Skillingsvise: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) Illustration. Om truslen mod aviserne. |
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
||
Linje 5:
Der fandtes talrige skillingsviser i Danmark med handling om mord, kærlighed og soldater. Blant kendte forfattere er: [[H.C. Andersen]], [[Erik Bøgh]], [[Sigvard Lykke]], [[Matthias Seest]], [[M. Gjørup]], [[J. Helms]], [[H.P. Holst]], [[B.S. Ingemann]], [[Carl Ploug]], [[Adolph von der Recke]] og [[Julius Strandberg]]. En af de flittigste leverandører var cand. theol. J.C. Brestrup: "''Dagens tildragelser gav mig anledning til at skrive adskillige viser, hvormed jeg kom temmelig i vinden, og fik mig derved adskilige spyfluer på halsen, som jeg dog bortviskede med [[Satire|satiriske]] fejekoste. Om vinteren kom en horevært og tog anledning af mine visers påfalende afsætning til at…indbyde mig til at træde i kompagniskab med ham.''"
Skillingsviserne var den tids sladrepresse, boulevardpresse eller ugeblade i ét, og [[publikum]] lyttede ivrigt, når sangene blev foredraget. Karakterisk var de stærke effekter, en naiv uttryksmåde og iørefaldende [[melodi]]er, ofte lånt fra [[teater]] og [[varieté]]. <ref>[https://snl.no/skillingsviser skillingsviser – Store norske leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
En af de første skillingsviser er den engelske ''A Lytel Geste of [[Robin Hood|Robyne Hood]]'' fra [[1506]]. Det ældste datérbare danske skillingstryk er en vise om [[prins Paris]] og dronning Helena fra [[1581]]. <ref>[http://denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/skillingsvise skillingsvise | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Selve navnet "skillingsvise" blev første brugt i [[1795]]. De ældste skillingsviser var håndskrevne i et lille antal, men med udbredelsen af [[Bogtryk|bogtrykkerkunsten]] kunne de masseproduceres. I [[1802]] solgte Danmarks største [[avis]], [[Berlingske Tidende]], i omkring 8.000 eksemplarer to gangen om ugen; så skillingsviserne med et ugentligt oplag på omkring 20.000 var en alvorlig konkurrent til datidens aviser. En skillingsvise fra 1802, skrevet af en [[student]] og trykt i Kannikestræde 39, lokkede med titlen "''En splinterny Vise om tvende ægte Skurke, der bleve stygt narrede derved, at de stjal en død Kone i den Tanke, at det var et slagtet Sviin.''" <ref>Lars Lindeberg: ''De så det ske – Englandskrigene 1801-14'' (s. 62), forlaget Lademann, København 1974</ref>
Linje 16:
Skillingsviserne blev lavet i forskellige emnekategorier og til forskellige formål.
* Nyhedsviser, om fx skibskatastrofer, [[mord]] <ref>[http://www.arkivverket.no/arkivverket/Arkivverket/Trondheim/Nettutstillinger/Massemordet-paa-Garnes-i-Verdal/Skillingsvise SKillingsvise - Arkivverket<!-- Bot genereret titel -->]</ref> eller retssager.
* Lejlighedsviser, fx [[bryllup]]sviser.
* [[Folkevise]]r.
| |||