |ref=harv}}
* {{Cite book|last=Friar|first=Stephen|title=The Sutton Companion to Local History|publisher=Sutton|year=2004|location=Sparkford, England|isbn=0-7509-2723-2 |ref=harv}}
* {{cite web|last=Gormley|first=Larry|url=http://ehistory.osu.edu/osu/archive/hundredyearswar.cfm?CFID=12106913&CFTOKEN=48989585&jsessionid=463076a37003e50bfe0063343a5d3c64687b|title=eHistory:The Hundred Years War: Overview|publisher=Ohio State University|year=2007|accessdate=20. Septemberseptember 2012 |ref=harv}}
* {{Cite web|last=Griffiths|first=R.A|year=2004 |title=Henry VI (1421–1471) ''in'' Oxford Dictionary of National Biography; online edn, Sept 2010; Subscription required|publisher= Oxford University Press|url=http://www.oxforddnb.com/index/12/101012953/|accessdate=9. Octoberoktober 2012 |ref=harv}}
* {{Cite book|last=Grummitt|first=David|title=The Calais Garrison: War and Military Service in England, 1436–1558|publisher=The Boydell Press|location=Woodbridge|year=2008|isbn=978-1-84383-398-7 |ref=harv}}
* {{Cite book|first=Charles|last=Guignebert|title= A Short History of the French People. Vol 1.|others=F. G. Richmond Translator| publisher=Macmilan Company|location =New York|year=1930|url= http://www.questia.com/read/98573239 |ref=harv}}
Linje 479:
* {{Cite encyclopedia|editor1-last=Hattendorf|editor1-first=John B|editor2-last=Unger|editor2-first=Richard W|title=War at Sea in the Middle Ages and the Renaissance|publisher=The Boydell Press|location=Woodbridge|year=2003|isbn=0-85115-903-6 |ref=harv}}
* {{Cite book|first1=Urban T|last1=Holmes, Jr|first2= Alexander H|last2= Schutz|title= A History of the French Language, Revised ed|location=Columbus, OH|publisher= Harold L. Hedrick|url=http://www.questia.com/read/82238646|year=1948 |ref=harv}}
* {{Cite journal|last=Jones|first=Robert|title= Re-thinking the origins of the Irish Hobelar|publisher=Cardiff School of History and Archaeology|location=Cardiff|url=http://www.cardiff.ac.uk/share/resources/CHP%202008.1%20Jones.pdf|year=2008|accessdate=8. Aprilapril 2013|ref=harv}}
* Lambert, Craig L. "Edward III's siege of Calais: A reappraisal," ''Journal of Medieval History'' (2011) 37#3 pp 231–342
* {{Cite book|last=Lee|first=Cristopher|title=This Sceptred Isle:55BC-1901|publisher=Penguin Books|isbn=0-14-026133-8|location=London|year=1998 |ref=harv}}
Linje 488:
* {{Cite book|last=Nicolle|first=David|title=The Fall of English France 1449–53|publisher=Osprey Publishing|location=Colchester, Essex|year=2012|isbn=978-1-84908-616-5 |ref=harv}}
* {{Cite book|last=Ormrod|first=W Mark|title=Edward III|publisher=Yale University Press|location=London|year=2001|isbn=978-0-300-11910-7 |ref=harv}}
* {{Cite book|last=Le Patourel|first=John|editor-last=Jones|editor-first=Michael|title=Feudal Empires:Norman and Plantagenet|publisher=Hambledon Continuum|year=1984|location=London|isbn=0-907628-22-2|url=https://books.google.com/books?id=aGlLTOOeBG0C |accessdate=26. Septemberseptember 2012 |ref=harv}}
* {{Cite book|last=Powicke|first=Michael|title=Military Obligation in Medieval England|publisher=OUP|location=Oxford|year=1962|isbn=0-19-820695-X|ref=harv}}
* {{Cite book|last1=Preston|first1=Richard|first2=Sydney F. |last2=Wise |first3=Herman O. |last3=Werner|title= Men in arms: a history of warfare and its interrelationships with Western society. 5th Edition|year=1991|location=Beverley MA|publisher=Wadsworth Publishing Co Inc|isbn=0-03-033428-4 |ref=harv}}
Linje 510:
* Corrigan, Gordon (2014), A great and glorious adventure; a military history of the hundred years war, Atlantic Books, ISBN 978-1-84887-927-0
* Seward, Desmond (1999), The hundred years war: The English in France 1337–1453, Penguin Books, ISBN 978-0-14-028361-7
* {{Cite book|last=Froissart|first=Jean|editor=Macaulay; George Campbell|others=John Bourchier Translator; Lord Berners Translator|title=The Chronicles of Froissart|publisher=Macmillan and Son|location=London|year=1895|url=https://archive.org/stream/chroniclesfrois00macagoog#page/n176/mode/2up|accessdate=24. Septemberseptember 2012 |ref=none}}
 
== Eksterne henvisninger ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Hundredårskrigen"