Østfrisland: Forskelle mellem versioner

Omkring år 1430 blev familien [[Cirksena]] den mest indflydelsesrige familie i Ostfriesland. I 1464 blev [[Ulrich 1. af Østfrisland|Ulrich 1.]] udset til greve af Østfrisland. Østfrisland blev dermed et såkaldt rigs[[grevskab]], og i 1654 et [[fyrstendømme]]. [[Edzard 1. af Østfrisland]] var den vigtigste greve for området; under hans tid begyndte [[reformationen]], og den østfrisiske landsret kom frem. I slutningen af 1500-tallet flyttede grevefamilien fra [[Emden]] til [[Aurich]] i forbindelse med uroligheder i Emden.

 

 

I 1744 uddøde fyrstefamilien. Østfriserne valgte i midten af 1700-tallet at stå på [[Preussen]]s side. Det skete efter [[Appelle-krigen]] mellem de østfrisiske [[stænder]] og den lokale fyrste, Georg Albrecht, da de østfrisiske byer søgte beskyttelse hos [[Preussen]]. I 1744 blev der underskrevet en traktat, der gjorde Østfrisland til en del af Preussen. Den preussiske tid indebar et økonomisk opsving for Østfrisland, som også blev åbnet mod omverden. I 1751 blev [[Emden]] en [[frihavn]]. I 1765 indledtes koloniseringen af moseområderne i Østfrisland ([[fehn]]).