Ribben: Forskelle mellem versioner

'''Ribbenene''' ({{lang-la|costae}}) er hos [[hvirveldyr]]ene de lange og kurvede [[knogle (anatomi)|knogler]], der danner en brystkasse. Hos de fleste dyr omkranser ribbenene [[thorax]] (brysthulen) og danner derved en beskyttelse for debeskytter indre [[organ]]er så som [[hjerte (organ)|hjerte]] og [[lunger]]. Hos nogle dyr, fx [[slange]]r, fungerer ribbenene som beskyttelsebeskytter og støttestøtter afribbenene næsten hele kroppen.

[[Mennesker]], bådeBåde [[mænd]] og [[kvinde]]r, har i alt 24 ribben, placeret parvis med: 12 hæftetfæstnet på hver side af [[rygsøjlen]]. Manden mangler altså ikke det ribben, Eva blev skabt af! De første syv er fortil hver for sig føjet sammen med [[brystben]]et fortil af et stykke [[brusk]]; det danner en både sej og fleksibel struktur. De tre næste delerhar en fælles brusksammenføjning med sternum[[brystbenet]], mens de to sidste, der kun er fæstet til rygsøjlen, er fleksible og kaldes ''costae fluitantes'' (flydendesvævende (uægte) ribben). Hos visse individernogle mangler det ene eller begge par af ''costae fluitantes'', mens andre har et tredje par. Mellem ribbenene sidder der muskler. De udgør sammenSammen med ribbenene danner de bystkassens væg, og de kan medvirke til bevægelser i hele brystkassen; de bruges normalt ikke ved vejrtrækning, men har betydning ved [[hoste]]n eller meget kraftig vejrtrækning, der ligefrem kan brække ribben. Blodkarrene og nerverne løber langs undersiden på hvert ribben.

Brystbenet (sternum) er i realiteten delt i flere dele; den nederste kaldes sværdbenet, mens den øverste er [[nøgleben]]et eller kravebenet, der er den eneste knogle i kroppen, som er forbundet med [[arm]]ens knogler.

Ribbenene sidder bagtil fast på ryghvirvlerne og er fortil samlet af bruskvæv; det er en smule fleksibelt, hvilket betyder, at: hele brystkassen kan trækkes sammen og udvides, dog ikke i samme grad som [[bughule]]n, der ikke holdes sammen af knoglevæv. Brystkassen er adskilt fra bughulen af [[mellemgulvet]] som kontrollerer [[åndedræt]]tet: Når mellemgulvet trækker sig sammen, udvides brystkassens hulrum, hvilket sænker [[tryk]]ket derinde, og derved kan luften trænge ned i lungerne. Sammentrækninger og udvidelser af bughulen, som er forbundet til de nederste ribben, påvirker også brystkassens rumfang; det betyder fx, at [[gravid]]e længere hennesent i svangerskabet kan komme til at opleve vejrtrækningsproblemer, da brystkassen får mindre plads at udvide sig på.

Ribbensbrud kan forekomme, og de rammer i de fleste tilfælde de mindste ribben. Det farligste ved et ribbensbrud er dog de skader, som kan opstå i forbindelse med detbruddet; det kan være ansamlinger af luft eller blod i lungen, brudhul på lungenlunge eller blodkar. Et ribbensbrud kan dertilogså besværliggøre vejrtrækningen primært pga. ømhed. Hvis der sker brud flere stederbrud på samme ribben, kan brystvæggen blive løs, også det bliver svært at skabe det nødvendige undertryk til vejrtrækningen.<ref>[http://www.brs.dk/laereboeger/fh/kap022.html#wp1008367 Beredskabsstyrelsens lærebog i førstehjælp]</ref>

En række medfødte lidelser kan medføre svære misdannelser af ribbenene og brystkassen. En af dem er [[Pectus excavatum]] (tragtbryst), som rammer mellem 1 og -2%. En anden er [[Pectus excavatum]] (tragtbryst), samt [[Pectus carinatum]] (fuglebryst), begge er meget sjældne handicap.<ref>[http://www.sst.dk/publ/Publ2001/handicap/html/index25.html Sundhedsstyrelsen]</ref>

Hos [[pattedyr]] befinderer ribbenene sig udelukkende i brystregionen hos udvoksede eksemplarer, men i løbet af [[foster]]tilstanden kan der optræde rudimentære ribben på ryghvirvler både i [[nakke]]regionen og [[sacrum]]. Husdyr som [[hund]]e, [[kat]]te, [[kvæg]], [[ged]]er og [[får]] har normalt 13 ribbenspar, mens [[svin]] kan have mellem 14 og 17, afhængig af avl, og [[hest]]e har 18.

Hos [[krybdyr]] forekommer ribbenene i flere tilfælde på alle ryghvirvlerne hele vejen fra nakken til sacrum. Hos [[skildpadde]]r er ribbenene blevet udviklet til en benet plade, som danner skjoldets strukturskjoldet.

[[Fisk]] kan have op til fire ribben på hver ryghvirvel. Dette kan fx ses på [[sild]]. Det er dog ikke alle arter, som det gælder for.

Antallet af ribben hos det normale menneske blev første gang beskrevetopregnet af den [[flamsk]]e [[anatom]] [[Andreas Vesalius]] i [[1543]] (''[[De humani corporis fabrica]])''<ref>{{cite web |url=http://vesalius.northwestern.edu/ixmlquery/hilight?parm1=chapters/FA.1.19&keyword=rib&scrollpoint=FA.1.19.07& |title=Chapter 19 On the Bones of the Thorax |accessdate=2007-08-23 |format= |work=}}</ref>. Hans resultat medførte en strøm af modsigelser. På dette tidspunkt mente man på grundlag af den [[biblen|bibelske]] tradition, at mænd havde ét ribben mindre end kvinder. I [[Skabelsesberetningen]] (Jfrjfr. [[kreationisme]]) står der, at Gud skabte kvinden ([[Eva]]) ud fra et ribben, han tog fra manden ([[Adam (bibelsk person)|Adam]]). Dette har ført til idéenideen om, at mænd og kvinder ikke har lige mange ribben.