Tekstiltryk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) exit copyvio ipaper.ipapercms.dk/Sport24/Sport24TeamKatalog2013/?Page=102 |
No edit summary |
||
Linje 1:
[[Fil:Printing by hand.jpg|thumb|310px|En indisk mand viser princippet bag Bloktryk]]
'''Tekstiltryk''' er en proces, hvorved der påføres farve til [[Tekstil|stof]] i på forhånd definerede mønstre og designs. Det korrekt udførte tekstiltryk vil binde farven til materialets fibre, således at det modstår vask og friktion. Tekstiltryk er en afart af farvning, men hvor farvning udføres med henblik på en ensartet og ensfarvet dækning af hele materialet, såsom [[garn]], fibre eller [[Strik|strikkede]] og [[Vævning|vævede]] varer, er der ved tekstiltryk tale om en eller flere farver, som påføres på afgrænsede områder og i klart definerede mønstre.<br />
Mulighederne inden for tekstiltryk er betinget af de mekaniske metoder til påføring af kemikalier eller [[Reaktiv farve|farvestoffer]], samt af de kemisker muligheder i forskellige farvestofgrupper. Tekstiltrykkets historie omfatter derfor begge disse aspekter.<ref>Joy Boutrup: "Trykte textiler i Europa", upubliceret artikel. Gengivet med forfatterens tilladelse.</ref>
== Direkte tryk ==▼
==Trykmetoder==
De mekaniske metoder til påføring kaldes trykmetoder. Mønstrenes type, streg/flade samt størrelse, gentagelser og detaljefinhed er betingede af de trykmetoder, der anvendes. Forskellige tiders mønstre er derfor ikke blot et udtryk for stil eller smag på det gældende tidspunkt, men ofte også et udtryk for trykmetodernes begrænsninger. Lysten til fornyelser er til enhver tid tydelig, for hver gang en ny trykmetode er udviklet, anvendes de nye udtryksmuligheder snart i tidens mønstre. Kendskabet til den historiske udvikling af trykmetoderne er derfor væsentlig for forståelsen af de trykte tekstilers kompleksitet.<br />
De vigtigste trykmetoder er [[bloktryk]], [[flexografi]], [[kobberpladetryk]], [[rouleauxtryk]], [[fladtryk]] og Rotationsfilmtryk (også kaldet [[serigrafi]] eller silketryk).<br />
Bloktryk er den ældste egentlige trykmetode. Omkring 1750 kommer så tryk med graverede kobberplader og i 1780’erne kobbervalsetryk (rouleaux) til. Begge er [[Dybtryk|dybtryksmetoder]]. Trykmetoderne raffineres i tiden fra 1790 til 1920, men ændres ikke radikalt.<br />
Efter 1920 indføres filmtryk som en helt ny metode, som dog først i de senere år, i form af rotationsfilmtryk, har kunnet udkonkurrere metoderne fra begyndelsen af forrige århundrede. I dag er det computerteknikken, som revolutionerer tekstiltrykmetoderne. Den gør det muligt at gå hurtigere og direkte fra tegning til [[Kliche (tryk)|kliché]], eller som det nyeste: direkte til tekstilet. Det har betydet at mange delhåndværk inden for tekstiltryk hurtigt forsvinder.<ref>Joy Boutrup: "Trykte textiler i Europa", upubliceret artikel. Gengivet med forfatterens tilladelse.</ref>
==Trykarter==
De kemiske, farvestofmæssige metoder kaldes normalt trykarter eller tryktyper. Udviklingen af disse processer, nye farvestoffer, for- og efterbehandlinger, udgør en sideløbende historisk udvikling til udviklingen af trykmetoder. De koloristiske muligheder i mønstringen afhænger til enhver tid af de trykarter og farvestofkemiske processer, der står til rådighed. <br />
De vigtigste trykarter er [[bejdsetryk]], [[reservetryk]], [[direkte tryk]], [[ætsetryk]] og [[specialeffekter]]. Af disse er bejdsetrykket den eneste som ikke praktiseres i dag. De andre udføres stadig, men med andre farvestoffer og kemikalier end tidligere. Hver trykart har sin egen kemiske historie og kan ofte udføres inden for flere forskellige farvestofgrupper. I forbindelse med udviklingen af de syntetiske farvestoffer og forbedring af den generelle forståelse af kemiske processer, skete der i årene op til 1920 en revolutionerende udvikling inden for trykarterne. Der sker selvfølgelig også nu en stadig udvikling, men i et noget mindre hektisk tempo end i årene omkring århundredeskiftet. I dag er miljøhensyn et af de vigtigste mål for udviklingen.<ref>Joy Boutrup: "Trykte textiler i Europa", upubliceret artikel. Gengivet med forfatterens tilladelse.</ref>
====Reservetryk====
De ældste trykarter er bejdsetryk og [[reservetryk]]. Begge disse er indfarvningstyper, dvs. at stoffet først trykkes med bejdse eller reserve (dvs. midler, som hindrer at farven fikseres på udvalgte områder), hvorefter det farves. I første omgang udførtes de i Europa som kopier af indiske metoder, men udvikledes dog hurtigt til processer, som kun havde meget lidt tilfælles med de oprindelige. De er særligt egnede til naturfarvestofferne og de første syntetiske kopier og variationer over [[Naturfarvestoffer|naturfarvestofferne]].<ref>Joy Boutrup: "Trykte textiler i Europa", upubliceret artikel. Gengivet med forfatterens tilladelse.</ref><br />
Reservetryk fungerer ved at hindre (mekanisk og/eller kemisk) at farven binder sig til stoffet. En kemisk reserve indeholder kemikalier, som modvirker fikseringen af overtryksfarven. Hvis overtryksfarven f.eks. fikseres ved [[base]], indeholder reserven [[syre]] eller syredannende kemikalier. En mekanisk reserve virker hovedsageligt ved tilklæbning og tilstopning af tekstilets overflade, så overtryksfarven ikke kan trænge ind i materialet på de trykte steder. Reserven kan indeholde farvestof og kemikalier, således at det reserverede sted bliver farvet med dette. Er reserven uden farvestof kaldes det en ''hvidreserve'', med farvestof en ''farvereserve''.<ref>Joy Boutrup og Maiken Monnerup: Textiltryk, København 1980, s. 8-9.</ref>
====Ætsetryk====
Også [[Ætsetryk (tekstil)|ætsetrykket]] er en indirekte trykart, hvor mønstringen opstår ved en lokal blegning på indfarvet stof. De første ætsetryk blev udført på tyrkisk rødt i [[Mulhouse]] i begyndelsen af 1800-tallet.<ref>Joy Boutrup: "Trykte textiler i Europa", upubliceret artikel. Gengivet med forfatterens tilladelse.</ref><br />
Hvis bundfarven ætses, så materialets mere eller mindre hvide egenfarve fremtræder, kaldes det en ''hvidætse''. Fikseres et andet farvestof samtidigt på samme sted, kaldes det en ''farveætse''.
