Versionen fra 16. jun. 2017, 21:41 redigér Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.787 edits {{Flyt}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. jul. 2017, 12:57 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.762 edits m Robot: Kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 10: Indvandring har været udbredt gennem historien, f.eks. i [[folkevandringstiden]] eller i 1800- og 1900-tallets udvandringsbølge fra [[Europa]] til [[USA]] og andre typiske indvandringslande, men med vekslende intensitet. Indenfor de seneste 25 år er der sket en fordobling i antallet af internationale migranter. På verdensplan anslås det, at der er ca. 215 mio. indvandrere, altså personer, der er født i et andet land end der, hvor de bor. 60 mio. af disse befinder sig i Europa.<ref name=dsd/> I Danmark boede der 1. januar 2017 571.000 indvandrere.<ref name=folk2/> I 2014 var andelen af indvandrere i [[Holland]] 12 %, [[Tyskland]] og [[USA]] 13 %, [[Norge]] 14 %, [[Sverige]] 17 %, [[Canada]] 20 % og [[Australien]] 28 %. Til sammenligning var tallet i [[Danmark]] ca. 10 %.<ref name=vismænd/> == Konsekvenser af indvandring == Linje 55: === Franske huguenotter === I 1685 ophævede kong [[Ludvig 14. af Frankrig]] [[Nantes-ediktet]], der havde sikret [[religionsfrihed]] i Frankrig. Det fik mange franske reformerte, kendt som huguenotter, til at forlade landet. De havde ry for at være flittige og dygtige, og flere protestantiske fyrster inviterede dem derfor til at slå sig ned i deres lande. Det gjaldt også Danmark, hvor [[Frederik 4.]] bevirkede, at henved hundrede familier flyttede fra [[Brandenburg]], hvor de midlertidigt havde opholdt sig, til asylbyen Fredericia. Her dannede de den reformerte menighed i byen.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. S. 120.</ref> === Polakker === {{uddybende\|Polske landarbejdere i Danmark}} I perioden 1893-1929 blev en række (mest kvindelige) [[polakker]] importeret til Danmark for at arbejde som arbejdskraft på landet, kom primært (ligesom i dag) til Danmark som arbejdskraft. Det gjaldt ikke mindst i [[roe]]markerne på [[Lolland-Falster]], men også som høstkarle og piger andre steder i landet. Antallet var højest i 1914, hvor der var 14.000 polske landarbejdere i Danmark. Med 1. verdenskrig faldt tallet kraftigt. De fleste polakker rejste tilbage til Polen igen, men det skønnes, at ca. 3.-4.000 blev permanent i Danmark.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. Kapitel 23.</ref> === 1960'erne og eftertiden === Linje 67: I og efter [[1960'erne]] skete en stigende indvandring til Danmark. Den første bølge i 1960'erne og 1970'erne bestod af gæstearbejdere, der var motiveret af at finde beskæftigelse. De kom ikke mindst fra lande som [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien\|Jugoslavien]], [[Marokko]], [[Pakistan]] og [[Tyrkiet]]. På den tid var der gode muligheder for at få arbejde som følge af en [[højkonjunktur]], så der kom mange, især mænd, til landet for at tjene penge til at sende til familierne i hjemlandene. Da konjunkturerne vendte med oliekrisen i [[1970'erne]] og en stigende [[arbejdsløshed]], blev indvandringen af gæstearbejdere et omstridt emne, og i 1973 indførte Danmark et stop for indvandring af flere gæstearbejdere. Der var på det tidspunkt ca. 12.000 af dem i landet.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. S. 362.</ref> Denne beslutning bremsede indvandringen af arbejdskraft, men i de følgende årtier fandt en stigende indvandring af flygtninge og familiesammenførte sted. Især efter vedtagelsen af en liberal udlændingelov i 1983 begyndte tallet af asylansøgere at stige, og spørgsmål om flygtninge, asylansøgere, familiesammenføringer og integration blev i stigende grad et stridspunkt i den offentlige debat. Nogle frygtede, at indvandringen efterhånden kunne medføre, at personer af dansk oprindelse blev et mindretal i Danmark.<ref>[http://www.berlingske.dk/article/20050820/viden/108200102/ »Danskere« bliver en minoritet i Danmark. Artikel på berlingske.dk 20. august 2005.]</ref> Diskussionen har efterhånden ført til en række justeringer og stramninger i lovgivningen på området.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. S. 361ff.</ref> Spørgsmål om indvandring og integration har beholdt en fremtrædende plads på den politiske dagsorden i Danmark indtil i dag, ofte stimuleret af nye grupper af flygtninge og andre indvandrere. I det 21. århundrede er der således bl.a. kommet flygtninge fra [[Afghanistan]] og [[borgerkrigen i Syrien]]. Samtidig har [[østudvidelsen]] af EU medført en større indvandring fra østeuropæiske lande, oftest af arbejdsmæssige grunde. === I dag og fremover === Linje 124: * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_nrk_0001-PDF/nto_nrk_0001_96927.pdf Will. Scharling: "Ind- og Udvandring til og fra Danmark 1820—82" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Ny rk. 1; 1883)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0020-PDF/nto_3rk_0020_98315.pdf Cordt Trap: "De russiske Jøder i København" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 20; 1912)] * [http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0961.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind VIII (1919), s. 916-917; opslag: Fremmede] {{Geografi\|state=collapsed}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Immigration\| ]] [[Kategori:Demografiske begreber]]

Indvandring: Forskelle mellem versioner