Husum (Slesvig): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat billede |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat litteratur |
||
Linje 35:
Sit egentlige opsving fik byen dog først efter [[stormflod]]en i [[1362]] ([[Den Store Manddrukning]]), hvor blandt andet [[Rungholt]] forsvandt i bølgerne. Med stormfloden opstod en forbindelse til havet, og Husum kunne udvikle sig til en havneby. Fra år 1372 til 1398 tog byen meget til, og udgjorde to landsbyer, som kaldtes Øster- og Vesterhusum.<ref name="Jo 889"/> Landsbyjorderne indeholder danske marknavne, hvilket viser, at landsbyboerne har talt dansk.
Da byen opstod omkring 1400, fik den tyske gade- og marknavne. Dette taler for, at byens indbyggere fra starten har været tysktalende.<ref>Bjerrum, s. 7</ref> I 1432 byggede byens borgere et eget kapel, og byen blev udskilt af Mildsted sogn.<ref name="Jo 889">Jonge, s. 889</ref>
Af betydning var det, at [[Christian I]] i [[1461]] gav [[Amsterdam]] privilegier på handel ad transitruten mellem Husum og [[Flensborg]]. Derved var der skabt et alternativ til den gamle transitrute mellem [[Hamborg]] og [[Lübeck]], og resultatet viste sig hurtigt i form af en stor opblomstring for Husum. Transithandelen via Husum blev betydelig: skibe fra [[Nederlandene]], [[England]] og [[Norge]] søgte til Husum med varer, som via transitruten over Flensborg bragtes til landene ved Østersøen.<ref>Jacobsen, s. 257</ref> Husum oplevede et økonomiske opsving, og indbyggertallet voksede. Under [[Frederik 1.]] blev der anlagt en [[stabelret|stabelplads]] i byen (nu kaldet Skibsbroen).
Linje 118:
== Litteratur ==
* Jørgen H.P. Barfod: "Danmark-Norges handelsflåde 1650-1700" (''Søhistoriske Skrifter VI''; Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg 1967)
* Anders Bjerrum: "Vort Sprogs gamle Sydgrænse" (''Sønderjyske Årbøger'' 1944)
* N.H. Jacobsen: ''Skibsfarten i det danske Vadehav. En erhvervsgeografisk Studie''; Kjøbenhavn 1937
| |||