[[Direkte tryk (tekstil)|Direkte tryk]] betegner tryk direkte på hvid eller naturfarvet bund. Udføres trykket på em farvet eller trykt bund, hvorved bundens farve indgår som farvekomponenter i trykkets endelige udsende, kaldes det ''overtryk''. (Langt de fleste tekstilfarver er transparente, dvs. ikke dækkende farver). <ref>Joy Boutrup og Maiken Monnerup: Textiltryk, København 1980, s. 8.</ref><br />
Ved direkte tryk trykkes farven direkte på materialet og fikseres med damp. Metoden kom først for alvor på tale i slutningen af 1800-tallet med de nyudviklede farvestoffer. Indtil da havde det mest direkte tryk bestået i tryk med pigmenter blandet med bindemidler som [[albumin]] eller [[lindolie]]. Altså tryk med begrænset anvendelighed. I dag er direkte tryk den vigtigste trykart.<ref>Joy Boutrup: "Trykte textiler i Europa", upubliceret artikel. Gengivet med forfatterens tilladelse.</ref><br />
==Litteratur==
*Ruth Christensen: Stoftryk. Gyldendal 1975
*Joy Boutrup, Maiken Monnerup: Textiltryk, Clausen, 1980
*Joyce Storey: Textile Printing, Thames and Hudson, 1974
*Joyce Storey: Dyes and Fabrics, Thames and Hudson, 1978
*Johannes Koch: Mit Model, Krapp und Indigo, Christas Verlag, 1984
*E. Knecht, J.B. Fothergrill: The Principles and Practice of Textile Printing, Charles Griffin & co Ltd, IV, 1962
*W. Bernard: Druck von Textilen, Springer Verlag, 1969
*H. Rath: Lehrbuch der Textilchemie, Springer Verlag, 1972
*Florence M. Montgomery: Printed Textiles, Thames and Hudson, 1970
*Leopold Casella & Co. 1924: Kleines Handbuch der Farberei, IV Druckerei
*I.G. Farbenindustrie Aktiengesellschaft 1936: Manual for Printing on Cotton and other Vegetable Fibers
*I.G. Farbenindustrie Aktiengesellschaft 1936: Druck mit Naphtolfarbstoffen
==Industritryk==
{{Tvivlsomme kilder}}
'''Direkte tryk'''
Her trykkes farven direkte på tøjet, som herefter bliver fixeret i en varmluftsovn. Ved denne metode, hærder trykket direkte på tøjet, og har den bedste holdbarhed. Denne metode er den billigste ved større oplag. Plastisolfarve er en dækkende farve og den mest benyttede af alle farvetyper. Den bruges hovedsageligt på mørke tekstiler, men kan også benyttes på lyse textiler. Plastisol farve kan blandes i et hav af nuancer, men oftes bruges pantone skalaen som farvesystem. Tryk med plastisolfarve tåler normalt 60° vask. For at skåne trykket mod slitage skal vrangen vendes ud, både ved vask og tørretumbling, det anbefales ikke at tørretumble tøj med tryk.
Vandfarve er en transparent farve som anvendes på hvide og meget lyse textiler og som består af min. 70% bomuld. Vandfarve har et meget blød greb, er strygbar og har en meget lang holdbarhed i vask.
Tryk med vandfarve tåler normalt 60° vask. For at skåne trykket mod slitage skal vrangen vendes ud, både ved vask og tørretumbling, det anbefales ikke at tørretumble tøj med tryk.<ref>http://www.soenderskov.com/tryk.htm</ref>
<br /><br />
Her trykkes Plastisolfarven på et papir som herefter bliver fixeret sammen med en textillim. Ved denne metode hærder trykket på papiret, og ved hjælp af limen kan trykket så overføres til tøjet med en varmepresse. Denne metode bruges primært til tøj der ikke tåler høj varme, tryk med høj detaljeringsgrad, samt ved mindre oplag med jævnlige genbestillinger.<ref>http://www.soenderskov.com/tryk.htm</ref>▼
▲== Transfertryk ==
▲Her trykkes Plastisolfarven på et papir som herefter bliver fixeret sammen med en textillim. Ved denne metode hærder trykket på papiret, og ved hjælp af limen kan trykket så overføres til tøjet med en varmepresse. Denne metode bruges primært til tøj der ikke tåler høj varme, tryk med høj detaljeringsgrad, samt ved mindre oplag med jævnlige genbestillinger.
{{Beklædning}}
| |||