Grundlovsdag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zoizit (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Madglad, fjerner ændringer fra 94.145.43.151 (diskussion | bidrag) |
m {{Infoboks festdag}} |
||
Linje 1:
{{Infoboks festdag
[[File:Grundlovgivende rigsforsamling - Constantin Hansen.jpg|thumb|right|Den grundlovgivende rigsforsamling, 1849]]▼
|overskrift = Grundlovsdag
▲
|imagesize = 250px
|caption = Den grundlovgivende rigsforsamling, 1849
|dato = [[5. juni]]
|type =
|fejres = af [[danskere]], med politiske taler
|tilknyttet = Indførelsen af den første [[Danmarks Riges Grundlov|danske grundlov]]
|oprindelse =
|år =
}}
'''Grundlovsdag''' er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første [[Danmarks Riges Grundlov|danske grundlov]] den [[5. juni]] [[1849]].
Line 8 ⟶ 19:
Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte "[[folkefest]]er" dels i anledning af indførelsen af [[ Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamling]]er, dels til minde om [[stavnsbåndet]]s ophævelse. Da Danmark fik sin [[demokrati]]ske grundlov i [[1849]] blev sådanne fester omdannet til [[grundlovsfest]]er til minde om denne begivenhed. Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af "[[Danmarks_Riges_Grundlov#Grundloven_af_1866|den gennemsete grundlov]]" i [[1866]], udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen). Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven. Et vidnedsbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti [[Bondevennernes Selskab]] efter 1866 blev reorganiseret under [[J.A. Hansen]]s ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i [[1868]] nåede op på 7.300 betalende medlemmer. En allerede i [[1862]] oprettet [[Jysk Folkeforening]] nåede under [[Lars Bjørnbak]]s ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til "[[systemskiftet]]" i [[1901]]<ref>Jørgensen m.fl.</ref>.
En ny grundlov fik Danmark først [[5. juni]] [[1915]], ved denne fik [[Kvinders valgret|kvinderne valgret]].
Danmarks tredje og gældende grundlov dateres [[5. juni]] [[1953]]. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.
Line 15 ⟶ 26:
Danmark har ingen egentlig [[nationaldag]], grundlovsdag er det nærmeste man kommer. Den var således [[lov (jura)|lov]]bestemt halv fridag fra [[1891]] til [[1975]].<ref>[http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/blog/grundlovsdag-dens-traditioner Grundlovsdag og dens traditioner], hentet fra bibliotek.kk.dk d. 4. juni 2013</ref>.
Ifølge [[lukkeloven]] sidestilles grundlovsdag med [[helligdag|helligdage]] hvad angår butikkernes åbningstider.<ref>[http://www.eogs.dk/sw22188.asp Faktablad om lukkeloven – lov nr. 606 af 24. juni 2005 med senere ændringer]{{dødt link}}</ref>
== Litteratur ==
Line 21 ⟶ 32:
*Erik Stig Jørgensen m.fl.: ''Den politiske magtkamp 1866-1901''; Paludans fiol-bibliotek 1968 (3. oplag 1980); ISBN 87-72-30-866-4
==
* [http://www.modkraft.dk/node/5428 Links og bibliografiske henvisninger] om 5. juni og holdninger til Grundloven. (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret).▼
{{reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
▲* [http://www.modkraft.dk/node/5428 Links og bibliografiske henvisninger]{{dødt link}} om 5. juni og holdninger til Grundloven. (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret).
* {{cite web|url=http://www.historie-online.dk/temaer-9/arstidens-skikke-14-14-14/grundlovsdag-25-25/grundlovsdag |author=Charlotte S H Jensen |title=Grundlovsdag |work=historie-online.dk |publisher=[[Dansk Historisk Fællesråd]]}}
[[Kategori:Mærkedage]]
| |||