Hittitter: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m småret
Linje 1:
[[File:14 century BC Eastern.png|thumb|Hittitterriget (blåt) i Mellemøsten 1400 [[fvt.]] sammenlignet med de andre store bronzealderkulturer, den minoiske kultur i Grækenland (lyserød), det egyptiske rige (orange), og det assyriske rige (gul), Mitanni-riget (brunt), og kassiternes Babylon og Elamitternes Susa - Susa, Babylon og Mitanni riget blev senere inkorporeret i Assyrerriget. ]]
[[File:Map Hittite rule en.svg|thumb|Hittiterrigets udstrækning under [[Suppiluliuma I]] (ca. 1350–1322 fvtf.Kr.) og [[Mursili II]] (ca. 1321–1295 fvtf.Kr.) - ]]
 
'''Hittitterne''' eller '''hettitterne''' var et oldtidsfolk i [[Anatolien]] i det 2. årtusinde [[fvtf.Kr.]] De grundlagde et stort [[Rige (stat)|rige]], med hovedstad i [[Hattusas|Hattuša]] og konkurrerede med [[Egypten]] og det Assyriske rige. Hittiterne talte [[Hittittisk (sprog)|hittittisk]], som tilhører den [[Anatolske sprog|anatolske]] gren af de [[indoeuropæiske sprog]]. Hittitterriget grundlagdes omkring 1600 [[fvtf.Kr.]] og nåede sit højdepunkt under [[Suppiluliuma I]] omkring 1450 fvtf.Kr. Efter ca. 1180 fvtf.Kr. mindskedes hittiternes betydning og hittiterriget splittedes til flere små ny-hittitiske bystater, som overlevede indtil omkring 800 fvtf.Kr.
 
==Navne==
Linje 11:
 
==Kileskriftskilder==
Hittiterne var et skriftfolk og nedskrev store mængder af tekster i [[kileskrift]] som de lærte af [[Assyrien|Assyrerne]]. Hitternes kultur og historie kendes i mange detaljer igennem de ca. tredivetusinde kileskriftstavler som er fundtfundet i Hattusas og andre hittitiske byer. Studiet af hittitterne begyndte omkring år 1900, da de første udgravninger fra Hattusas blev gjordt og vandt større betydning da [[Bedřich Hrozný]] havde held til at tyde det hittitiske sprog som han indså var indoeuropæisk. Det tæt beslægtede [[Luvisk (sprog)|luviske sprog]] taltes på ægæerhavskysten og blev skrevet med hieroglyffer.
 
==Herskere==
{{main|Liste af Hittittiske herskere}}
 
Hittitterriget inddeles i tre perioder, det gamle rige, det mellemste rige og det ny rige hvor riget nåede sin største udstrækning som imperium.
Hittitterriget inddeles i tre perioder, det gamle rige, det mellemste rige og det ny rige hvor riget nåede sin største udstrækning som imperium. Hattuša var oprindeligt Hattiernes hovedstad, men byen destrueredes i det 17. århundrede fvt. af kongen Anitta fra Kuššar, som muligvis var Hittit. En skrifttavle fra periode skriver at Anitta lagde den følgende forbandelse over byen Hattuša: "Lad Himlens Stormgud nedslå hvem der måtte blive konge over Hattuša efter mig". Hittitterriget grundlagdes dog af få år efter da Labarna som også fra Kuššar som genopbyggede Hattuša og erobrede området syd for byen. Efter en tumultarisk periode med mange korte herskerperioder endte det med Telepinus regeringstid omkring 1500 fvt. Telepinu allierede sig med det hurriske rige imod [[Mitanni]]-riget. Vi ved kun lidt om de mellemste rige hvor hittitterne indgik i tætte alliancer med hurriterne, og overtog flere af deres guder. Det ny rige started med Tudhaliya I som indledte en periode af militær ekspansion, hvor hurritterne og mitanni-riget overvandtes af hittitterne. I denne periode tog kongen en mere guddommelig status, og blev blandt andet tiltalt som "min sol". Efter Tudhaliya I's sejre lykkedes det hittitternes fjender at erobre og ødelægge Hattuša, men byen blev genopbygget af Suppiluliuma I (ca. 1350 fvt.) som igen besejrede Aleppo, Mitanni-riget og Karkemis. Suppiliuliuma satte sine sønner på tronen i de besejrede bystater og kunne snart måle sig med Babylon i politisk magt. Hans søn Mursili II blev konge i 1330 fvt. og fortsatte erobringstogterne med nye erobringer på Tyrkiets vestkyst.<ref>Collins, B. J. (2007). The Hittites and their world. Society of Biblical Literature.</ref>
 
[[Hattuša]] var oprindeligt Hattiernes hovedstad, men byen destrueredes i det 17. århundrede f.Kr. af kongen Anitta fra Kuššar, som muligvis var hittit. En skrifttavle fra periode skriver at Anitta lagde den følgende forbandelse over byen Hattuša: "Lad Himlens Stormgud nedslå hvem der måtte blive konge over Hattuša efter mig". Hittitterriget grundlagdes dog få år efter, da Labarna som også fra Kuššar som genopbyggede Hattuša og erobrede området syd for byen.
 
