Wikipedia

Aktie: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bot: sync commonscat med egenskab P373
omskrevet og udvidet opslaget, fjernet {{eftersyn}}
Linje 1:
{{eftersyn|dato=august 2011}}
[[File:Aktie Hoffmann und Söhne.jpg|thumb|Aktiebrev for 100 [[Reichsmark]] udstedt af det tyske [[aktieselskab]] Josef Hoffmann & Söhne A.-G. i 1924. ]]
En '''aktie''' er en andelejerandel i en [[virksomhed]] organiseret som et [[aktieselskab]]. EjerEjeren manaf alleaktien aktierne,er så'''aktionær''' ejeri manden ogsåpågældende helevirksomhed virksomheden.og Ejerhar mantypisk 51%,ret ertil detteat dogvære også typisk nokmed til at havetræffe bestemmendebeslutninger indflydelseom ivirksomhedens virksomheden.drift Detpå er idens [[Danmarkgeneralforsamling]] muligtsamt at inddelemodtage aktierneudbytte i(også A-kaldet og[[dividende]]) B-aktierfra med forskellige rettighederselskabet. Tilsvarende gælder i en række andre lande, der i varierende grad anerkender muligheden for præferenceaktier.
 
== Aktieklasser ==
Aktiers ''pålydende værdi'' kan være et hvilket som helst beløb, men er typisk holdt i "[[Rundt tal|runde]]" eller "halvrunde" tal, f.eks. 5, 10, 20, 50, 100 eller 1.000 kr. Aktiers ''kurs'' fortæller, hvor meget man skal betale for 1 aktie. Kursen på aktier kan svinge meget, da den er afhængig af, hvordan virksomheden klarer sig. Kursen fastsættes dagligt på fondsbørsen på basis af udbud og efterspørgsel efter aktien og kan derfor både påvirkes af fundamentale ændringer i virksomhedens forhold og af stemninger i aktiemarkedet, dvs. hos købere og sælgere af aktierne.
 
Det er i såvel [[Danmark]] som mange andre lande muligt at inddele aktierne i forskellige [[aktieklasse]]r. En del aktieselskaber opererer således med A- og B-aktier med forskellige rettigheder, f.eks. med hensyn til stemmeret på selskabets generalforsamling. Tilsvarende gælder i en række andre lande, der i varierende grad anerkender muligheden for præferenceaktier, dvs. aktier, der har en fortrinsstilling fremfor andre aktier. De kan f.eks. give fortrinsret til udbytte.<ref>[https://www.shareholders.dk/investorordbogen/1584/praferenceaktie "præferenceaktie" i Investerordbogen på Dansk Aktinærforenings hjemmeside. Besøgt 15. juni 2017.]</ref>
Aktier kan noteres på en [[børs]], hvilket letter omsætningen for aktionærerne. [[NASDAQ OMX]] er den dominerende børs i Danmark. Her indgår de 20 mest omsatte aktier i [[OMXC20|OMXC20-indekset]].▼
 
== Aktiebrev, aktiebogAktiehandel og værdipapircentralværdi af aktier ==
Ejerskab af en aktie kan håndteres ved udstedelse af ''aktiebrev'' – et papir, som ejeren opbevarer – eller ved registrering i en aktiebog. Aktiebogen kan føres elektronisk.▼
 
=== Aktiehandel og værdiPrissætning af aktier ===▼
== Friaktier ==▼
Et aktieselskab vil kunne konvertere reserver til aktiekapital ved udstedelse af friaktier. Friaktier kaldes også fondsaktier.▼
 
En aktie vil typisk have en pålydende værdi, og antallet af aktier multipliceret med den pågældende værdi udgør selskabets [[aktiekapital]]. Ofte vil kursen på en aktie (dens [[pris]]) dog afvige fra dens pålydende værdi. Kursen vil afhænge af [[udbud og efterspørgsel]] efter den pågældende aktie og kan derfor påvirkes af såvel fundamentale ændringer i virksomhedens forhold som af stemninger i [[aktiemarkedet]], dvs. hos købere og sælgere af aktierne. Normalt vil kursen vil afspejle de underliggende værdier i selskabet samt hvordan markedet anslår selskabets fremtidige muligheder for indtjening.
Aktionærerne bliver ikke rigere ved udstedelse af friaktierne, idet både disses ejerandel og virksomheden er uændrede. Den eneste reelle effekt er, at aktieselskabet afskæres fra at udlodde de reserver, som nu er konverteret til aktiekapital. Alligevel ses udstedelse af friaktier som et positivt signal, og en sådan fører ofte til kursstigninger.▼
 
▲Aktier kan noteresved en [[børsnotering]] blive udbudt på en [[børs]], hvilket letter omsætningen for aktionærerne. De kaldes i så fald børsnoterede aktier, mens aktier, der ikke sælges via en børs, kaldes unoterede aktier. Nasdaq Copenhagen (tidligere kaldet [[NASDAQKøbenhavns OMXFondsbørs]]) er den dominerende børs i Danmark. Her indgår de 20 mest omsatte aktier i [[OMXC20|OMXC20-indekset]].
 
