Wikipedia

Magma: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
ordret
Linje 1:
'''Magma''' ({{lang-el|~ grød}}); smeltet eller delvis smeltet klippemateriale nede i jordenjordens indre. Hvis det kommer op til jordoverfladen, skifterbliver det navn til [[lava]]. Magma kan indeholde klippestykker fra omgivelserne, ''xenolitter'', og krystaller dannet i magmaet, ''phenochryster''. <br />
 
== Dannelse ==
 
Tre mekanismer kan danne magma:
* '''Trykfald''': I midtoceanryggen vil den overliggende oceanbundskorpe flyttes fra midten. Det underliggende kappemateriale vil opleve et trykfald, og da smeltepunktet er lavere ved lavt tryk, vil den opsmeltesmelte. Den lette del af magmaet vil stige op og 'lukke' hullet.
* '''Solidus''' (smeltepunkt) falder: Ved destruktive pladegrænser vil den tungere oceanbundsplade trækkes ned i kappen. Oceanbundspladen er mange 100.000 år om at nå den omliggende temperatur, mens trykket udlignes med det samme. Mineraler som [[amfibol]] bliver ustabile ved 22 kilobar og dehydreres. Det producerede vand er let og stiger opadop i kappen. Termodynamiske forhold gør, at vandet får smeltepunktet til at falde betragteligt. Hvis det nye smeltepunkt er lavere end kappematerialets temperatur, vil det opsmeltesmelte. De lettere komponenter af magmaet vil stige opadop og man fårskaber vulkanisme ved disse pladegrænserpladegrænserne (Japan, Chile osv.).
* '''Kontakt''': Når magma stiger opad, skyldes det udelukkende, at dets massefylde er lavere end de omgivende bjergarters. Hvis det når en dybde med samme massefylde, vil opstigningen gå i stå (''density trap''). Det ovenliggende materiale vil så udsættes for en massiv opvarmning og selv danne magma. Massefylden for magma er lavere end for moderbjergarten, og derfor vil den nye magma stige opad. Når trykket falder, tæt ved jordoverfladen, vil gasser udkondenseres i magmaet og magmaet vil 'sprøjte' ud som lava eller aske (Hawaii, Island osv.).
 
== Baggrundsstof ==
Linje 12:
'''Jordens indre'''
 
Jorden består af tre lag uden på hinanden: [[Skorpe (geologi)|Skorpen]], [[Kappe (geologi)|kappen]] og [[Jordens kerne|kernen]].
 
'''Skorpen''' er den yderste skal på Jorden, og er ca. 10-40 km tyk. Den er delt op i kontinentalplader (40%) og oceanbundsplader (60%), der konstant bevæger sig (bortset fra Afrika). Skorpen er tykkere under [[bjerg]]e (op til 70 km) under [[bjerg]]e end under [[ocean]]er. Kemisk setDer er der mere SiO<sub>2</sub> i skorpen end i resten af Jorden. Den nederste grænse er defineret ved Moho ([[Mohorovičić diskontinuiteten]]), hvor hastigheden af de seismiske bølger brat øges (f.eks. [[P-bølge]]r fra 6-7 til 8 km/s). ▼
 
'''Kappen''' er det næste lag. Den er ca. 2.900 km tyk og består af faste bjergarter og magma. Den er opdelt i tre lag.
 
* Det yderste lag kaldes sammen med skorpen for [[lithosfære]]n. Den er 100 km tyk og er hård, stiv og relativ kold.
 
* I 100 til 350 km dybde ligger [[asthenosfære]]n, der er varm, blød og plastisk. I nogle dybder er den op til 15% opsmeltet. Det er glidelaget, som de tektoniske plader bevæger sig på.
 
* Den indre kappe, [[Mesosfære (kappen)|mesosfæren]], går fra 350 km til 2883 km i dybden. Mesosfæren har den samme kemiske sammensætning som resten af kappen men da trykket er væsentlig højere her, er materialet mere stift (trods den højere temperatur).
 
▲'''Skorpen''' er den yderste skal på Jorden, og er ca. 10-40 km tyk. Den er delt op i kontinentalplader (40%) og oceanbundsplader (60%), der konstant bevæger sig (bortset fra Afrika). Skorpen er tykkere under [[bjerg]]e (op til 70 km) end under [[ocean]]er. Kemisk set er der mere SiO<sub>2</sub> i skorpen end i resten af Jorden. Den nederste grænse er defineret ved Moho ([[Mohorovičić diskontinuiteten]]), hvor hastigheden af de seismiske bølger brat øges (f.eks. [[P-bølge]]r fra 6-7 til 8 km/s).
 
'''Kappen''' er det næste lag. Den er ca. 2.900 km tyk og består af faste bjergarter og magma. Den er opdelt i tre lag. Det yderste lag kaldes sammen med skorpen for [[lithosfære]]n. Den er 100 km tyk og er hård, stiv og relativ kold. Fra 100 til 350 km dybde ligger [[asthenosfære]]n der er varm, blød og plastisk. I nogle dybder er den op til 15% opsmeltet. Dette er glidelaget, som de tektoniske plader bevæger sig på. Den indre kappe, [[Mesosfære (kappen)|mesosfæren]], går fra 350 km til 2883 km i dybden. Mesosfæren har den samme kemiske sammensætning som resten af kappen men da trykket er væsentlig højere her, er materialet mere stift (trods den højere temperatur).
 
'''Kernen''' består af [[jern]], [[nikkel]], [[krom]] og [[svovl]]. Den inddeles i en ydre og en indre kerne. Den ydre kerne er omkring 2.257 km tyk og er flydende. Temperaturen i den indre kerne er ca. 3.300° til 4.000° varm. Jern smelter ved 1.540 grader. Derfor skulle man tro, at den indre kerne bestod af flydende metaller. Men der er et voldsomt tryk, der gør den indre kerne fast. Hvis de to kerner roterer med forskellig hastighed, har Jorden et magnetfelt. Når de roterer i fase, har Jorden intet magnetfelt.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Magma"