Hittitterriget inddeles i tre perioder, det gamle rige, det mellemste rige og det ny rige hvor riget nåede sin største udstrækning som imperium. Hattuša var oprindeligt Hattiernes hovedstad, men byen destrueredes i det 17. århundrede fvt. af kongen Anitta fra Kuššar, som muligvis var Hittit. En skrifttavle fra periode skriver at Anitta lagde den følgende forbandelse over byen Hattuša: "Lad Himlens Stormgud nedslå hvem der måtte blive konge over Hattuša efter mig". Hittitterriget grundlagdes dog af få år efter da Labarna som også fra Kuššar som genopbyggede Hattuša og erobrede området syd for byen. Efter en tumultarisk periode med mange korte herskerperioder endte det med Telepinus regeringstid omkring 1500 fvtf.Kr. [[Telepinu]] allierede sig med det hurriske rige imod [[Mitanni]]-riget. Vi ved kun lidt om de mellemste rige, hvor hittitterne indgik i tætte alliancer med hurriterne, og overtog flere af deres guder. Det ny rige started med Tudhaliya I som indledte en periode af militær ekspansion, hvor hurritterne og mitanni-riget overvandtes af hittitterne. I denne periode tog kongen en mere guddommelig status, og blev blandt andet tiltalt som "min sol". Efter Tudhaliya I's sejre lykkedes det hittitternes fjender at erobre og ødelægge Hattuša, men byen blev genopbygget af Suppiluliuma I (ca. 1350 fvtf.Kr.) som igen besejrede Aleppo, Mitanni-riget og Karkemis. Suppiliuliuma satte sine sønner på tronen i de besejrede bystater og kunne snart måle sig med Babylon i politisk magt. Hans søn Mursili II blev konge i 1330 fvtf.Kr. og fortsatte erobringstogterne med nye erobringer på Tyrkiets vestkyst.<ref>Collins, B. J. (2007). The Hittites and their world. Society of Biblical Literature.</ref>
 
==Slaget ved Kadesh==
I ca. 1274 stod [[slaget ved Kadesh]] mellem de angribende egypterne under [[Ramses 2.|Ramses II]] og hittiterriget under [[Muwatalli II]] som forsvarede byen [[Kadesh]] på [[Orontes floden]], tæt på søen [[Homs]] på vore dages Syrisk-libanesiske grænse. Slaget kendes fra detaljerede beskrivelser i de egyptiske kilder, og regnes for det første velbeskrevne slag i historien. Slaget var primært et stridsvognsslag, og involverede måske op til 6,000 stridsvogne. <ref name="Eggenberger">{{cite book|title=An Encyclopedia of Battles|first=David|last=Eggenberger|year=1985|publisher=Dover Publications|page=214}}</ref> Egypterne havde udviklet en ny og lettere, mere manøvredygtigstridsvognmanøvredygtig stridsvogn, som viste sig at være de tunge hittitiske tremandsvogne overlegen. Hittiterne overrumplede dog først Ramses IIs styrker som var uforberedte, men blev selv overrumplede da de var igang med at hærge fjendens lejr, og måtte flygte tilbage over floden. Der var således ingen vinder af slaget, men Kadesh faldt ikke i egypternes hænder - og både egyptere og hittitter beskrev slaget som en sejr. Femten år senere sluttedes en endelig fred imellem egypterne og hittiterne, og traktaten som beskriver fredens betingelser kendes både fra egyptiske og hittitiske kilder.
 
==Hittitisk kultur i billeder==
<gallery>Fil:Hattusa.king.jpg|Relief der forestiller kong Suppiluliuma 2. - (Regerede [[1218 f.Kr.|1218]]–ca. [[1200 fvtf.Kr.]]) den sidste kendte konge over Hittitterne
Fil:Hittite Chariot.jpg|Hittitisk krigsvogn, fra et egyptisk relief
Fil:Treaty of Kadesh.jpg|Egyptisk-hittitisk fredstraktat (ca. 1258 fvtf.Kr) mellem [[Hattusili III]] og [[Ramesses II]] på [[Istanbul Arkæologiske Museum]]
Fil:Anatolian - Seal of Tarkummuwa, King of Mera - Walters 571512.jpg|Tarkummuwa af Mera's segl. Luviske hieroglyffer rundt om en kongeligtklædt figur. Inskriptionen er gentaget i kileskrift på kanten og giver ejerens navn, Tarkummuwa. Denne tosprogede indskrift var vigtig for tydningen af de luviske hieroglyffer.
Fil:Hittite (bull) Rhyton at the Met by Mark Dawson.jpg|Hittitisk tyrefigur
Line 30 ⟶ 34:
Fil:Yazilikaya B 12erGruppe.jpg|Hittittisk relief fra Hattuša der repræsenterer de 12 underverdensguder
Fil:HittiteGoddessAndChildAnatolia15th-13thCenturyBCE.jpg|Hittitisk frugtbarhedsgudinde med barn
Fil:Museum of Anatolian Civilizations085.jpg|Sen hittitisk relief fra ca. 900-800 fvtf.Kr. forestiller gudinden Kubaba med et granatæble i hånden
Fil:Sphinx Gate, Hattusa 03.jpg|Sfinx-porten ved Hattuša
Fil:Warpalawas, King of Tuwana and Tarhunza, worshipping the god of Hittites.jpg|Hittitisk relief som viser kong Warpalawas af Tuwana som tilbeder hittiternes gud Tarhunt