Studiestræde (København): Forskelle mellem versioner

Gaden hed oprindeligt '''Rådhusstræde''', idet bygningen på hjørnet af [[Nørregade]], der i dag fungerer som [[Bispegården (København)|bispegård]], engang var Københavns andet [[rådhus]]. [[Københavns Universitet|Universitetets]] daværende [[rektor]] røg imidlertid uklar med [[byråd]]et, og universitetets folk blev smidt ud. [[Kong Hans]] fik dog et [[forlig]] i hus, hvorved et tredje rådhus blev rejst på [[Gammeltorv]] omkring [[1475]], mod at universitetet overtog det tidligere rådhus i Nørregade. <ref>[http://dengang.dk/artikler/2203 Dengang » Strøgets Historie<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Rådhusstrædes navn ændredes nu til '''Gammel Rådhusstræde'''. Bispegården, der blev overdraget til universitetet i [[1479]], blev derefter kaldt Studiegården; og det smittede over på gaden, så navnet '''Studiestræde''' i 1520'erne ses som det gældende. <ref>[http://www.indenforvoldene.dk/studiestraede.html indenforvoldene.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Den store brand [[20. oktober]] [[1728]] udbrød i et lille hus ved den nuværende [[Rådhuspladsen|Rådhusplads]], men nåede i løbet af et par timer Studiestræde. <ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/i/kko_i-1.html København. Kulturhistorisk opslagsbog - Ildebrande<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Efter bybranden i [[1795]] var Studiestræde helt nedbrændt; og under [[Københavns bombardement]] blev gaden igen hårdt rammet.

Studiestræde har haft flere prominente indbyggere gennem tiderne. I nr. 31 boede [[Christian Sørensen]], der opfandt verdens første [[typografi]]ske [[sættemaskine]], og i professorgården i nr. 6 havde [[H.C. Ørsted]] sit [[kemi]]ske [[laboratorium]] fra [[1823]], samt [[embedsbolig]] på 1. og 2.sal. Her boede han til sin død i [[1851]], og holdt med sin kone Birgitte gæstfrit hus for [[guldalderen]]s [[elite]], deriblandt [[H.C. Andersen]]. En anden professorresidens ud mod [[Sankt Peders Stræde]] fik han og kemiprofessor Zeise inddraget til universitets [[naturvidenskab]]elige del med et lille [[gasværk]] og ti arbejdspladser i [[remise]]n og [[stald]]en. [[Student]]erne måtte ikke benytte porten i Studiestræde, og nøglen lå i Ørsteds skrivepult. Først efter at byens første [[elektricitetsværk]] optog pladsen i porten ud mod Sankt Peders Stræde, blev indgangen fra Studiestræde nr. 6 åbnet for alle. I [[1829]] blev komplekset omgjort til [[Polyteknisk Læreanstalt|Danmarks polytekniske læreanstalt]]. I [[1890]] flyttede læreanstalten til [[Sølvgade]], medbringende H.C. Ørsteds bronzestatue fra baghaven. Universitetet brugte huset som sæde for [[kurator]] og kvæstur, samt portnerbolig og med [[almanak]]trykkeriet i den forhenværende staldbygning. <ref>[http://www.pisserenden.com/ejendomme/studiestr%c3%a6de-6/ Studiestræde 6 | Pisserenden<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

I [[kong Valdemars Jordebog]] fra [[1377]] var nr. 3 et grundmuret hus, ''domus lapidea'', og ejeren hed Therbernus Gunnersen. I [[1402]] var ejeren Johanne Nicolai. Før [[1457]] blev ejendommen opdelt i en østlig og en vestlig grund. Den ene blev af [[klerk]] Tage Mortensen udlejet til bager Gerfwæn, et af to bagerier overfor [[Vor Frue kirke]]. I [[1457]] blev den solgt til [[borgmester]] Jep Clausen Godov. Han forærede stenhuset med grunden til Trinitatis [[alter]] i Vor Frue kirke i [[1463]]. Inde i gården arbejdede bager Lydiche, i [[1526]] [[skomager]] Jens Jude, derefter skomager Jep Olsen. Hans enke overdrog i [[1551]] gården til dr. theol. Christian Morsing. Han var i [[1610]] stadig ejer, men senere overtog borgmester Christopher Mogensen og hustru Katrine. Efter parrets død tilfaldt ejendommen kong [[Christian 4.]] Han solgte den i [[1611]] til [[hofprædikant]] [[magister]] Erik Andersen. - Ejendommens anden del tilhørte efter [[reformationen]] [[Peder Palladius]]' enke, Kirstine Pedersdatter. <ref>[http://www.pisserenden.com/ejendomme/studiestr%C3%A6de-3/ Studiestræde 3 | Pisserenden<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

I nr. 8 lå i [[1807]] fattighuset [[Noas ark|Noæ Ark]], indrettet til familier. I baghuset alene holdt seksten fattige familier til. En grundplan viser ildstedernes placering inden de knap 25 kvadratmeter små lejligheder, der var lige små nok til, at man slap for tidens [[ejendomsskat]]ter. Det nuværende forhus og det i 1960'erne nedrevne baghus var så tæt beboet, at der ved [[folketælling]]en i [[1801]] var 191 beboere i for- og baghuset sammenlagt. <ref>[http://www.indenforvoldene.dk/studiestraede%208.html indenforvoldene.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Under Københavns bombardement boede den niårige [[Thomas Overskou]] i Noæ Ark, da en [[bombe]] styrtede ned i forhuset, rev et fag vinduer ind til gården med sig og eksploderede: "''De lysende bomber fløj i stødvis fart hvislende gennem luften. Blussende [[brandrør]] krydsede hverandre og susede ned på alle sider.''" Beboerne "''tyede sammen i gangen under jamren, gråd og høje klageskrig.''" Først kl. 4 om morgenen aftog ilden, og henved kl. 8 var den ophørt. <ref>Lars Lindeberg: ''De så det ske – Englandskrigene 1801-14'' (s. 116), forlaget Lademann, København 1974</ref> I dag er der opsat en mindeplade om Thomas Overskou over midtervinduet på første sal. <ref>[https://bibliotek.kk.dk/biblioteker/raadhusbiblioteket/blog/mindetavle-thomas-overskou-0 Mindetavle for Thomas Overskou | Københavns Biblioteker<!-- Bot genereret titel -->]</ref>