▲== Aktiehandel og værdi af aktier ==
=== Risiko ===
Man skelner mellem to former for risiko på aktier: ▼
* Idiosynkratisk risiko, som er den risiko, der knytter sig til den enkelte virksomhed (eller branche).▼
* Aggregeret risiko, som er den form for risiko, der fordeler sig ligeligt på alle virksomheder, da det kan henføres til eksempelvis konjunktursvingninger og naturkatastrofer, som rammer alle lige hårdt.▼
 
▲Man skelner mellem to former for [[risiko]] på aktier:
Jf. denne skelnen vil aktieportoføljens risiko være mindre, desto flere aktier den indeholder. Små omkostninger ved handel gør dog, at det ikke kan betale sig at komme 100% af med den idiosynkratiske risiko.▼
▲* Idiosynkratisk risiko, som er den risiko, der knytter sig til den enkelte virksomhed (eller [[branche]]).
▲* Aggregeret risiko, som er den form for risiko, der fordeler sig ligeligt på alle virksomheder i en branche, da detden kan henføres til eksempelvis konjunktursvingninger[[konjunktur]]svingninger og naturkatastrofer[[naturkatastrofe]]r, som rammer alle lige hårdt.
 
▲Jf. denne skelnen vil aktieportoføljens[[portefølje|aktieporteføljens]] risiko være mindre, desto flere forskellige aktier den indeholder. Små omkostningerOmkostninger ved handel gør dog, at det ikke kan betale sig at komme 100% af med den idiosynkratiske risiko.
 
[[Fil:Aktierisiko.JPG|400px|center|Risikoprofil]]
 
Jo højere risikoen er, des større risikokopræmie[[risikopræmie]] kræver køber. Derfor pressesvil kursen på risikofyldte aktier nedalt andet lige være lavere end aktier med mindre indbygget risiko. Forskellen i risikokopræmierrisikopræmier på diverse aktier afspejler altså forskellen i idiosynkratiske risici.
 
=== Aktiens værdi ===
Der er stor diskussion af, hvordan man skal finde aktiers sande værdi. En ofte brugt metode er '''fundamental-analysen''', hvor værdien af en akties ses som [[nutidsværdi]]en af de forventede fremtidige udbytter. Ifølge denne hypotese skal man altså købe de aktier, hvor man selv forventer et større fremtidigt afkast, da disse aktier vil være undervurderet.▼
 
▲Der er stor diskussion af, hvordan man skal finde aktiers sande værdi. En ofte brugt metode er '''fundamental-analysen''', hvor værdien af en aktiesaktie ses som [[nutidsværdi]]en af de forventede fremtidige udbytter. Ifølge denne hypotese skal man altså købe de aktier, hvor man selv forventer et større fremtidigt afkast, da disse aktier vil være undervurderet.
En anden diametral modsætning hertil, er hypotesen om de efficiente markeder, som siger, at aktiekursen er bestemt på baggrund af millioner af frit tilgængelige informationer, og det derfor ikke er muligt at snyde markedet og købe en undervurderet aktie. En konsekvens heraf er, at man lige så godt kan købe 20 tilfældige aktier, da den information, man bygger sine bevidste valg af aktier på, allerede vil være inkorporeret optimalt i prisen. Det følger også af denne teori, at udviklingen i aktiekurserne ikke kan vides på forhånd, da al information optages øjeblikkeligt i kursen, og det derfor kun er nye informationer, som kan forårsage ændringer i kursen.▼
 
▲En anden diametral modsætning hertil, erIfølge hypotesen om de efficiente markeder, somer siger,aktiekursen atpå aktiekursenet ervelfungerende marked bestemt på baggrund af millioner af frit tilgængelige informationer[[information]]er, og det er derfor ikke er muligt at snyde markedet og købe en undervurderet aktie. En konsekvens heraf er, at man lige så godt kan købe 20 tilfældige aktier, da den information, man bygger sine bevidste valg af aktier på, allerede vil være inkorporeret optimaltafspejlet i prisen. Det følger også af denne teori, at udviklingen i aktiekurserne ikke kan vides på forhånd, da al information optages øjeblikkeligt i kursen, og det derfor kun er nyeendnu ukendte informationer, som kan forårsage ændringer i kursen.
Dette kaldes også DAKOLOS-teorien (De Andre Kan Også Læse Og Skrive-teorien).
 
