Kildekritik: Forskelle mellem versioner

I sin afhandling ''Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier over ægte og uægte Kilder til Danmarks Historie'' fra 1890 skelner Erslev mellem begreberne ægte og uægte kilder og belysningen af [[Erik Plovpenning|Erik Plovpennings]] strid med Abel lægger Erslev kun vægt på samtidige [[Krønike|krøniker]] og årbøger om emnet: Til belysning af historiske hændelser tillægger Erslev de kilder, der er tættest på begivenheden, størst vægt, og disse er dermed i kategorien "ægte kilder".<ref>Erslev (1890), kapitel 1.</ref> Uægte kilder er derimod forskellige konstruktioner baseret på et utroværdigt kildegrundlag, eller konstruktioner, hvor ophavsmændene gør sig skyldig i historeforfalskning ved brug af synteser.{{kilde mangler|dato=september 2016}} Erslevs opfattelse anfægtes imidlertid af mange nyere historieteoretikere, bl.a. med den påstand, at det er problemstillingen, der afgør, om en kilde er brugbar. Ægthed må afgøres på et bredere grundlag. En kilde er således principielt ægte, hvis den er [[autencitet|autentisk]].<ref>Jf. [[Karl Popper]]s falsifikationsprincip.</ref> Selv om den er ægte, er den dog ikke nødvendigvis gyldig. Fx er en underskreven kontrakt mellem to parter ægte, hvis underskrifterne er autentiske. Kontrakten er dog kun gyldig, hvis den ikke er i strid med [[Lov (jura)|lovgivning]] eller andre regelsæt, der regulerer det område, kontrakten omhandler. tisseman