Ifølge [[Grækenland|græske]] kilder var samaterne høje med blond hår, blå øjne og langt skæg . De talte et [[Indoeuropæiske sprog|indoeuropæisk sprog]], der var tæt forbundet til [[persisk]].
De dannede en løst sammenknyttet koalition af stammer med en skarp social inddeling mellem de beredne soldater, en aristokratisk krigerelite, der red (deres koner kørte i en overdækket vogn med hele husholdningen), og deslaver og livegne, der lavede alt det praktiske var slaver eller livegne. Presset fra disse stammer førte til kejser Trajans felttog mellem 102 og 106 e. Kr., hvorhvorunder han overvandt iazygerne, dacerne og roxolanerne (sarmatiske stammer). Efter Trajans død i 117 holdt hans efterfølger Hadrian fast i Dacia som provins, men gav de to andre stammer uafhængighed.
De arkæologiske fund med gravkomplekser i '[[Skytien']] giver anledning til en svær skelnen mellem sarmatere og [[alanere]].<ref>Bierbrauer., V. (2008). Ethnos und Mobilität im 5. Jahrhundert aus archäologischer Sicht: vom Kaukasus bis Niederösterreich. Abhandlungen, N.F., H. 131. München: Verlag der Bayerischen Akademie der Wissenschaften.</ref>
