Langebro: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m konveringer fra Skabelon:coor title d/dm/dms til Skabelon:Coord
småret
Linje 5:
[[File:CH-NB - Kopenhagen - Eduard Spelterini - EAD-WEHR-32046-B.tif|thumb|Langebro før 1924.]]
[[Fil:Under Langebro.jpg|thumb|Pillerne under Langebro.]]
'''Langebro''' er en dobbeltfaget [[klapbro]] i [[København]], der forbinder [[Sjælland]] og [[Amager]]. Broen er tegnet af arkitekt [[Kaj Gottlob]] og er indviet i 1954. Broen ejes af [[Københavns Kommune]], har en frihøjde på 7 m og en sejlvidde på 35 m.
 
Da den nuværende bro blev anlagt var [[Sydhavnen]] tæt besejlet, bl.a. af kulskibe til kulpladserne langs [[Islands Brygge]], samtog til [[H.C. Ørstedsværket]]. I takt med at industriaktiviteterne i Sydhavnen er afviklet, er den kommercielle trafik næsten ophørt. I dag åbnes Langebro typisk 3-4 gange om ugen.<ref name="kk" />
 
== Historie ==
Den ældste forbindelse fra København til Christianshavn er vores dag Knippelsbro, som blev opført 1618-1620. DenneDen brohavde blev omtalt med forskelligeflere navne, bl.a. med navnet ''Langebro''.
 
Brugen af navnetNavnet ''Langebro'' har skabt forvirring om, hvornår vore dages Langebro reelt er anlagt. Det er en populær misforståelse, at den daterer sig til år 1686, grundet et dokument fra den tid. Senere udvikling i vores historie har dog vist atMen dokumentet fra 1686 henviser til en reperation af vores dages Knippelsbro, dengang omtalt somkaldt Langebro.
 
Den nuværende broforbindelse ''Langebro'' daterer sig til 1690, hvor den første bro bygges på dette sted, mens den førsteførst dokumenterede navngivning af denne forbindelse med navnet ''Langebro'' skerer endnu senere.
 
=== Træbroerne ===
For at binde Københavns befæstning sammen medog Christianhavns befæstning sammen, lod [[Christian 5]] i 1690 bygge en [[træbro]]. Denne bro var ganske smal, kun beregnet for gående og ridende militær trafik og begrænset til at blive brugt af militæret. Broen gik fra vores dages Vester Voldgade til Langebrogade og lå således umiddelbart bag voldene.
 
På samme sted, fraFra Vester Voldgade til Langebrogade blev broen gentagne gange udbygget og udskiftet igennemi de kommende 213 år.
 
=== Jern- og betonbroerne ===
Den øgede trafikmængde, samtog behovet for at kunne føre tog og sporvogne over broen førte i 1903 til etableringen af en [[svingbro]]. Broen blev placeretlagt sydligeresyd endfor de tidligere træbroer og blev placeret mellem Vester Boulevard (vore dages H.C. Andersens Boulevard) og ''den dækkede gang'' på ydersiden af Christianhavns vold (vore dages Amager Boulevard). I de første år kørtegik trafikken fortsat afad Langebrogade - indtil Amager Boulevard blev etableret. Broen havde en statelig overbygning oppe på svingfaget, som i åben position efterlodgav to sejlrender af 22 meters breddemeter.
 
Med den tiltagende [[bilisme]] var man dog nødt til at bygge en ny bro i [[1930]]. Den var midlertidig, men det varede hele 25 år, før en ny bro stod klar. Den midlertidige bro var en enkeltfaget klapbro og havde landfæste nord for broen fra 1903 og vores dages Langebro. Denne broDen blev udsat for sabotage den 27. marts 1945, da en bombe anbragt i en togvogn blev detoneret på broen.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/dbbtb/dbbtb_4-4.html ''Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse''], på Selskabet for Københavns Historie</ref>
 
Den nuværende bro er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob og blev indviet i [[1954]]. Broen var todelt, i detidet biler og sporvogne førtes over den dobbeltfagede klapbro, mens jernbanen lå på en separat dobbeltfaget svingbro som lå lige syd for hovedbroen. SammenArkitekt medKaj broenGottlob havde arkitekt Kaj Gottlob ønsket to markante højhuse hvorafi forbindelse med broen; kun et blev realiseret, det daværende Hotel Europa, (i dag Danhostel Copenhagen City).
 
I forbindelse med at jernbanetrafikken til Islands Brygge blev indstillet, blev jernbanebroen afmonteret og i dag findes alene de gamle brofagsfundamenter i havnebassinet,. hvoraf detDet vestligste bruges til landgang for vandtaxaen Flyvefisken.
 
Den 23. januar 2012 blev Langebros, sammen medog [[Knippelsbro]]s, ejerskab overført fra [[By og Havn]] til Københavns Kommune, som i samme anledning offentligjorde en ny politik for broåbninger i Københavns Havn.<ref name="kk">''[http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/VejePladser/~/media/B4A445E76CB449B09C9FF523D31B2882.ashx Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn]'', udgivet januar 2011 – ikrafttræden 24. januar 2012</ref>
 
== Trafikbetjening ==
Den første Langebro betjente alene gående og ridende, men var for smal til hestevogne. EfterfølgendeSenere broer tillod først hestevogne ati kunneet krydse broenspor, og siden blev broen yderligere udvidet, så hestevogne kunne passere hinanden på broen og således samtidigt håndtere trafik i begge retninger.
 
SidenhenI kom1903 blev cykeltraffikcykeltrafikken, herunder ladcykeltrafik, suppleret med [[Amagerbanen|jernbane]] og sporvogntrafik fra 1903. Fra 1954 bliverblev jernbanen lagtflyttet til en separat bro, og fra 1972 ophørerophørte sporvognstrafikken,. biltrafikkenBiltrafikken er blevet dominerende på broen.
 
I forbindelse med broen fraFra 1954 har der ligeledesgået været trafikårerveje under broen på både Kalvebod og Islands bryggeBrygge, således at også nord- og sydgående trafik kan komme under hovedfærdselsårenbroen.
 
=== Skibstrafik ===
Den allerførsteførste træbro kunne ikke åbnes og blokerede derfor for skibstrafikken, men kritikken heraf var så stor, at der hurtigt blev indført en broåbning som kunne muliggøre gennemsejling.
 
Gennemsejlingsbredden er blevet udvidet medved hver enkelt udskiftning af broen,. så den iI dag er den 35 meterm.
 
Hvor skibstrafikken i starten af 1900-tallet fordrede flere broåbninger hver time, så er trafikken i dag faldet til nogle få broåbninger om ugen.
Linje 48:
== Langebro i kunst og kultur ==
[[File:Eckersberg, CW - Langebro i måneskin med løbende figurer - 1836.jpeg|thumb|[[Eckersberg]]-maleriet ''[[Langebro i måneskin med løbende figurer]]'' fra [[1836]]. {{byline | [[Statens Museum for Kunst]]. }} ]]
Langebro figurererses i [[C.W. Eckersberg]]s billede fra 1836 ''[[Langebro i måneskin med løbende figurer]]''.
I 1995 udgav [[Gyldendal]] en roman af [[Bjarne Reuter]] med titlen ''Langebro med løbende figurer''.
 
[[Gasolin']] indspillede på gruppens [[Gasolin' (album)|første album]] en sang med titlen ''Langebro'', som handler om skæbner set på broen,
 
Fredag d. [[19. december]] [[2008]] sendte det populære radioprogram [[De Sorte Spejdere]] deres sidste udsendelse fra Langebros brohus.