Dette kaldes også DAKOLOS-teorien (De Andre Kan Også Læse Og Skrive-teorien).<ref>Tom Engsted, Bjarne Graven og Michael Møller: Anbefalinger om aktieinvesteringer. Rapport udarbejdet på bestilling fra Penge- og Pensionspanelet. Dateret 8. januar 2011.</ref> Den samme opfattelse udtrykkes i talemåden "Man kan ikke være klogere end markedet".
=== Keynes syn på aktiemarkedet ===▼
 
Den engelske økonom [[John Maynard Keynes]] mente, at aktiemarkedet slet ikke opførte sig så økonomisk set rationelt, som den gængse teori antog. Keynes sammenlignede aktiemarkedet med en skønhedskonkurrence, hvor det gjaldt om at gætte på, hvem flest synes var smukkest. Keynes sagde:▼
▲=== Keynes' syn på aktiemarkedet ===
 
▲Den engelske økonom [[John Maynard Keynes]] mente, at aktiemarkedet slet ikke opførte sig så økonomisk set rationelt, som den gængse teori antog. Keynes sammenlignede aktiemarkedet med en [[skønhedskonkurrence]], hvor det gjaldt om at gætte på, hvem flest synes var smukkest. Keynes sagde:
 
* 1) Det gælder ikke om at pege på den person, man selv synes er smuk.
Line 41 ⟶ 42:
* 3) Det gælder derimod om at pege på den person, som gennemsnittet tror, at gennemsnittet vil pege på.
 
[[Analogi]]en hertil på aktiemarkedet er, at investorer er mere optaget af at gætte, hvad andre investorer mener om, hvad en virksomhed er værd, end af at beregne virksomhedens fundamentale værdi. De bedste investorer er dermed de personer, der er gode til at forstå massepsykologiske bevægelser, snarere end det er kølige regnskabsanalytikere o.l. Keynes mente derfor også, at aktiekursbevægelser ofte afspejler irrationelle bølger af optimisme eller pessimisme - det, han kaldte for ''dyriske instinkter'' (på engelsk "animal spirits"). Sådanne udsving kan give anledning til [[økonomisk boble|spekulative bobler]] på aktiemarkedet, som i sig selv kan forårsage [[finanskrise]]r.<ref name=Mankiw> Mankiw, N. G. og M. P. Taylor (2008): Macroeconomics, European Edition, kapitel 18. Worth Publishers, New York.</ref><ref>[https://www.information.dk/udland/anmeldelse/2009/06/oekonomiske-konjunkturer-drives-dyriske-instinkter Økonomiske konjunkturer drives af dyriske instinkter. Interview med Nobelpristageren Robert Shiller i Dagbladet Information 7. juni 2009.]</ref><ref>[http://dagenssynspunkt.blogs.business.dk/2011/07/26/%C3%B8konomiens-dyriske-instinkter/ Jesper Berg: Økonomiens dyriske instinkter. ''Dagens synspunkt'' på Berlingske Business Blog 26. juli 2011.]</ref>
Keynes giver altså hermed en forklaring på de spekulative bobler, som aktiemarkedet har oplevet gang på gang.
 
== Aktiebrev, aktiebog og værdipapircentral ==
 
▲Ejerskab af en aktie kan håndteres ved udstedelse af ''aktiebrev'' – et papir, som ejeren opbevarer – eller ved registrering i en aktiebog. Aktiebogen kan føres elektronisk.
 
▲== Friaktier ==
 
▲Et aktieselskab vil kunne konvertere reserver til aktiekapital ved udstedelse af friaktier. Friaktier kaldes også fondsaktier.
 
▲Aktionærerne bliver ikke rigere ved udstedelse af friaktierne, idet både disses ejerandel og virksomheden er uændrede. Den eneste reelle effekt er, at aktieselskabet afskæres fra at udlodde de reserver, som nu er konverteret til aktiekapital. Alligevel ses udstedelse af friaktier som et positivt signal, og en sådan fører ofte til kursstigninger.
 
== Se også ==
 
* [[Aktieoption]]
* [[Aktieindeks]]
* [[Aktieindkomst]]
* [[Aktiebeskatning]]
* [[Aktierisiko]]
* [[Værdipapir]]
* [[Hausse og baisse]]
* [[P/E]]
* [[Shortselling]]
 
== Kilder ==
 
{{Reflist}}
 
{{Commonskat|Stocks}}
{{Navboks økonomi|state=autocollapsed}}
{{autoritetsdata}}
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Aktie"