Græsk-italienske krig: Forskelle mellem versioner

Angrebet fra det vestlige Makedonen var kombineret med en generel offensiv langs hele fronten.<ref>{{cite news |first= |last= |coauthors= |title=Zeto Hellas |date= 02. Decemberdecember 1940 |publisher= |url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,772472-1,00.html |work=[[Time magazine|TIME]] magazine |pages= |accessdate=2008-03-30 |language=}}</ref> 1. og 2. korps rykkede frem i Epiros og efter hårde kampe erobrede de [[Sarandë|Agioi Saranda]], [[Pogradec]] og [[Gjirokastër|Argyrokastron]] i starten af december og [[Himarë|Himara]] på juleaftensdag, og havde dermed besat praktisk taget hele det sydlige Albanien (kaldet "nordlige Epiros" af grækerne). En sidste græsk succes bestod i at erobre det strategisk vigtige og kraftigt befæstede Klisura pas den 10. januar ved 2. Korps. Men det lykkedes ikke for grækerne at bryde igennem til Berat, og deres offensiv mod Valona slog fejl. Under kampen om Valona led italienerne alvorlige tab i deres 7. infanteridivision ''Lupi di Toscana'', ''3. alpine division ''Julia'', 24. infanteridivision ''Pinerolo'' og ''5. Alpine Division ''Pusteria'' men i slutningen af januar blev den græske fremrykning endelig stoppet på grund af en kombination af at Italien endelig havde opnået en numerisk overlegenhed og at grækerne stod i en vanskelig logistisk situation.